Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MIN ISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
21. decem ber 2018
2018 - 6494
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 30. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Christian Poll
(ALT).
Spørgsmål nr. 179:
Vil ministeren tage initiativer til andre virkemidler end skærpede bødestraffe
for at mindske snyd med miljørensesystemer i lastbiler, f.eks. karantæne for
køretøj, ejer eller chauffør eller målrettede opfølgende kontroller, når lastbiler
først er taget med snydebokse, herunder om ministeren vil arbejde for karan-
tæneløsninger i EU?
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg set i lyset af de drøftelser, der fore-
gik på samrådet i Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 29. november
2018, har forstået spørgsmålet således, at der med karantæne menes midler-
tidig eller permanent tilbagekaldelse af godkørselstilladelser.
Jeg kan i den anledning oplyse, at de danske godskørselstilladelser reguleres
i godkørselsloven. Godkørselsloven henviser til og supplerer
EU’s forord-
ning 2017/2009 om fælles regler for adgang for adgang til markedet for in-
ternational godkørsel. Godskørselsloven regulerer kun danske godskørsels-
tilladelser, mens forordningen fastsætter reglerne for vognmænd i EU-
medlemslandene.
Reglerne om tilbagekaldelse af godskørselstilladelser findes i godskørsels-
lovens § 12. Det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, litra c), at en godskørselstilla-
delse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange har
overtrådt bestemmelser i færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden
kørekort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbringelse af gods,
transport af farligt gods, køretøjers største tilladte totalvægt samt køre- og
hviletid, og indehaveren derved anses for ikke længere at kunne udøve virk-
somheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for
branchen.