Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1995371_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. december 2018
2018-6477
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 29. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål 177:
Vil ministeren oplyse, om han vurderer, at rejsekorts hjemmeside har den grad
af gennemskuelighed, som man med rimelighed kan forlange af en hjemme-
side, der skal kunne bruges af alle? (Henvendelser fra en række borgere også
nogle, der må betegnes som avancerede ud i it, brug af internet, hjemmesider
etc. beskriver, at de oplever det som meget svært at få overblik over hjemmesi-
den og finde de oplysninger, de har brug for.)
Svar:
Helt kort mener jeg ikke, at rejsekorts hjemmeside er særligt brugervenlig. Jeg
konstaterer ud fra nedenstående svarbidrag fra Rejsekort A/S, at Rejsekort A/S
deler min holdning, og at de er færd med at forbedre hjemmesiden:
”Rejsekorts hjemmeside –
rejsekort.dk
lever ikke op til de krav, man kan
stille til en tidssvarende hjemmeside, der skal bruges af alle.
På den baggrund har Rejsekort A/S i februar 2018 igangsat et arbejde med at
udvikle en ny hjemmeside opbygget efter de bedste af de standarder, som
danske kunder møder på andre hjemmesider. Den del af den nye hjemmeside,
som omfatter informationer om rejsekort, vil blive taget i brug i løbet af første
kvartal af 2019. Den resterende del af hjemmesiden, som tilbyder selvbetje-
ningsmuligheder, vil løbende blive aktiveret og forventes fuldt implementeret
inden udgangen af 2019.
Hjemmesiden vil blive opbygget, så de 90-95 pct. af brugerne, som vil og kan
betjene sig via nettet, vil kunne gennemføre alle relevante funktioner uden at
skulle kontakte Rejsekort Kundeservice. De resterende brugere vil følgelig få
bedre mulighed for betjening via kundecenteret.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om ministeren vurderer, at rejsekorts hjemmeside har den grad af gennemskuelighed, som man med rimelighed kan forlange af en hjemmeside, der skal kunne bruges af alle, til transport-, bygnings- og boligministeren
1995371_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Ole Birk Olesen