Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1964177_0001.png
Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg
Christiansborg
6. november 2018
Svar på Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål nr. 16
(Alm. del) af 11. oktober 2018
Spørgsmål
Ministeren har i svar på TRU alm. del - spørgsmål 792 (folketingsåret 2017-18)
redegjort for de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg for hvert år
i perioden 2019-2025.
Vil ministeren uddybe svaret og redegøre for, hvor stor en del investeringer i veje
og broer udgør af de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg for
2019?
Vil ministeren endvidere for hvert år i perioden 2020-2025 angive, hvad investe-
ringsniveauet i veje og broer vil være i henholdsvis det bedste og værste scenarie?
Ministeren bedes i svaret redegøre nærmere for de forudsætninger, der lægges til
grund for svaret.
Svar
Finansministeriet skønner ikke over de samlede udgifter til investeringer specifikt i
veje og broer. På det statslige område vil investeringer i veje og broer i vidt om-
fang bestå af udgifter afholdt på Vejdirektoratets område. De budgetterede udgif-
ter på Vejdirektoratets område i 2019 fremgår af aktivitetsområdet § 28.21. Vejdi-
rektoratet på finanslovforslaget for 2019.
Der foretages desuden investeringer i veje og broer mv. i kommunerne. Hvordan
kommunerne konkret prioriterer mellem forskellige anlægsområder inden for den
aftalte ramme i 2019, besluttes decentralt som led i de enkelte kommuners budget-
lægning.
Det bemærkes, at Finansministeriet i fremskrivningerne af de offentlige investe-
ringer ikke opererer med et værste og et bedste scenarie. Den mellemfristede
ramme til offentlige investeringer er desuden ikke på forhånd fordelt ud på enkel-
te anlægsområder som fx veje og broer,
jf. svar på Transport-, Bygnings- og Boligudval-
gets spørgsmål 792 af 14. september 2018.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om ministeren vil uddybe svaret på TRU alm. del – spørgsmål 792 (folketingsåret 2017-18) for, hvor stor en del investeringer i veje og broer udgør af de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg for 2019, til finansministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister