Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2038546_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. april 2019
2018 - 6422
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 158:
Vil ministeren oplyse, hvordan Vejen Kommunes medfinansiering af elektrifi-
ceringsprojektet, som vejanlægget var en del af, efter ministeriets opfattelse var
i overensstemmelse med elektrificeringsloven, hvor det i pkt. 5 i forarbejderne
(lovforslaget L 156 (Folketingstidende 2012-13, tillæg A), de almindelige be-
mærkninger) bl.a. fremgår, at:
”Lovforslaget
indebærer ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for kommuner eller
regioner.”?
Der henvises til
sagen om ekspropriation på Ny Endrupholm A/S’ ejendom behandlet i Høje-
sterets dom af 10. september 2018 i sag 6/2018.
Svar:
I pkt. 2.8.4 i vejledning om lovkvalitet om økonomiske konsekvenser for det
offentlige henvises der til Det Udvidede Totalbalanceprincip. Af Vejledning om
Det Udvidede Totalbalanceprincip fremgår, at ”Det
Udvidede Totalbalance-
princip (DUT) indebærer, at der ved ændring i udgifts- eller opgavefordelingen
mellem staten, kommunerne og regionerne samt ved ændringer i den bindende
statslige regulering af kommunernes og regionernes virksomhed skal ske en
regulering af det generelle statstilskud (bloktilskuddet) til kommuner og regio-
ner for de økonomiske konsekvenser heraf.”
Det er korrekt, at elektrificeringsloven i sig selv ikke indebærer økonomiske
eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner. Men af pkt. 5 i
forarbejderne (lovforslaget L 156 (Folketingstidende 2012-13, tillæg A), de al-
mindelige bemærkninger)
fremgår: ”Hvis
kommuner
vælger
(ministeriets
fremhævelse) i tilknytning til elektrificeringen af en jernbanestrækning at fore-
tage ændringer, der ikke er indeholdt i et af transportministeren godkendt pro-
jekt, jf. lovforslagets § 4, afholder den pågældende kommune selv hele udgiften
hertil og sørger for det evt. fornødne plangrundlag.”
Det fremgår af mit svar på spørgsmål 7 (TRU alm. del) fra Transport-, Byg-
nings- og Boligudvalget af 5. november 2018, at
”ønsket om udformningen af
Skovgårdsvej kom fra Vejen Kommune”.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, hvordan Vejen Kommunes medfinansiering af elektrificeringsprojektet, som vejanlægget var en del af, efter ministeriets opfattelse var i overensstemmelse med elektrificeringsloven, hvor det i pkt. 5 i forarbejderne (lovforslaget L 156 (Folketingstidende 2012-13, tillæg A), de almindelige bemærkninger) bl.a. fremgår, at: Lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller regioner., til transport-, bygnings- og boligministeren
2038546_0002.png
Det følger heraf, at det var i overensstemmelse med elektrificeringsloven, at
Vejen Kommune afholdt meromkostningerne forbundet med den af Vejen
Kommune ønskede udformning af projektet.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen