TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvordan det kan være, at Transportministeriet ved mailen af 9. maj 2014 kun kunne udtrykke sin umiddelbare holdning i sagen, hvis hjemmelsprøvelsen skulle have været tilbundsgående foretaget allerede inden besigtigelsen, når særligt henses til, at ministeren allerede den 4. oktober 2013 bemyndigede Banedanmark til at forelægge projektet for Ekspropriationskommissionen, at besigtigelsen allerede havde fundet sted (den 3. og 4. december 2013) og at mailsvaret kun kom, fordi kommissarius ved mail af 2. maj 2014 havde konfronteret ministeriet med problemstillingerne i sagen, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MIN ISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. n r.

1. april 2019

2018 - 6422

Frederi ksholms Kanal 27 F

1220 Køben h avn K

Tel efon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. november 2018 stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 152:

Det administrative forløb i sagen om ekspropriation på Ny Endrupholm A/S’

ejendom fremgår navnlig af Retten i Esbjergs dom af 22. september 2015 i sag

nr. BS 28-702/2014 og af Højesterets dom af 10. september 2018 i sag6/2018.

Vil ministeren oplyse, hvordan det kan være, at Transportministeriet ved mai-

len af 9. maj 2014 kun kunne udtrykke sin

”umiddelbare

holdning i sagen”, hvis

hjemmelsprøvelsen skulle have været tilbundsgående foretaget allerede inden

besigtigelsen, når særligt henses til, at ministeren allerede den 4. oktober 2013

bemyndigede Banedanmark til at forelægge projektet for Ekspropriations-

kommissionen, at besigtigelsen allerede havde fundet sted (den 3. og 4. decem-

ber 2013) og at mailsvaret kun kom, fordi kommissarius ved mail af 2. maj

2014 havde konfronteret ministeriet med problemstillingerne i sagen?

Svar:

For så vidt angår karakteren af den prøvelse, som Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet foretager forud for besigtigelsesbemyndigelsen, henviser jeg til

besvarelsen af TRU alm. del spørgsmål 150. Som det fremgår heraf, er det en

fejlopfattelse, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foretager en til-

bundsgående undersøgelse af, om der hjemmel til at foretage de planlagte ek-

spropriationer. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet foretager en over-

ordnet prøvelse ud fra den beskrivelse af projektet, som anlægsmyndigheden

fremsender. Det er ved besigtigelsesforretningen, at den tilbundsgående prø-

velse foretages af ekspropriationskommissionen.

Ekspropriationskommissionerne er uafhængige myndigheder, som ministeriet

ikke har instruktionsbeføjelse over. Ministeriet kan derfor ikke, når der ko m-

munikeres med kommissariaterne, formulere sig på en måde, som kan opfattes

som om, at kommissariaterne er bundet af ministeriets holdning til et givent

spørgsmål. På tidspunktet for mailen, havde ministeriet givet bemyndigelse til

besigtigelsesforretningen, hvorfor ekspropriationskommissionen skal foretage

en selvstændig prøvelse af projektet mhp. at træffe afgørelse i sagen. Ministeri-

et vil derfor være tilbageholdende med at afgive udsagn, som kan opfattes som

bindende.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 152: Spm. om, hvordan det kan være, at Transportministeriet ved mailen af 9. maj 2014 kun kunne udtrykke sin umiddelbare holdning i sagen, hvis hjemmelsprøvelsen skulle have været tilbundsgående foretaget allerede inden besigtigelsen, når særligt henses til, at ministeren allerede den 4. oktober 2013 bemyndigede Banedanmark til at forelægge projektet for Ekspropriationskommissionen, at besigtigelsen allerede havde fundet sted (den 3. og 4. december 2013) og at mailsvaret kun kom, fordi kommissarius ved mail af 2. maj 2014 havde konfronteret ministeriet med problemstillingerne i sagen, til transport-, bygnings- og boligministeren

Samtidig tager Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Højesterets dom af

10. september 2018 til efterretning og konstaterer, at elektrificeringsloven ikke

er et fyldestgørende hjemmelsgrundlag for ekspropriationer i tilfælde som ved

Ny Endrupholm A/S. Ministeriets forvaltning i fremtidige sager af denne k a-

rakter rettes i sagens natur ind herefter.

I forhold til jernbaneprojekter generelt kan det oplyses, at der siden elektrific e-

ringsloven i 2015 er blevet gennemført en større revision af jernbaneloven, hvor

ekspropriationshjemlerne blandt andet blev præciseret.

Det fremgår nu af jernbanelovens

§ 30, stk. 2., nr. 3, at der kan eksproprieres

til nyanlæg, udvidelse eller ændring af veje i forbindelse med nyanlæg af jern-

bane eller ved udvidelse eller ændring af eksisterende jernbaneanlæg. Bestem-

melsen er en kodificering af en lang praksis for, at staten også eksproprierer til

kommunale tilslutningsprojekter, f.eks. hvor kommunen ønsker ændringer i

nærliggende vejanlæg i forbindelse med anlægsarbejde til et jernbaneanlæg

Det betyder, at der nu er udtrykkelig lovhjemmel til at ekspropriere til udvidel-

se eller ændring af veje i forbindelse med nyanlæg af jernbane eller ved udv i-

delse eller ændring af eksisterende jernbaneanlæg ved brug af jernbanelovens §

30, stk. 2, nr. 3. Der er intet til hinder for et samlet projekt, hvori flere ekspro-

priationshjemler kombineres, så en del af projektet eksempelvis hjemles i elek-

trificeringsloven, mens en anden del af projektet er hjemlet i jernbaneloven.

Si de 2/2

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen

Lov nr. 686 af 27 . maj 2015

Lov forslag som fremsat, L 1 62, samling 2014/1.