Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
2038490_0001.png
MIN ISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. n r.
1. april 2019
2018 - 6422
Frederi ksholms Kanal 27 F
1220 Køben h avn K
Tel efon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 28. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 151:
Vil ministeren oplyse, hvilke vurderinger og analyser i denne prøvelse Trans-
portministeriet foretog forud for besigtigelsen i sagen om ekspropriation på Ny
Endrupholm A/S’ ejendom, som er behandlet i Højesterets dom af 10. septem-
ber 2018 i sag 6/2018, specifikt i relation til vurderingen af, om der var hjem-
mel i elektrificeringsloven til at anlægge det kommunale vej- og broanlæg?
Svar:
Som det fremgår af spørgsmål TRU alm. del 150 er ministeriet ikke forud for
afgivelse af besigtigelsesbemyndigelse nødvendigvis bekendt med projektet i
alle detaljer, idet det endelige ift. ekspropriationer fastlægges af ekspropriati-
onskommissionen. Ministeriet var således ikke forud for, at ministeriet gav
besigtigelsesbemyndigelse i denne sag, bekendt med de konkrete planer for
ekspropriation på Ny Endrupholm A/S’ ejendom.
Ministeriet havde fra Banedanmark modtaget en overordnet beskrivelse af pro-
jektet, som blandt andet indeholdt oplysninger om, at eksisterende broer over
jernbanen og tilstødende vejanlæg skulle ændres
,
hvilket var besluttet i samar-
bejde med blandt andet Vejen Kommune. Det var også oplyst, at der forelå
medfinansiering fra blandt andet Vejen Kommune. Ministeriet fandt ikke i for-
bindelse med besigtigelsesbemyndigelsen grundlag for at vurdere, at der ikke
var hjemmel i elektrificeringsloven til det tilstødende vejanlæg og gav på den
baggrund en besigtigelsesbemyndigelse.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen