Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1994860_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. december 2018
2018-6398
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 27. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mette Reissmann (S).
Spørgsmål nr. 146:
Vil ministeren bekræfte, at staten som bygherre fra den 1. januar 2019 vil an-
vende det nye AB-system i dets helhed og uden fravigelser i overensstemmelse
med cirkulæret om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. (cirkulære nr.
174 af 10. oktober 1991, med de ændringer der følger af cirkulære nr. 9784 af
28. november 2003)?
Svar:
Jeg kan oplyse, at de statslige byggeadministrationer fra 1. januar 2019 vil an-
vende AB 18, ABR 18 og ABT 18 ved udbud af nye byggeprojekter uden usaglige
fravigelser, hvilket er i overensstemmelse med hidtidig praksis ved anvendelse
af AB 92, ABR 89 og ABT 93.
Det må bero på en misforståelse, at statslige bygherrer som anført i spørgsmå-
let har skullet anvende AB-systemet
uden fravigelser,
jf. cirkulæret om pris og
tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. Af cirkulærets § 6, stk. 2 fremgår, at ud-
bud skal ske efter »Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge-
og anlægsvirksomhed« (AB), og at disse må fraviges, når særlige forhold i de
enkelte tilfælde kan begrunde det.
Det skal bemærkes, at der er bred enighed i byggeriet om, at fravigelser fra AB-
systemet kan være hensigtsmæssige og nødvendige i konkrete byggeprojekter.
Endvidere kan jeg oplyse, at også de statslige anlægsmyndigheder agter at an-
vende AB 18, ABR 18 og ABT 18 uden usaglige fravigelser fra 1. januar 2019 ved
udbud af nye anlægsprojekter.
Jeg er bekendt med, at byggebranchen har udtrykt deres bekymring for, at de
statslige bygherrer usagligt fraviger AB-systemet. Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet har derfor tidligere bedt byggebranchen om at komme med
konkrete eksempler, som viser, at staten fraviger AB-systemet uden særlig
grund. Branchen har fremsendt en række konkrete eksempler, men ingen af
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministeren kan bekræfte, at staten som bygherre fra den 1. januar 2019 vil anvende det nye AB-system i dets helhed og uden fravigelser i overensstemmelse med cirkulæret om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. (cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991, med de ændringer der følger af cirkulære nr. 9784 af 28. november 2003), til transport-, bygnings- og boligministeren
1994860_0002.png
eksemplerne underbyggede påstanden om, at staten foretager usaglige og
unødvendige fravigelser fra AB-systemet. Flere af eksemplerne henviste blandt
andet til ikke-statslige bygherrer.
Det er kun staten, som i sin byggevirksomhed har været forpligtet til at anvende
AB-systemet uden fravigelser, medmindre fravigelserne skyldes særlige grunde.
Det er derfor kun en meget lille del af det samlede antal bygherrer i Danmark,
som har været
forpligtede
til at udbyde deres projekter på baggrund af AB-
systemet. I praksis er der primært tale om Bygningsstyrelsen, Kriminalforsor-
gen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Disse primære statslige bygher-
rers byggeaktivitet udgjorde under 2 % af den samlede byggeaktivitet i 2017.
For at opnå en bredere dækning har regeringen i regi af Virksomhedsforum
tilkendegivet, at regeringen vil arbejde for, at der for offentlige bygherrer indfø-
res et følg eller forklar-princip ved anvendelse af AB-systemet. Det er vurderin-
gen, at et følg eller forklar-princip for alle offentlige bygherrer vil være et effek-
tivt redskab, da det ikke kun omfatter statslige, men også kommunale og regio-
nale bygherrer. Et følg eller forklar-princip vil derudover få alle offentlige byg-
herrer til at tage konkret stilling til deres fravigelser fra AB-systemet og be-
grunde dem fagligt, således at usaglige og ubegrundede fravigelser undgås.
Bestræbelserne for at undgå usaglige fravigelser, herunder ved anvendelsen af
et følg eller forklar-princip, vil fremadrettet skulle understøttes af ministeriets
bygherrevejledning, som aktuelt er ved at blive opdateret. Den nye bygherrevej-
ledning offentliggøres i 1. kvartal af 2019, og vejlednignen vil bidrage til, at alle
offentlige myndigheder, herunder både kommuner, regioner og staten, kan
administrere deres rolle som offentlige bygherrer bedst muligt.
Set i lyset af de forhold, som fremgår ovenfor, vurderes det ikke at være hen-
sigtsmæssigt at udstede et cirkulære, som giver enkelte statslige bygherrer en
retlig forpligtelse, som ingen andre aktører på bygge- og anlægsområdet har.
Man kan endvidere konstatere, at anlægsprojekterne i Vejdirektoratet, som
ikke er omfattet af cirkulæret, i gennemsnit går væsentligt bedre end byggepro-
jekterne i Bygningsstyrelsen
både hvad angår overholdelse af budget og tid og
hvad angår omfanget af konflikter med entreprenørerne. Det kan der være
mange grunde til, men cirkulæret ses i hvert fald ikke at have haft nogen positiv
effekt.
Jeg har konkret sikret, at Bygningsstyrelsen vil anvende AB 18 i alle nye projek-
ter efter 1. januar 2019 og alene vil gøre brug af fravigelser, når dette efter pro-
jektets forhold er velbegrundet. Herudover vil jeg mene, at et følg eller forklar
princip er et væsentligt bedre redskab end det hidtidige cirkulære til at følge
den konkrete anvendelse af AB 18 i forhold ambitionen om at undgå usaglige
fravigelser, ikke mindst fordi det vil dække meget bredere.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministeren kan bekræfte, at staten som bygherre fra den 1. januar 2019 vil anvende det nye AB-system i dets helhed og uden fravigelser i overensstemmelse med cirkulæret om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder m.v. (cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991, med de ændringer der følger af cirkulære nr. 9784 af 28. november 2003), til transport-, bygnings- og boligministeren
1994860_0003.png
Med
venlig
hilsen
Side 3/3
Ole Birk Olesen