Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1991744_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. december 2018
2018-6366
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 142:
Kan ministeren i forlængelse af PostNords garanti om, at brugen af udenland-
ske chauffører foregår efter reglerne i svarene på TRU alm. del - spørgsmål 14
og 15, garantere, at de relevante chauffører på de udenlandske biler, der kører
som underleverandører for PostNord, holder det lovpligtige regulære ugehvil
uden for lastbilen, og kan ministeren i givet fald redegøre for, under hvilke for-
hold denne indkvartering foregår, samt hvor længe chaufførerne er væk hjem-
mefra ad gangen under udførelse af opgaver for PostNord?
Svar:
Som det fremgår af svarene på TRU alm. del spørgsmål 14 og 15, skal alle Post-
Nords leverandører leve op til lovgivningen og et særligt Code of Conduct (ad-
færdskodeks).
Jeg kan ikke, som spørgeren ønsker, udstede garantier for, at de relevante
chauffører på de udenlandske biler, der kører som underleverandører for Post-
Nord, holder det lovpligtige regulære ugehvil uden for lastbilen. Der er tale om
forhold, som er reguleret af aftaler mellem de pågældende og virksomhedens
ledelse.
Dette gælder også de øvrige forhold, som spørgeren er inde på, hvor jeg må
gentage, at det er virksomhedens ledelse, som indgår aftale med de ansatte, og
det er virksomhedens ledelse, der er ansvarlig for, at aftalerne er i overens-
stemmelse med gældende lovgivning.
Det føromtalte adfærdskodeks har PostNord af egen drift indført for at tilstræ-
be ordnede forhold i transportarbejdet. Det synes jeg er positivt. PostNords
adfærdskodeks for leverandører af 18. november 2016 vedlægges til udvalgets
orientering.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om ministeren, i forlængelse af PostNords garanti om, at brugen af udenlandske chauffører foregår efter reglerne i svarene på TRU alm. del - spørgsmål 14 og 15, kan garantere, at de relevante chauffører på de udenlandske biler, der kører som underleverandører for PostNord, holder det lovpligtige regulære ugehvil uden for lastbilen, til transport-, bygnings- og boligministeren
1991744_0002.png
Kodekset er et supplerende middel
supplerende i forhold til lovgivningen -
som selskabet anvender. PostNord kan som opfølgning på aftalerne forlange
dokumentation, gennemføre kontrolbesøg m.m., jf. det vedlagte kodeks pkt.
7.0, og om nødvendigt bringe samarbejdet til ophør ved eventuelle afvigelser
eller overtrædelser af aftalegrundlaget.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen