Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. december 2018
2018-6360
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra det samlede udvalg.
Spørgsmål nr. 137:
Ministeren bedes kommentere materialet fra Miljøorganisationen Vedvaren-
deEnergi vedrørende genindførelse af nattog mellem Danmark og andre euro-
pæiske lande, jf. TRU alm. del - bilag 77.
Svar:
Jeg vil lægge ud med at fremhæve, at vi fra dansk side med Femern Bælt pro-
jektet og opgradering af de tilstødende banestrækninger i Danmark
–
hen-
holdsvis aftale om det samme i Tyskland
–
gør en stor indsats for at forbedre
grundlaget for en modernisering af den internationale passagertogstrafik.
Ovenstående sikrer på sigt mulighed for en hurtigere og nemmere tilgængelig-
hed til indfaldsporten for det europæiske tognet i Hamborg. Generelt investeres
der i disse år massivt i jernbaneinfrastrukturen i Danmark. Det vil komme den
nationale togtrafik til gode, ligesom det vil skabe bedre rammer for den inter-
nationale passagertogstrafik.
I forhold til VedvarendeEnergis materiale omkring nattog til Europa skal jeg
henvise til den gældende DSB-kontrakt, der er udformet med afsæt i fastsættel-
sen af overordnede minimumskrav til omfanget af den togtrafik, som DSB skal
udføre.
DSB er i henhold til disse minimumskrav ikke forpligtet til at køre nattog sydpå
fra Danmark. Kontrakten forhindrer dog ikke DSB i at genindføre nattog til
destinationer i Europa, såfremt DSB vurderer, at der skulle være grundlag for
en sådan betjening. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for DSB, som oplyser
følgende:
”DSB
har vurderet forslaget fra miljøorganisationen VedvarendeEnergi. Som
udgangspunkt er vi enige i, at der er spændende perspektiver i tanken om at
genindføre nattog mellem Danmark og andre europæiske lande. Vi antager,
at nattog i denne sammenhæng er tog, hvor der er mulighed for at etablere
sovepladser til kunderne.