TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen Letbanebyggeri koster butikken: Ingen erstatning, når vejarbejde gør det svært at drive forretning på dr.dk 19. november 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

17. januar 2019

2018-6352

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. november 2018 stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

Spørgsmål nr. 135:

Vil ministeren kommentere artiklen ”Letbanebyggeri koster butikken: Ingen

erstatning, når vejarbejde gør det svært at drive forretning”

på dr.dk 19. no-

vember 2018 om de manglende erstatninger til butiksindehavere ved større

handelshæmmende anlægsarbejder?

Ministeren bedes herunder redegøre for:

•

Svar:

Jeg har forståelse for, at det kan være frustrerende for butik- og virksomheds-

indehavere at opleve et fald i indtægter, som kan skyldes anlægsarbejde i nær-

hed af deres virksomhed. Odense Letbanes linjeføring blev endeligt besluttet

med projektets anlægslov af 18. februar 2015. Her blev det også endelig fast-

lagt, at anlæggelsen af letbanen skulle foretages af det kommunalt ejede sel-

skab, Odense Letbane P/S, som staten yder et tilskud til. Statens tilskud vedrø-

rer alene udgifter til anlæggelsen af letbanen.

For at besvare spørgsmålene, har jeg indhentet bidrag fra Odense Letbane P/S,

som jeg henholder mig til.

Odense Letbane P/S oplyser:

”Anlægget

af en letbane kan, som vejarbejder i almindelighed, påvirke forret-

ningsdrivende, fx ved at trafikomlægninger kan føre til forringede adgangs-

forhold, tab af offentlige parkeringspladser mv, ligesom erhvervsdrivende

kan synes, at de bliver afskåret fra deres kundekreds/ og/eller får en mindre

attraktiv placering. Mangeårig praksis på området viser, at selvom forret-

ningsdrivende ganske ofte bliver generet af anlægsarbejder, der både kan

være omfattende og langvarige, er det sjældent, at der tilkendes erstatning

I hvor høj grad skal butiksejerne tåle disse,

I hvilket omfang, der ydes erstatning/godtgørelse og i givet fald efter

hvilke regler,

de relevante domsafgørelser, der illustrerer tålegrænsen.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 135: MFU spm. om ministeren vil kommentere artiklen Letbanebyggeri koster butikken: Ingen erstatning, når vejarbejde gør det svært at drive forretning på dr.dk 19. november 2018, til transport-, bygnings- og boligministeren

som følge af midlertidige forringelser af adgangsforholdene. Eksemplerne fra

retspraksis illustrerer, at det er sjældent, at sådanne sager når længere end til

første ankeinstans, som er Taksationsmyndighederne, hvor de forretnings-

drivende også kun sjældent får medhold.

Jævnfør ovennævnte praksis på området oplyser Odense Letbane P/S de for-

retningsdrivende om, at deres krav om erstatning for mistede indtægter m.v.

vil blive vurderet ud fra ovennævnte praksis.

Af Lov om offentlige veje § 48 fremgår det, at en grundejer har krav på vej-

adgang, men at det er vejmyndigheden, der bestemmer, på hvilken måde

ejendommen skal vejbetjenes. Det skal dog her bemærkes, at bestemmelsen i §

48 som udgangspunkt ikke finder anvendelse på midlertidige ændringer af

vejadgangen, fx som følge af vejistandsættelse, større ledningsarbejder i veja-

realet m.v. Men når det gælder letbanearbejder, anvendes bestemmelsens

definition af fornøden vejadgang til at vurdere, om der er fornøden vejad-

gang i forbindelse med letbanens anlægsarbejder. Ligeledes anvendes be-

stemmelsen også, når Ekspropriations- og Taksationskommissionen samt

retsinstanser afgør erstatningsspørgsmål.

Et ekspertudvalg nedsat af det daværende Transportministerium har i Be-

tænkning nr. 1391 fra år 2000 tidligere formuleret grundtanken bag bestem-

melserne, der nu fremgår af Lov om offentlige veje § 48 således:

”… Som nabogrundejer har han et i vejloven tilsikret krav på en teknisk for-

nøden adgang til sin ejendom. Som forretningsmand har han ret til at udnytte

de muligheder, der ligger i forretningens beliggenhed ved vejen, men vel at

mærke så længe disse muligheder eksisterer. (..) Beliggenheden ved vejen er

således en mulighed og en chance for den forretningsdrivende, som kan ud-

nyttes så længe forholdene er uforandrede. Risikoen for at de ændres, vil altid

være til stede.”

Af vejlovens § 48, stk. 3, fremgår, at en ejendom anses for at have fornøden

vejadgang, selv om:

1) de ændrede adgangsforhold giver ejendommen en mere afsides beliggenhed

i forhold til offentlig vej, en bebyggelse eller en lokalitet,

2) en ejendom helt eller delvist afskæres fra sin hidtidige kundekreds,

3) ejeren af ejendommen påføres fremtidige udgifter til vedligeholdelse eller

renholdelse af vej.

Disse betragtninger bliver som nævnt ovenfor efter en analogi lagt til grund

ved en bedømmelse af, hvorvidt en grundejer under midlertidige afbrydelser

af eksisterende adgange har fornøden vejadgang. Et eksempel på at en

grundejer har fået medhold i et krav om erstatning som følge af midlertidige

afbrydelser af vejadgang fremgår af Østre Landsrets dom af 27. februar 2002

(U.2002.1152) hvor anlægsmyndigheden ifaldt et ansvar over for den forret-

ningsdrivende; ikke fordi at fornøden vejadgang i den endelige situation ikke

blev tilvejebragt, men fordi intensiteten og varigheden af de begrænsede ad-

gange til butikken oversteg det, som forretningsstedet var forpligtet at tåle.

Generelt viser praksis, at det i afgørelser af disse sager dels har betydning,

om der under de pågældende anlægsarbejder har været fornøden adgang til

offentlig vej, dels om anlægsarbejderne har medført helt ekstraordinære ge-

ner og ulemper, som går ud over, hvad man med den omhandlende beliggen-

hed må være forberedt på at skulle tåle.

Side 2/3

Af ovennævnte praksis på området fremgår det ligeledes, at det ved opgørelse

af en eventuel erstatning, er de almindelige erstatningsretlige regler der gæl-

der. Den forretningsdrivende skal derfor godtgøre, at vedkommende har lidt

et tab, der ligger ud over, hvad pågældende som nabo til vejen er pligtig at

tåle, og/eller ligger ud over det, som pågældende kunne indrette sig efter på

baggrund af anlægsmyndighedens orientering om projektet. Det ses også af

praksis, at det normalt ikke er hele den forretningsdrivendes tab, der bliver

dækket men alene den del af tabet, der går udover det, den forretningsdriven-

de må tåle.

Vurderingen af om en forretningsdrivende er berettiget til erstatning afgøres

normalt af Ekspropriationskommissionen ved Statens Ekspropriationer jf.

bestemmelserne i Bekendtgørelse af lov om fremgangsmåden ved ekspropria-

tion vedrørende fast ejendom, LBK 1161 af 20. november 2008.

De forretningsdrivende i Odense bliver derfor oplyst om, at de har ret til at få

deres erstatningskrav prøvet og afgjort af Ekspropriationskommissionen.

Indtil videre er der kun to erhvervsdrivende, som er påvirket af letbanens

anlægsarbejde, der har ønsket, at Ekspropriationskommissionen skal vurde-

re, om der har været fornøden vejadgang til deres ejendom/restaurant, samt

vurdere om generne og ulemperne forbundet med anlægsarbejderne overgår

det, de må tåle. Disse to sager er behandlet af Ekspropriationskommissionen

på en ekspropriationsforretning den 18. december 2018. Der foreligger ikke

protokol 0m Kommissionens afgørelse af sagerne pt.

De oplistede ledende afgørelser og domme, der illustrerer tålegrænsen frem-

går af nedenstående:

U 1976.86 H

–

Lyngbyvej

U 2002.1152 Ø

–

Ullerichs Konfektion

FED 2005 101 Ø - Fredgaard ved Nørreport

MAD 2012.2861

–

Hviids Vinstue

MAD 2013 1823 TAX - ST. Kongensgade 88

MAD 2017 241 Ø -

Metrotrappe Frederiksborggade”

Afgørelserne er vedlagt dette svar.

Side 3/3

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen