TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om en redegørelse for de ti vejprojekter, som er færdiggjort, og som har haft de største realiserede gevinster (opgjort som de vejprojekter, som har haft de største realiserede interne renter), til transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

13. december 2018

2018-6299

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 21. november 2018 stillet

mig følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål nr. 125:

Vil ministeren redegøre for de ti vejprojekter, som er færdiggjort, og som har

haft de største realiserede gevinster (opgjort som de vejprojekter, som har haft

de største realiserede interne renter)? Ministeren bedes samtidig opgøre det

potentielle samfundsøkonomiske tab i kroner frem til i dag, hvis ikke vi havde

anlagt de ti vejprojekter.

Svar:

Indledningsvist skal det bemærkes, at en direkte rangordning af projekter ba-

seret på deres interne rente ikke nødvendigvis giver det mest retvisende billede

af, hvilke projekter der repræsenterer størst absolut værdi for samfundet. Den

interne rente angiver det relative samfundsøkonomiske afkast af et projekt

–

dvs. de samfundsøkonomiske gevinster set i forhold til de samfundsøkonomi-

ske tab og omkostninger. Hvis anlægsudgifterne er lave, skal der således tilsva-

rende lavere gevinster til for at give en høj intern rente. Derfor kan det være

mere relevant at se på nettonutidsværdien, som udtrykker den absolutte sam-

fundsøkonomiske nettogevinst i nutidskroner af et projekt

–

dvs., forskellen

mellem gevinster og omkostninger set over hele projektets levetid.

I forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag (VVM-undersøgelser)

for større vejprojekter gennemføres normalt en samfundsøkonomisk beregning

af projektet og eventuelle alternativer. Den samfundsøkonomiske beregning

gennemføres på baggrund af modelberegninger af forventede fremtidige effek-

ter af projektet samt forventninger til anlægsomkostningerne (anlægsoverslag).

Der er imidlertid ikke en fast procedure og metode for at beregne realiserede

samfundsøkonomiske effekter efter projekternes gennemførelse (såkaldte ex

post-analyser).

Vejdirektoratet har indledt en proces med at afklare, hvordan man mere syste-

matisk kan gennemføre evalueringer af projekters trafikale og samfundsøko-

nomiske effekter, efter at de er gennemført. Der knytter sig dog visse udfor-

dringer til at beregne realiserede samfundsøkonomiske effekter

–

bl.a. fordi

situationen efter projektets åbning skal sammenlignes med en samtidig hypote-

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 125: Spm. om en redegørelse for de ti vejprojekter, som er færdiggjort, og som har haft de største realiserede gevinster (opgjort som de vejprojekter, som har haft de største realiserede interne renter), til transport-, bygnings- og boligministeren

tisk situation, hvor projektet ikke er gennemført, og fordi de samlede effekter

stadig skal baseres på en vurdering af projektets samlede levetid og dermed

effekter mange år frem i tiden. Derfor vil evalueringen af samfundsøkonomien

også efter projektets åbning skulle baseres på modelberegninger. Selv om Vej-

direktoratet har gennemført de første af sådanne evalueringer, er de endnu kun

gennemført for enkelte projekter.

I den forbindelse skal også nævnes, at Incentive i foråret 2018 udarbejdede en

ex post-analyse for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet af samfundsøko-

nomien af en række infrastrukturprojekter i publikationen

’Ex

post samfunds-

økonomisk analyse af fem transportprojekter’.

Overordnet set viste analysen, at

de konkrete anlægsprojekter i det store hele har givet de gevinster for samfun-

det, som var forventet, da projekterne blev besluttet.

For at give et indtryk af de samfundsøkonomisk mest rentable projekter, som

er gennemført, har Vejdirektoratet opstillet to lister over de ti gennemførte

vejprojekter, som ifølge beregningerne i deres beslutningsgrundlag er vurderet

at have hhv. den største nettonutidsværdi (tabel 1) og hhv. de højeste interne

renter (tabel 2). For at afgrænse opgaven er der alene medtaget projekter fra

den seneste 10-årsperiode. Denne periode er desuden nogenlunde sammenfal-

dende med den periode, hvor der er beregnet samfundsøkonomi med interne

renter og nettonutidsværdi på baggrund af Ministeriets samfundsøkonomiske

metode. Der er i vidt omfang tale om sammenfald mellem de to opgørelser, idet

otte af ti projekter går igen på begge lister

–

om end i en anden rækkefølge.

Tabel 1. Oversigt over gennemførte vejprojekter rangordnet efter beregnet nettonutidsværdi

Afsluttede projekter

Køge Bugt Motorvej udvidelse Greve S - Køge

Syd om Odense nyt tilslutningsanlæg *

E45 Skærup-Hornstrup udvidelse

E20 Nr. Aaby-Middelfart

Frederikssund MV 2. etape + Tværvej

Næstved Omfartsvej

Motorring 3 udvidelse

Assentoft - Sdr. Borup

Holbækmotorvej, udvidelse Fløng-Roskilde

Motorring 4 udvidelse

Åbningsår

2017

2016

2013

2014

2015

2016

2008

2014

2012

2013

Intern rente

(pct.)

11,8

35,6

11,0

8,5

10,4

12,9

10,2

14,2

7,8

9,0

NNV

(mio. kr.)

10.680

7.400

5.763

3.150

2.744

2.359

1.670

1.048

877

777

Side 2/3

* Etape af udvidelse af motorvejen syd om Odense inkl. kommunal vej til supersygehus

Tabel 2. Oversigt over gennemførte vejprojekter rangordnet efter beregnet intern rente

Afsluttede projekter

E20 syd om Odense nyt tilslutningsanlæg *

Assentoft - Sdr. Borup

Nykøbing F Omfartsvej

Næstved Omfartsvej

Køge Bugt Motorvej udvidelse Greve S - Køge

E45 Skærup-Hornstrup udvidelse

Frederikssund MV 2. etape + Tværvej

Motorring 3 udvidelse

Frederikssundmotorvej 1. etape

Motorring 4 udvidelse

Åbningsår

2016

2014

2016

2017

2013

2015

2008

2011

2013

Intern rente

(pct.)

35,6

14,2

14,0

12,9

11,8

11,0

10,4

10,2

9,0

NNV

(mio. kr.)

7.400

1.048

679

2.359

10.680

5.763

2.744

1.670

730

777

Side 3/3

* Etape af udvidelse af E20 syd om Odense inkl. kommunal vej til supersygehus.

Det bemærkes, at de samfundsøkonomiske beregninger af projekterne er gen-

nemført med de på tidspunktet gældende forudsætninger. Som en konsekvens

heraf er beregningerne af de enkelte projekter ikke fuldt sammenlignelige, idet

forudsætningerne for beregningerne ikke er ens

–

herunder ift. diskonterings-

år, prisniveau, kalkulationsrente, nettoafgiftsfaktor, forudsat trafikvækst efter

åbning mv.

På det foreliggende grundlag er det i sagens natur heller ikke umiddelbart mu-

ligt at opgøre endeligt, hvilket samfundsøkonomisk tab man ville have oplevet

frem til i dag, hvis de pågældende projekter ikke var gennemført. Som en grov

indikation på den samlede værdi af projekterne for samfundet, kan der skeles

til den samlede sum af projekternes beregnede nettonutidsværdier. Projekterne

i tabel 1 (rangordnet efter nettonutidsværdi) repræsenterer de en samlet bereg-

net nettonutidsværdi på ca. 36 mia. kr. Projekterne i tabel 2 (rangordnet efter

beregnet intern rente) repræsenterer de en samlet nettonutidsværdi på ca. 34

mia. kr. Disse opgørelser er dog underlagt samme forbehold som ovenfor angi-

vet og er desuden udtryk for en levetidsberegning af infrastrukturprojekternes

gevinster og omkostninger frem for et udtryk for projekternes samfundsøko-

nomiske gevinster frem til i dag, som det efterspørges i det stillede spørgsmål.

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen