Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
18. februar 2019
2018-6268
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har den 20. november 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål 122:
Vil ministeren redegøre for, om der skulle være nogle juridiske eller tekniske
hindringer for, at den lokale vejmyndighed kan beslutte for egne midler at gen-
nemføre et forsøg med skiltning med normalhastighed på de veje, hvor
vejmyndigheden finder det formålstjenstligt?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”De
generelle hastighedsgrænser fremgår af færdselslovens § 42. Da der er tale
om generelle hastigheder fastsat ved lov, skiltes der kun herom ved landegræn-
sen, havne mv. De danske regler er i overensstemmelse med de internationale
regler udarbejdet i FN-regi. Det er konventioner, som Danmark har ratificeret.
Det følger af færdselslovens § 92 d, at transport-, bygnings- og boligministeren
kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af poli-
tiet tillade vejmyndigheder at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede
forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør
af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg, der alene er begrundet i mil-
jømæssige hensyn. Ministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige
bestemmelserne i § 2, nr. 2, 7, 9 og 13-15, § 5, stk. 2, §§ 6, 10 11 og 13.
Idet der specifikt spørges til forsøg med skiltning med den generelle hastig-
hedsgrænse, kan det oplyses, at der dog ikke er hjemmel til at lave forsøg med
skiltning om de generelle hastighedsgrænser, idet færdselslovens § 42 ikke er
nævnt i § 92 d.”
Jeg kan henholde mig til Vejdirektoratets svar. Jeg vil dog gerne tilføje, at jeg er
åben for at se nærmere på en revision af færdselslovens § 92 d, herunder også
mulighederne for at udføre et forsøg som omtalt, hvis det er et politisk ønske
herom.