Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
1973020_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. november 2018
2018-6207
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 16. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål ( TRU alm. del ), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 177:
Ministeren bedes kommentere oplægget fra Danske Byggeri om ændring af
bygningsreglementet i forhold til affaldsskakte, jf. TRU alm. del - bilag 70.
Svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg almindeligvis har en god og konstruktiv
dialog med byggeriets parter, herunder også Dansk Byggeri, som jævnligt ind-
drages i arbejdet på byggeområdet.
Dansk Byggeri har også tidligere i forbindelse med høringen om ændringerne
af bygningsreglementets bestemmelser om affaldssystemer i foråret 2017 og
ved flere andre lejligheder udtrykt skepsis over for det nye funktionskrav til
affaldssystemer.
Kravet er blevet indført med henblik på at opnå større fleksibilitet ved indret-
ningen af affaldssystemer, herunder mulighed for at indrette dem, så de passer
til samfundets målsætninger for kildesortering af affald og til det konkrete byg-
geri samt af hensyn til sundhed og komfort.
Kravet går ud på, at der ved opførelse af boliger skal etableres affaldssystemer,
der sikrer, at brugere af bygningen kan bortskaffe deres affald. Det indebærer,
at bygninger og bygningers udenoms arealer skal indrettes på en sådan måde,
at det er muligt for brugerne at bortskaffe husholdningsaffald fra de enkelte
enheder i bygningen eller på terræn
i umiddelbar nærhed
af bygningens hoved-
indgange.
Konkret sikrer funktionskravet hensynet til ældre, gangbesværede og til perso-
ner med handicap ved, at der stilles krav om, at der ved arealer til opbevaring
af affald i tilknytning til bygningen skal være adgangsforhold, der sikrer, at
brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende funktionerne.
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til oplæg fra Danske Byggeri om ændring af bygningsreglementet i forhold til affaldsskakte, til transport-, bygnings- og boligministeren
1973020_0002.png
Det er desuden et krav, at det ved etablering af fremtidssikrede systemer til
affaldssortering sikres, at indkast til affaldssystemerne opsættes, så brugerne
kan betjene dem ved egen hjælp.
Reglerne skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at der i nybyggeri i tre etager
eller derover skal etableres elevator.
Det skal samtidig påpeges, at kravet ikke udelukker etablering af affaldsskakte,
hvis de kan leve op til de nævnte målsætninger.
Det fremgår af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens vejledning til bestemmelserne
om affaldssystemer, at det skal indgå i overvejelserne ved etablering af disse
systemer, hvordan man sikrer kort afstand frem til affaldssystemet. Det kan ske
ved at placere affaldssystemet centralt i bebyggelsen eller flere steder i denne
for at sikre nærhed til boligerne.
Indkast til affaldssystemer kan eksempelvis placeres i bygningen eller i tilknyt-
ning til opgangsdøre eller andre hovedindgange til bygningen, ligesom affald-
søer kan placeres i overensstemmelse med naturlige bevægelsesmønstre rundt i
eller ud af bebyggelsen.
Dansk Byggeri nævner i deres henvendelse et eksempel, hvor der i et konkret
byggeri påregnes en afstand på 75 m mellem hovedindgangen og affaldssøen.
Jeg kan selvsagt ikke forholde mig til den konkrete sag, men 75 m kan efter min
opfattelse ikke anses for at være
i umiddelbar nærhed
af bygningens hovedind-
gang.
Det er den enkelte kommune, der i henhold til byggeloven er bygningsmyndig-
hed, og derfor træffer afgørelser og skal reagere på ulovlige forhold. Dansk
Byggeri har derfor mulighed for at anmelde forholdet til kommunen, hvis man
bliver bekendt med affalsdsystemer, der ikke lever op til lovgivningen.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil sørge for, at vejledningens eksempler, der
har til formål at tydeliggøre hensigten bag bestemmelserne i bygningsregle-
mentet om, at alle beboere skal kunne bortskaffe husholdningsaffald, præcise-
res yderligere og udbygges med henblik at styrke reglernes overholdelse i prak-
sis.
Jeg vil dernæst bemærke, at en genindførelse af detailkravet om etablering af
affaldsskakte vurderes at ville føre til en reduktion af omfanget af kildesorte-
ring, idet en større del af affaldet, herunder også det genanvelsessegnede, må
forventes bortskaffet via affaldsskakten. Dette vil stride mod den politiske am-
bition om øget genanvendelse, jf. aftalen om cirkulær økonomi mellem regerin-
gen, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om kommentar til oplæg fra Danske Byggeri om ændring af bygningsreglementet i forhold til affaldsskakte, til transport-, bygnings- og boligministeren
1973020_0003.png
Det er derfor min vurdering, at der ikke bør genindføres detailkrav om etable-
ring af affaldsskakte, fordi det vil mindske mulighederne for at kildesortere og
dermed modarbejde bestræbelserne for at få affaldet sorteret i flere fraktioner.
Samtidig er hensynet til ældre, gangbesværede og til personer med handicap
som nævnt ovenfor varetaget med det nye funktionskrav til affaldssystemer.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen