TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 15/11-18 om konkurrencesituationen for skandinaviske færgeruter, hvis færger kan registreres i det norske internationale skibsregister, til erhvervsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

DocumentDate

Click here to enter text.

Samråd i TRU den 15. november 2018

–

Spørgsmål W, X og Y stillet

efter ønske fra Magnus Heunicke (S) og Rasmus Prehn (S)

[Indledning]



Tak for invitationen til at komme her til samrådet i dag.



Udvalget har bedt mig svare på tre spørgsmål, som ved-

rører den norske regerings forslag om at udvide Norsk

Internationalt Skibsregister, også kaldet NIS.



Forslaget om udvidelse går på, at man fremover vil kun-

ne omfatte passagerskibe, der sejler mellem norske og

internationale havne, af NIS. Det er ellers ikke tilladt, da

det på nuværende tidspunkt kun er passagerskibe, der

sejler mellem to udenlandske havne, der kan registreres i

NIS. De norske passagerskibe, som i dag sejler mellem

en norsk og en udenlandsk havn, skal være registreret i

Norges ordinære skibsregister, det såkaldte NOR.



Den foreslåede udvidelse skal gælde i tilfælde, hvor ru-

tens længde er på 300 sømil eller derover, og passage-

rerne tilbydes overnatning på rejsen.

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 15/11-18 om konkurrencesituationen for skandinaviske færgeruter, hvis færger kan registreres i det norske internationale skibsregister, til erhvervsministeren

2/12



Jeg vil tillade mig at besvare de tre spørgsmål samlet.



Jeg vil indledningsvist minde om, at den norske rege-

rings forslag om at udvide NIS til visse passagerskibe

endnu ikke er vedtaget af det norske storting. Den norske

regering har præsenteret lovforslaget for Stortinget, som

behandler forslaget. Inden årets udgang ved vi, om lov-

forslaget bliver vedtaget. Det er derfor vanskeligt at sige

noget om de reelle konsekvenser af forslaget endnu. Som

I ved, kan lovforslag jo ændres under behandlingen af

dem.



Jeg vil gerne samtidig bemærke, at det danske passager-

skibserhverv

–

mig bekendt - ikke har efterspurgt en ju-

stering af de danske rammevilkår i kølvandet på det nor-

ske forslag om at ændre Norges internationale skibsregi-

ster



I regeringen arbejder vi målrettet og aktivt med at sikre

attraktive rammevilkår for skibsfarten. De seneste ek-

sempler er fra regeringens vækstplan for Det Blå Dan-

mark: Vi har fjernet registreringsafgiften for handelsski-

be og udvidet den danske sømandsskatteordning til en

række specialskibe i offshore-sektoren.

3/12



Disse tiltag er afgørende for, at Danmark som maritim

nation også i fremtiden er konkurrencedygtig sammen-

lignet med andre lande.



På samme måde, som vi i den danske regering ønsker at

sikre attraktive rammevilkår for den danske maritime

sektor, ønsker den norske regering at sikre attraktive

rammevilkår for den norske maritime sektor. Det er det

norske forslag om at udvide det norske internationale

skibsregister - NIS - et eksempel på.

Ad spørgsmål [W]:



Det første spørgsmål, som udvalget har bedt mig svare

på, er følgende: Er jeg enig i, at det kan have betydning

for konkurrencesituationen på skandinaviske og nordiske

passagerskibsruter og for danske rederier, hvis norske

færgerederier kan registrere passagerskibe i Norsk Inter-

nationalt Skibsregister (NIS) og sejle med lavere lønom-

kostninger på ruter mellem eksempelvis norske og tyske

havne, som er i konkurrence med passagerruter, som sej-

ler mellem norsk og danske havne, hvor skibene eksem-

pelvis er registrerede i Dansk International Skibsregister

(DIS)?



Det er jeg enig i.

4/12



Som situationen er i dag, kan norske passagerskibe, der

sejler mellem en norsk og en udenlandsk havn, ikke være

registreret i Norges internationale skibsregister - NIS. De

skal derimod være registreret i Norges ordinære skibsre-

gister

–

NOR.



Registrering i Norges internationale skibsregister, NIS,

giver rederier mulighed for at reducere deres lønomkost-

ninger, og samtidig gives rederier mulighed for at be-

skæftige udenlandsk arbejdskraft på lokale løn- og ar-

bejdsvilkår, ligesom det er tilfældet ved registrering i

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).



Når det er sagt, vil jeg gerne fremhæve, at der selvfølge-

lig er forskel på markedet for passagerskibe i fart mellem

Danmark og de øvrige skandinaviske lande og skibe i in-

ternational langfart.



Eksempelvis er det typisk nærskibsfarten, der fragter

passagerer og gods mellem de nordiske lande, og den har

derfor også betydning for det lokale erhvervsliv og be-

skæftigelsen i lokalområderne.



På den baggrund har vi i Danmark valgt at have en sær-

lig ordning for passagerskibe og færger

–

den såkaldte

”Færge-DIS”.

Færge-DIS gælder for passagerskibe og

færger, der sejler på ruter mellem danske havne og uden-

5/12

landske havne i Nordsø-, Kanal-, og Østersøområdet -

det kunne eksempelvis være norske og andre skandinavi-

ske havne.



Færge-DIS blev etableret for mere end 15 år siden efter

et fælles ønske fra både danske rederier og fagforenin-

ger.



Formålet med ordningen er at forbedre den internationa-

le konkurrencesituation for danskflagede passagerskibe i

international rutefart mellem dansk og udenlandsk havn

for derved at kunne fastholde danske arbejdspladser.



Konkret giver ordningen danske passagerskibe, der sejler

mellem danske havne og andre havne i Nordsø-, Kanal

og Østersøområdet mulighed for lavere lønomkostninger

via DIS-skatteordningen.



Færge-DIS-ordningen adskiller sig dog fra den generelle

DIS-ordning, idet ordningen fastslår, at danske faglige

organisationer godt kan tegne overenskomster for søfa-

rende fra tredjelande på de passagerskibe, der sejler mel-

lem en dansk og udenlandsk havn. Dette i modsætning

til DIS, hvor man ikke kan tegne overenskomst.



Færge-DIS-ordningen giver mulighed for at bevare dan-

ske arbejdspladser om bord på de omfattede passager-

6/12

skibe, hvilket også danner grundlag for danske arbejds-

pladser i land.



Så vidt jeg er oplyst, gælder der i Norge på nuværende

tidspunkt lignende forhold for passagerskibe, som sejler

i fast rutefart mellem en norsk og udenlandsk havn. Dis-

se passagerskibe kan som sagt ikke være registreret i

Norges internationale skibsregister, NIS, men skal være

registreret i Norges ordinære skibsregister, NOR.



For disse skibe er der etableret en tilskudsordning, som

giver de norske passagerskibsrederier mulighed for at

reducere deres lønomkostninger. I Danmark har passa-

gerskibsrederier, der er omfattet af den danske færge-

DIS-ordning, også mulighed for at reducere deres løn-

omkostninger, hvilket sker gennem den danske netto-

lønsordning. Samtidig skal de søfarende om bord på pas-

sagerskibe, som er registreret i Norges ordinære skibsre-

gister være ansat på norske løn- og arbejdsvilkår. I Dan-

mark har danske faglige organisationer ret til at tegne

overenskomster for søfarende, der er ansat på danske

passagerskibe under den danske færge-DIS-ordning.



Man kan dermed umiddelbart konstatere, at norske pas-

sagerskibe, som i dag sejler mellem en norsk og en uden-

landsk havn konkurrerer på nogenlunde lige vilkår med

danske passagerskibe, som sejler mellem en dansk og en

7/12

udenlandsk havn. Det er altså ca. samme omkostningsni-

veau.



Med det norske forslag om at udvide Norges internatio-

nale register til passagerskibe i fast rute mellem en norsk

og udenlandsk havn går man i Norge imidlertid skridtet

videre, end hvad vi har valgt at gøre i Danmark, for så

vidt angår passagerskibe i fast rute mellem en dansk og

udenlandsk havn. Det skyldes, at det norske forslag har

til formål at give passagerskibe i fast rute mellem en

norsk og udenlandsk havn mulighed for at ansætte uden-

landske søfarende på lokale vilkår og dermed gøre de

økonomiske rammevilkår for disse norske passagerskibe

endnu mere attraktive.



I forlængelse heraf vil jeg gerne benytte lejligheden til at

understrege, at jeg finder det vigtigt, at passagerskibe i

Skandinavien kan konkurrere på lige vilkår, og at det bør

undgås, at der skabes et kapløb mod bunden, som svæk-

ker løn- og arbejdsvilkår for søfarende på passagerskibe

på skandinaviske ruter og skaber ulige konkurrencevilkår

for passagerskibsmarkedet i Skandinavien. Vi var altså

gerne fri for det norske forslag.



Når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at jeg er tilfreds

med, at den norske regering blandt andet efter dialog

8/12

med den danske regering har ændret forslaget om at ud-

vide NIS til passagerskibe i fart mellem en norsk og en

udenlandsk havn fra at omfatte ruter på mindst 175 sømil

til at omfatte ruter på 300 sømil eller derover.



Denne ændring betyder, at ruter mellem de skandinavi-

ske lande ikke direkte bliver berørt af udvidelsen af NIS,

hvis forslaget vedtages.



I udgangspunktet mener jeg derfor ikke, at den norske

regerings forslag vil kunne have betydning for konkur-

rencesituationen for danske rederiers passagerskibe, som

sejler mellem norske og danske havne, selvom norske

færgerederier skulle få mulighed for at registrere passa-

gerskibe, som sejler på ruter mellem eksempelvis norske

og tyske havne i NIS.



Jeg er opmærksom på, at det norske forslag fortsat berø-

rer ruten mellem eksempelvis Oslo og Kiel, hvor der sej-

ler norskflagede Color Line-skibe.



I den forbindelse kan jeg oplyse, at danske færgerederier

vil kunne sejle med danskflagede passagerskibe mellem

to udenlandske havne og anvende den generelle DIS-

ordning, dvs. anvende DIS-nettolønsordningen samt an-

sætte søfarende på internationale overenskomster på pas-

sagerskibe på disse ruter. Tilmed vil danskflagede passa-

9/12

gerskibe på ruter mellem to udenlandske havne kunne

anvende den danske tonnageskatteordning.



Danske rederier vil derfor kunne konkurrere på lige vil-

kår med norske rederier på eksempelvis Oslo-Kiel ruten,

selvom den norske regerings forslag om at udvide NIS

bliver vedtaget.



Derfor mener jeg umiddelbart ikke, at den norske rege-

rings forslag vil medføre en urimelig konkurrencesituati-

on for danske rederiers passagerskibe, som sejler mellem

norske og danske havne, hvis det norske forslag vedta-

ges.

Ad spørgsmål [X]:



Det andet spørgsmål, udvalget har bedt mig svare på, er,

om jeg vil oplyse, på hvilken baggrund EFTA Surveil-

lance Authority (ESA) har godkendt det norske forslag

om, at passagerskibe i fart mellem en norsk og uden-

landsk havn på 300 sømil eller derover kan registreres i

Norsk Internationalt Skibsregister (NIS), samt om jeg er

enig i godkendelsen.



I ESA’s meddelelse til de norske myndigheder, hvori det

norske forslag godkendes, konkluderer ESA, at det nor-

ske forslag udgør statsstøtte forenelig med retningslin-

10/12

jerne for statsstøtte til søtransport samt, at forslaget er i

overensstemmelse med Aftalen om Det Europæiske

Økonomiske Samarbejdsområde.



Jeg tager på den baggrund statsstøttegodkendelsen af det

norske forslag fra ESA til efterretning.

Ad spørgsmål [Y]:



I det tredje spørgsmål, som udvalget har stillet mig,

spørger udvalget, hvad jeg agter at gøre for at sikre en

dialog med den norske regering, så der kan opnås en fæl-

les nordisk holdning, således at der undgås et ræs mod

bunden med unfair konkurrence og løntryk fra lavtløns-

områder i den nordiske færgedrift.



Danske myndigheder har allerede været i kontakt med

norske myndigheder om sagen.



I den forbindelse vil jeg igen understrege, at jeg finder

det vigtigt, at der ikke skabes et kapløb mod bunden,

som svækker løn- og arbejdsvilkår for søfarende på pas-

sagerskibe på skandinaviske ruter og skaber ulige kon-

kurrencevilkår.



Den forhenværende erhvervsminister tog allerede i 2017

kontakt til den norske næringsminister og tilkendegav

11/12

vigtigheden af at være opmærksom på at undgå negative

konsekvenser for beskæftigelsen af nordiske arbejdstage-

re om bord på passagerskibene mellem de skandinaviske

lande. Desuden blev der gjort opmærksom på vigtighe-

den af at sikre gode vilkår for nordisk skibsfart, idet for-

slaget på daværende tidspunkt vedrørte ruter på 175 sø-

mil eller derover og dermed inkluderede ruter mellem

Danmark og Norge.



På samme måde vil jeg fortsat følge sagen og straks tage

kontakt til min norske kollega, såfremt det måtte blive

nødvendigt.

[Afslutning]



Afslutningsvis vil jeg fremhæve, at vi her i Danmark har

en god ordning for passagerskibe, der sejler mellem en

dansk og en udenlandsk havn, som jeg mener både tager

hensyn til konkurrenceevnen for disse danskflagede pas-

sagerskibe, samtidig med, at der tages hensyn til at sikre

gode løn- og arbejdsvilkår og fastholdelse af nordiske

søfarende på skibene.



Denne ordning har vist sig bæredygtig for dansk passa-

gerskibsfart i Norden i mere end 15 år. Jeg er overbevist

om, at det skyldes, at modellen er blevet etableret efter

12/12

et fælles ønske fra de danske arbejdstagerorganisationer

og rederier. Det kan vi være stolte af, og vi bør værne

om denne ordning fremadrettet.



Det er vigtigt, at konkurrencen mellem passagerskibe i

Skandinavien finder sted på et konkurrencegrundlag, der

er lige for alle, og uden at der gås på kompromis med

hensynet til at sikre gode løn- og arbejdsvilkår og fast-

holdelse af nordiske søfarende på skibene.



I tilfælde af at de danske erfaringer på området er rele-

vante for andre nordiske lande, stiller jeg naturligvis de

danske myndigheders erfaring og ekspertise til rådighed

for dialog.



Som jeg indledte min tale med, så er det norske lov-

forslag endnu ikke vedtaget i det norske storting. Jeg vil

derfor fortsat følge sagen.



Tak for ordet.