TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/10-18 om investeringsudfordringen i forbindelse med store anlægsinvesteringer, til finansministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt

Samrådstale vedr. offentlige investeringer

3. oktober 2018

Samrådsspørgsmål AK

Vil ministeren oplyse, hvordan niveauet for offentlige investeringer har været histo-

risk?

Samrådsspørgsmål AL

Hvornår udløber investeringsudfordringen og hvordan er rammerne for investeringer

herefter?

Samrådsspørgsmål AM

Vil ministeren oplyse, hvad der forventes afsat til offentlige investeringer i de kom-

mende år?

Samrådsspørgsmål AN

Hvis investeringsudfordringen er et problem i de kommende år, hvad er så mulig-

hederne for offentlige investeringer i anlægsprojekter?

Samrådsspørgsmål AO

Hvordan vil ministeren prioritere de offentlige investeringer både nu og efter investe-

ringsudfordringens udløb?

Samrådsspørgsmål AP

Hvordan vurderer ministeren behovet for en masterplan for offentlige investeringer i

store anlægsprojekter?

Det talte ord gælder.

*** Indledning ***



Jeg er blevet stillet en række spørgsmål, som jeg vil besva-

re samlet.

*** Niveauet for offentlige investeringer historisk ***



Det første samrådsspørgsmål omhandler det historiske

niveau for offentlige investeringer, så lad mig starte med

TRU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/10-18 om investeringsudfordringen i forbindelse med store anlægsinvesteringer, til finansministeren

Side 2 af 8

at give et kort overblik over udviklingen i de offentlige

investeringer.



Ifølge nationalregnskabet steg de skattefinansierede of-

fentlige investeringer kraftigt i 1960’erne og udgjorde i

1970’erne gennemsnitligt omkring 3,5

pct. af BNP.



Det skal ses i lyset af den grundlæggende udbygning af

velfærdsstaten, hvor der blev foretaget store bygge- og

anlægsinvesteringer, især på sundheds-, social- og uddan-

nelsesområdet.



I starten af 1980’erne faldt de offentlige investeringer til

omkring 2 pct. af BNP. Det skal blandt andet ses i sam-

menhæng med oliekriserne

–

især den seneste i 1978, som

medførte markante offentlige underskud.



De samlede offentlige investeringer lå fra 1990 og frem til

finanskrisen relativt stabilt på et niveau på omkring 2,8

pct. af BNP.



Siden finanskrisen har de offentlige investeringer dog lig-

get på et højt niveau i forhold til det historiske gennem-

snit siden 1990. Vi skønner aktuelt, at de offentlige inve-

steringer vil udgøre 3,5 pct. af BNP i 2019.

*** Mulighederne for investeringer i lyset af investeringsudfordringen ***



Jeg bliver desuden spurgt til mulighederne for investerin-

ger i lyset af investeringsudfordringen.



Investeringsudfordringen er opstået, fordi de allerede

igangværende og planlagte offentlige investeringer har

oversteget det finansierede niveau.

Side 3 af 8



Det er altså et udtryk for, at der i en periode ikke har væ-

ret plads inden for de overordnede finanspolitiske ram-

mer til de udgifter, der har været affødt af allerede igang-

værende og planlagte projekter.



Problemet blev første gang konstateret under den tidlige-

re Thorning-regering, og det har været en udfordring, vi

løbende har skullet håndtere siden da.



Der har betydet, at der i perioden til og med 2020 kun

har kunnet planlægges investeringer, hvis de har været fi-

nansieret særskilt.

*** Rammerne for offentlige investeringer frem mod 2020 ***



De flerårige rammer for de offentlige investeringer i byg-

ninger og anlæg fastlægges i forbindelse med de mellem-

fristede fremskrivninger af dansk økonomi.



Den løbende planlægning af investeringsniveauet i stat,

kommuner og regioner skal holde sig inden for dette fi-

nansierede niveau, medmindre der anvises finansiering af

nye investeringstiltag.



Som finansminister er det vigtigt for mig at betone, at der

er et hensyn til løbende at afstemme investeringsniveauet

med konjunktursituationen.



Som det fremgår af Økonomisk Redegørelse fra august

2018 skønnes det, at de samlede offentlige investeringer

vil udgøre ca. 76 og 79 mia. kr. henholdsvis i år og næste

år.

Side 4 af 8



Heraf udgør investeringer i bygninger og anlæg, der nok

er det, der primært interesserer Transportudvalget, hen-

holdsvis ca. 56 og 59 mia. kr.



Den resterende del udgøres af investeringer i forskning

og udvikling, der også regnes med i opgørelsen af de of-

fentlige investeringer.



Regeringen har med finanslovforslaget for 2019 priorite-

ret et højere niveau for de offentlige investeringer, end

der tidligere var afsat finansiering til.



I 2020 har vi desuden prioriteret et løft af rammen til of-

fentlige investeringer med ¾ mia. kr.



Dermed har vi sørget for, at de allerede planlagte offent-

lige investeringer

–

som det ser ud nu

–

kan holdes inden

for rammen.



Med andre ord har vi løst investeringsudfordringen frem

mod 2020.



Dog ser der ikke ud til at være penge til nye projekter før

2021, medmindre der kan findes konkret finansiering.

*** Rammerne for offentlige investeringer efter 2020 ***



Når vi kigger længere frem, lægger regeringen som be-

kendt op til at løfte rammen til offentlige investeringer

med samlet set 19,5 mia. kr. i 2021-2025.



Inklusive regeringens løft vil rammen til offentlige inve-

steringer, som opgøres i nationalregnskabstermer, ligge

på 61-65 mia. kr. årligt i 2019-priser i perioden 2021-

2025.

Side 5 af 8



De offentlige anlægsinvesteringer er en klar prioritet for

regeringen, hvilket også er grunden til at vi prioriterer

19,5 mia. kr. mere til området, end Socialdemokratiet

lægger op til i deres 2025-oplæg

Stol på Danmark.



Med løftet af de offentlige investeringer lægger regeringen

op til at fastholde niveauet for de offentlige investeringer

på det nuværende høje niveau målt i forhold til BNP

frem mod 2025.



Når vi kigger længere frem end 2020, er der dog fortsat

en række allerede igangværende projekter, der også vil

trække udgifter nogle år ud i fremtiden.



Det drejer sig både om vejprojekter som den nye Stor-

strømsbro samt om jernbaneprojekter som Signalpro-

grammet og elektrificering af en række hovedstrækninger

på jernbanenettet.



Dertil kommer også de igangværende byggerier af nye

supersygehuse, der er en vigtig prioritet for regeringen.



For en økonomisk ansvarlig regering er det vigtigt, at vi

ikke igangsætter en masse nye projekter, uden at der er

penge til det.



Derfor har regeringen også finansieret nye investerings-

projekter frem mod 2020 krone til krone. Det gælder fx

udvidelsen af motorvejen på Vestfyn.

*** Regeringens prioriteter på investeringsområdet ***



Hvad angår regeringens prioriteter med hensyn til de of-

fentlige investeringer er det vigtigt at være opmærksom

Side 6 af 8

på, at rammen til offentlige investeringer skal finansiere

alle offentlige investeringsudgifter i både stat, kommuner

og regioner.



Det inkluderer selvfølgelig veje, jernbaner, broer og an-

den infrastruktur, men det er vigtigt at holde sig for øje,

at offentlige investeringer er mere end transportinfra-

struktur.



Offentlige investeringer er også skoler, daginstitutioner,

plejehjem, sygehuse osv.



Med andre ord de fysiske rammer for den borgernære

velfærd. De kommende år skal vi også investere i digital

infrastruktur, så den offentlige sektor løbende kan digita-

liseres.



Der skal desuden sikres midler til løbende vedligehold af

de eksisterende veje, jernbaner og bygninger.



På trods af stramme rammer med investeringsudfordrin-

gen har regeringen løbende prioriteret nye investeringer:

Vi har sammen med Dansk Folkeparti besluttet at

udvide motorvejen på Vestfyn for at komme træng-

selsproblemer til livs.

Vi har sammen med de øvrige partier bag Forsvars-

forliget aftalt at øge forsvarets bevillinger i de kom-

mende år, hvilket også indebærer en stigning i forsva-

rets anlægsinvesteringer, som i 2019-2020 er finansie-

ret af det økonomiske råderum.

Vi har i økonomiaftalen med kommunerne for 2019

aftalt at hæve kommunernes ramme til anlægsinveste-

ringer og aftalt, at investeringerne i højere grad skal

Side 7 af 8

målrettes investeringer i den borgernære velfærd som

fx skoler og daginstitutioner.

Vi har i økonomiaftalen med regionerne for 2019 af-

talt at fastholde regionernes anlægsinvesteringer på et

historisk højt niveau, så byggerierne af de nye super-

sygehuse kan realiseres.



Når det er sagt, ønsker regeringen at gennemføre sam-

fundsøkonomisk fornuftige investeringer i bedre infra-

struktur.



Aktuelt er der undersøgelser i gang, der belyser en række

infrastrukturprojekter.



Regeringen har på forslaget til finanslov for 2019 desuden

prioriteret midler til forundersøgelse af en fast forbindel-

se over Kattegat.



Som på de fleste områder er der dog flere ønsker, end der

er penge. Derfor er det helt afgørende, at vi prioriterer

vores midler til offentlige investeringer klogt.



Regeringen har tre overordnede prioriteter:

Vi skal sikre gode fysiske rammer for vores velfærds-

samfund. Vi skal prioritere midler til at vedligeholde

og investere i skoler, daginstitutioner og gode ram-

mer om ældrelivet.

Vi skal sikre velfungerende digitale platforme for ud-

viklingen af den offentlige sektor. Det kræver mo-

derne digital infrastruktur og at flere og flere sags-

gange digitaliseres.

Side 8 af 8

Vi skal sikre en moderne og tidssvarende infrastruk-

tur. Vi kan de kommende år forudse stigende træng-

sel på flere vejstrækninger. Derfor skal vi prioritere

en fortsat udbygning af infrastrukturen

–

med et sær-

ligt fokus på vejnettet.

*** Masterplan

for offentlige investeringer i store anlægsprojekter

***



Et af samrådsspørgsmålene går på behovet for en "ma-

sterplan" for offentlige investeringer i store anlægsprojek-

ter.



Jeg synes generelt, at det er fornuftigt at have et langsigtet

perspektiv, når der foretages store investeringer i infra-

struktur.



En langsigtet planlægning kan nemlig sikre, at de investe-

ringer, som vi beslutter i dag, også giver mening i fremti-

den. Derudover er det vigtigt, at vi træffer beslutningerne

løbende og ikke ”frontloader” en masse projekter i de

første år

– i starten af 2020’erne.



Som jeg netop har redegjort for, er der dog ikke noget

råderum til nye offentlige investeringer frem mod 2020.

Derfor er der god tid til at overveje, hvilke infrastruktur-

projekter, der skal prioriteres fremadrettet.



Mere vil jeg ikke sige om det emne på nuværende tids-

punkt. Men jeg er sikker på, at udvalget vil tage initiativ

til, at vi får lejlighed til at drøfte temaet igen en anden

gang.