SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvor mange yngre læger, der endnu ikke er blevet speciallæger, der i 2017 arbejdede én eller flere dage i en almen praksis i Danmark, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 04-02-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLAUB

Sagsnr.: 1809110

Dok. nr.: 794308

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 90 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 90:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvor mange yngre læger, der endnu ikke er blevet

speciallæger, der i 2017 arbejdede én eller flere dage i en almen praksis i Danmark?

”

Svar:

Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen,

som oplyser følgende:

”Su dhedsdatastyrelse er blevet bedt o bidrag til at belyse a tallet af læger ude

speciale, der er beskæftiget i almen praksis. I det følgende beskrives, hvorfor Sund-

hedsdatastyrelsen ikke mener at have tilstrækkelige datakilder til at belyse det efter-

spurgte.

Sundhedsdatastyrelsen vurderer, at der som udgangspunkt er følgende fem situatio-

ner, hvor læger uden speciale er beskæftiget i almen praksis:

1) Læger i klinisk basisuddannelse (KBU), der kan være 6 måneder i almen prak-

sis som praksisreservelæge.

2) Læger i introduktionsuddannelse i specialet almen medicin, der skal være 6

eller 12 måneder i almen praksis som introduktionsamanuensis.

3) Læger i hoveduddannelse i specialet almen medicin, der i hhv. fase 1, 2 og 3

skal være hhv. 6, 6 og 12 måneder i almen praksis som praksisamanuensis.

4) Vikarer.

5) Læger i fase 3 af deres hoveduddannelse i specialet almen medicin, der kan

blive ansat i lægedækningstruede områder.

Sundhedsdatastyrelsen har følgende to kilder til at opgøre beskæftigelsen i almen

praksis:

a) Bevægelsesregisteret

b) Yderregisteret, herunder udtræk fra Danske Regioner

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om, hvor mange yngre læger, der endnu ikke er blevet speciallæger, der i 2017 arbejdede én eller flere dage i en almen praksis i Danmark, til sundhedsministeren

Bevægelsesregisteret

er en samkøring af Det Statistiske Autorisationsregister og en

række registre hos Danmarks Statistik, herunder deres Registerbaserede arbejdsstyr-

kestatistik (RAS). På baggrund af Bevægelsesregisteret kan man bl.a. opgøre i hvilke

brancher, læger har deres primære beskæftigelse. Beskæftigelsesoplysningerne i Be-

vægelsesregister er baseret på lønoplysninger fra eIndkomst, hvilket betyder, at bran-

cheoplysningerne for lønmodtagere som udgangspunkt afspejler den instans, som

udbetaler lønnen. Læger der som led i deres videreuddannelse arbejder i almen prak-

sis (gruppe 1-3 ovenfor) får udbetalt deres løn af regionen, hvilket medfører, at de i

Bevægelsesregisteret står registreret som værende beskæftiget på offentlige syge-

huse og ikke i almen praksis. Man kan således ikke på baggrund af Bevægelsesregiste-

ret lave opgørelser for antallet af læger uden speciale, der som led i deres videreud-

dannelse arbejder i almen praksis.

Yderregisteret

indeholder oplysninger om ydere, der udøver virksomhed i henhold til

lov om offentlig sygesikring. På baggrund af data fra Yderregisteret modtager Sund-

hedsdatastyrelsen opgørelser for bl.a. ydere inden for almen praksis fra Danske Regi-

oner. I forhold til at opgøre antallet af læger uden speciale, der arbejder i almen prak-

sis, vurderer Danske Regioner, at man skal være varsom med at bruge denne data-

kilde, da læger, der arbejder i almen praksis som led i deres videreuddannelse

(gruppe 1-3 ovenfor), ikke systematisk registreres i Yderregisteret. Dertil fremgår vi-

karer (gruppe 4 ovenfor) som udgangspunkt ikke af Yderregisteret.

Sundhedsdatastyrelsen bemærker, at sekretariaterne for lægelig videreuddannelse

muligvis ligger inde med datakilder, som kan belyse antallet af læger uden speciale,

der i forbi delse ed deres videreudda else arbejder i al e praksis.”

Jeg kan henholde mig til bidraget.

Ministeriet har været i dialog med Sundhedsstyrelsen om muligheden for data vedr.

antal læger uden speciale i almen medicin. Denne kategori dækker over læger i klinisk

basisuddannelsesstillinger, læger i introduktionsstillinger, læger i hoveduddannelses-

stillinger samt læger uden speciale, som ikke er i gang med en videreuddannelse. Der

foreligger ikke umiddelbart ét samlet og retvisende tal for antallet af læger i KBU-,

introduktions- og hoveduddannelsesstillinger i almen medicin samt læger uden speci-

ale med vikariater i almen praksis.

Jeg vil i øvrigt bemærke, at det er en vigtig forudsætning for at uddanne speciallæger

i almen medicin, at lægerne som led i deres videreuddannelse har ansættelse i almen

praksis.

Jeg vil også fremhæve, at regeringen med sundhedsreformen vil give de praktise-

rende læger en endnu større rolle, end de har i dag. Derfor vil regeringen også ud-

danne flere speciallæger i almen medicin. Ud over det ekstraordinære løft af dimensi-

oneringen af almen medicin med 30 ekstra hoveduddannelsesforløb i hhv. 2019 og

2020 i forhold til den hidtidige dimensioneringsplan for 2018-2020

–

som del af ud-

spillet ”E læge tæt på dig” –

hæves dimensioneringen af almen medicin yderligere

med 30 forløb i 2019 og 70 forløb i 2020 som en del af sundhedsreformen. Dvs. der

samlet oprettes 160 ekstra hoveduddannelsesforløb i perioden 2019-2020 i forhold til

Side 2

den hidtidige dimensioneringsplan for 2018-2020. Det betyder, at der i 2020 vil være

370 hoveuddannelsesforløb i almen medicin. I Dimensioneringsplan for 2013-2017

var almen medicin dimensioneret med 252.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Laura Brink

Side 3