SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSSNI

Koordi eret ed:

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[30. oktober 2018, Sundheds- og Ældreudvalget, samrådsspørgsmål K, L og M]

Samrådsspørgsmål K, L og M vedr. regeringens

psykiatrihandlingsplan

Tak for spørgsmålene K, L og M vedr.

psykiatrihandlingsplanen ”Vi løfter i fællesskab. En samlet

handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025”.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg fra første dag som

minister på sundhedsområdet har været optaget af at skabe

en bedre psykiatri end det, vi ser i dag. Og derfor er jeg også

rigtig glad for den psykiatrihandlingsplan, som regeringen

offentliggjorde i sidste måned, sådan set løfter psykiatrien

markant.

Med psykiatrihandlingsplanen sætter regeringen en ambitiøs

retning for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser på

tværs af en række ministerier og sektorer. Det er en plan,

som sætter retning og skaber rammerne for en moderne og

forandret psykiatri frem mod 2025.

Med psykiatrihandlingsplanen vil regeringen prioritere over

2,1 mia. over de næste fire år til at løfte rammerne for

indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren

Jeg vil samtidig gentage statsministeren fra lanceringen af

psykiatrihandlingsplanen. Fordi, når jeg hører spørgerens

motivering i forhold til spørgsmålet, lyder det som om, at

man fra regeringens side på et tidspunkt skulle have sagt, at

det her, løser alle problemer. Det har vi ikke sagt.

Psykiatriplanen betyder ikke, at vi ikke skal genbesøge

området.

Vi vil, som statsministeren også sagde, sikkert år for år med

både økonomiaftaler og i Folketinget skulle tage stilling til,

hvordan vi bedst muligt prioriterer sundhedsvæsenet, og her

har vi fra regeringens side også sagt, at vi har viljen til at

prioritere psykiatrien. Så vi har ikke på nogen måde sagt, at

vi er i mål, eller at vi er ved vejs ende i forhold til at styrke

psykiatrien. Det er et langt sejt træk. Det kræver politisk

opbakning, og det kræver også prioritering år for år. Men

det, der har været vigtigt med handlingsplanen, det er sådan

set at give et substantielt løft her og nu, og også at sætte

retning og rammer for den udvikling, vi ser for psykiatrien

frem mod 2025. Og det er det, som handlingsplanen i høj

grad gør. Både med pejlemærkerne, og også med de

prioriterede områder.

Som sundhedsminister er det nemlig mit ansvar at sikre de

rette rammer for sundhedsvæsenet.

Og det har regeringen i den grad været med til at sikre ved at

prioritere psykiatrien og ikke mindst sengepladser i

psykiatrien ad adskillige omgange.

Side 2

Siden valget i 2015 vil psykiatrien dermed samlet set være

prioriteret med over 2,9 mia. kr. frem til 2022. Det er en reel

prioritering, som tager højde for udløb af midlertidige

midler, der har ligget tidligere.

Alene i 2019 vil der være ca. 650 mio. kr. mere til

psykiatrien end der var i 2015, og heraf udgør løftet i forhold

til i år, fra 2018 til 2019, et nettoløft på ca. 400 mio. kr.

Hertil kommer så evt. nye midler, som prioriteres i fx de

næste års satspuljeforhandlinger, finanslovsforhandlinger,

økonomiaftaler eller andet.

***

Og lad mig så opklare en eventuel tvivl omkring

sengepladser: Af de mange midler, som regeringen har afsat

til psykiatrien, har vi også prioriteret sengepladser.

Regeringen har været med til at prioritere 40 mio. kr. årligt

og permanent til flere sengepladser i psykiatrien i regi af

satspuljeaftalerne for 2012-2015 og 2016-2019. Vi har også

været med til at prioritere et permanent løft på 65,3 mio. kr.

årligt til flere retspsykiatriske sengepladser.

Dertil kommer de 277 mio. kr. til de særlige pladser, heraf

78 mio. kr. årligt fra 2018, som blev afsat med ”Delaftale om

udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til

forebyggelse af vold på botilbud”. Yderligere er der afsat

18,3 mio. kr. årligt i regi af satspuljeaftalen for 2018 som

opfølgning på delaftalen vedr. de særlige pladser, og for at

give det ekstra økonomiske løft i forhold til at sikre

kvaliteten i de nye pladser.

Side 3

Derudover har regeringen øremærket 200 mio. kr. årligt til

psykiatrien med økonomiaftalen med regionerne for 2019.

Det er midler, som jeg uden tvivl forventer bl.a. er med til at

løfte sengekapaciteten ude i regionerne.

Og nu med psykiatriplanen vil regeringen investere 70 mio.

kr. årligt til et solidt løft af den intensive sengekapacitet for

voksne patienter.

De intensive pladser skal forhandles med regionerne, men

det er regeringens udgangspunkt, at midlerne skal sikre ca.

50-60 intensive sengepladser i psykiatrien.

***

Men jeg hverken kan eller skal styre den konkrete drift af

psykiatrien. Det er det, vi har bedt regionerne om gøre som

driftsherre.

Dermed er mit svar på spørgerens første spørgsmål K helt

klart: Det er og bliver regionernes ansvar at sikre driften af

sundhedsvæsenet - også når vi taler psykiatrien, og også i

forhold til antal senge i psykiatrien.

Og derfor er der jo en forhandlingsdiskussion med

regionerne i forhold til at leve op til de aftaler, der er indgået

i Folketinget.

Og min holdning til regionernes drift er også klar: Det er en

opgave, som jeg desværre ikke synes, at regionerne har løftet

godt nok.

Side 4

Samtlige midler – krone for krone – som den regionale

psykiatri er løftet med siden 2010, kan genfindes i aftaler fra

Christiansborg, herunder satspuljeaftaler, finanslovsaftaler

og økonomiaftaler. Krone for krone kan vi siden 2010

genfinde det løft, der er sket af psykiatrien i aftaler lavet på

Christiansborg. Regionerne har derudover ikke selv formået

at prioritere midler til psykiatrien ud over de øremærkede.

Som sundhedsministeren er jeg mildt sagt ikke tilfreds med

at skulle stå på mål for et faldende antal sengepladser i

regionerne, når vi fra regeringens side såvel som

satspuljepartiernes side har afsat penge til flere senge ad

flere omgange.

Når nu vi er så godt i gang med midler, som regeringen har

prioriteret til psykiatrien, så vil jeg gerne besvare spørgerens

spørgsmål M.

Igen er mit svar klart: Ud af de 2,1 mia. er 1,2 mia. kr.

midler på finansloven eller i økonomiaftalen. Dermed er 56

pct. af psykiatrihandlingsplanen ikke satspuljefinansiering.

Og i forhold til satspuljefinansiering, så er ca. 51 pct. af

midlerne afsat til psykiatrihandlingsplanen i årets satspulje

permanente midler. Og her må jeg bare sige, i modsætning til

spørgeren, at jeg på ingen måde er snobbet i forhold til, hvor

permanente midler kommer fra.

Regeringen vil dermed have løftet psykiatrien med over 420

mio. kr. i varige midler årligt. Det er langt mere end med den

tidligere psykiatrihandlingsplan, hvor der blev afsat 300 mio.

kr. årligt i varige midler i satspuljeaftalen for 2015-2018.

Side 5

Det er vigtigt at have for øje.

Og vi skal huske, at nogle ting, som fx psykologordningen,

der oprindeligt er aftalt i regi af satspuljekredsen, og derfor

også meningsfuldt forhandles og videreføres i

satspuljekredsen. Og hvis man kigger på udspillet og på

fordelingen i forhold til satspuljer, så er en substantiel del af

det, der er lagt op til finansieret i satspuljekredsen i høj grad

videreførelsen af psykologordningen og udvidelsen af

psykologordningen.

***

Men én ting er de mange nye midler, som regeringen vil

løfte psykiatrien med, en anden ting er de ressourcer, der kan

frigøres, hvis man arbejder smartere i psykiatrien.

Et godt eksempel på, hvordan de eksisterende ressourcer kan

anvendes bedre er i forhold til færdigbehandlingsdage.

Hvis vi ikke bliver bedre til at forhindre, at

færdigbehandlede patienter optager senge i psykiatrien, tror

jeg ikke, at vi kommer i mål. Heller ikke i forhold til det,

som spørgeren taler om, nemlig de undersøgelser, som viser,

at man i høj grad mangler sengekapacitet, når man står som

læge eller sygeplejerske i psykiatrien.

Side 6

Hvis vi kigger på de senge, der sidste år blev optaget af

færdigbehandlede patienter, så udgjorde de sidste år 65

sengepladser. Det svarer til samtlige sengepladser i børne-

og ungdomspsykiatrien i både Region Midtjylland (49) og

Nordjylland (12) tilsammen i 2017, hvis man kigger på, hvad

det betyder kapacitetsmæssigt.

Det behøver ikke nødvendigvis være et stort antal patienter,

som vi skal løfte indsatsen for.

Hvis vi kigger på, hvad det er for nogle patienter, der optager

de 65 sengepladser om året, og som egentligt er lægefagligt

færdigbehandlet, så er der knap 70 pct. af forløbene med

færdigbehandlingsdage, som varer mere end 10 dage, og ca.

10 pct. af forløbene med færdigbehandlingsdage, som varer

mere end 100 dage.

Og derfor er der et behov for, at vi kigger på, hvordan vi får

frigjort den kapacitet, der i dag optages af færdigbehandlede

patienter og får sikret en bedre sammenhæng mellem

behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og i det hele taget

få kommunerne til at løfte deres ansvar.

Ser vi på genindlæggelser i psykiatrien, så er det

opsigtsvækkende, at 11 børn og unge i 2017 stod for ca. 18

pct. af alle genindlæggelserne i psykiatrien, mens 74 voksne

stod for ca. 13 pct. af alle genindlæggelserne. Det viser også,

hvordan vi kan se, at en relativt lille gruppe af patienter

tegner sig for en stor del af genindlæggelserne – både

ressourcemæssigt, hvis vi kigger på det økonomiske, men

også når vi kigger i forhold til de udfordringer, der kan være

omkring genindlæggelser.

Side 7

Derfor prioriterer regeringen klart den intensive indsats i

psykiatriplanen for både børn, unge og voksne.

Samtidig vil regeringen med psykiatriplanen styrke

samarbejde med politiet og den akutte indsats med yderligere

midler end de i alt ca. 80 mio. kr., som regeringen afsatte

sammen med DF til udrykningsteams i psykiatrien som en

del af finanslovsaftalen sidste år. Yderligere har regeringen

sammen med DF afsat ca. 62 mio. kr. fra den særlige pulje

på 100 mio. kr. til udvidelse af behandlingskapaciteten for

mennesker med spiseforstyrrelser, herunder ikke mindst på

BED området.

Så ud over de penge, der ligger i psykiatrihandlingsplanen,

er der også iværksat yderligere initiativer, som en del af

finanslovsaftalen med DF sidste år.

***

Et andet sted, hvor jeg er optaget af ressourceudnyttelsen er

de særlige pladser i psykiatrien. Det har vi fået lejlighed til at

diskutere igen nu, hvor vi har fået et lovforslag i høring, og

hvor KL og danske regioner har lavet en ny henvendelse på

området. De udnyttes ganske enkelt ikke fuldt ud i dag.

Derfor vil regeringen, med opbakning fra satspuljekredsen,

justere visitationen til de særlige pladser i psykiatrien, så de

kommer til at gavne den enkelte borger, de

socialpsykiatriske botilbud og samfundet i det hele taget.

Men også i forhold til ressourceudnyttelsen har regionerne

som driftsherrer et klart ansvar.

Side 8

Kapacitetsanalysen fra 2018 viser, at der er stort potentiale

for, at regionerne kan frigøre mere tid til patienterne. Det kan

bl.a. være ved bl.a. at bruge data bedre og have mere fokus i

ledelsen på bemanding og vagtplanlægning. Og det kan ikke

mindst være ved en bedre planlægning af udskrivningsforløb

og koordination med kommuner og almen praksis.

Der kan altså hentes mere tid og flere ressourcer gennem

bedre brug af de eksisterende midler. Og der har jeg en klar

forventning til, at regionerne, selvsagt som driftsherre, løfter

det ansvar.

Lægeforeningen har også i deres undersøgelse af

speciallægers tid den opfattelse, at kigger man på

psykiaternes tidsanvendelse i dag kan der frigøres, hvad der

svarer til 100 psykiatere, hvis andet personale overtager

nogle af speciallægernes administrative opgaver.

Når jeg nævner det, er det ikke fordi, at vi sidder og

detailstyrer det fra Sundhedsministeriet eller fra partierne på

Christiansborgs side. Så er det for at pege på, at der ligger

nogle muligheder, hvor driftsherrerne også kan frigøre nogle

ressourcer til at styrke psykiatrien.

***

Selvom senge og penge er helt centrale emner og fylder

meget i debatten om at løfte psykiatrien, så hører jeg også fra

interessenterne på området, at penge ikke gør det alene.

Side 9

Der skal en kulturændring til på området, og der er jeg også

sikker på, at den klare ambition, der også ligger i

psykiatrihandlingsplanen om fælles løft og de seks

pejlemærker for en forandret psykiatri frem mod 2025, også

giver en mulighed for, at man får sat mere retning og mere

fokus på udviklingen i psykiatrien.

For der er ingen tvivl om, at et reelt løft af indsatsen ikke

kommer ved at lave skyttegravskrig og trække fronterne

hårdt op, det kommer sådan set ved, at vi løfter i fællesskab.

***

Og så ved jeg, at børne- og socialministeren vil svare for den

del, der relatere sig til socialpsykiatrien.

Side 10