Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: JURPSYK 
Sagsbeh.: DEPSSNI 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
55  
Dok.  r.: 
5  
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[30. oktober 2018, Sundheds- og Ældreudvalget, samrådsspørgsmål K, L og M]
Samrådsspørgsmål K, L og M vedr. regeringens
psykiatrihandlingsplan
Tak for spørgsmålene K, L og M vedr.
psykiatrihandlingsplanen ”Vi løfter i fællesskab. En samlet
handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025”.
Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg fra første dag som
minister på sundhedsområdet har været optaget af at skabe
en bedre psykiatri end det, vi ser i dag. Og derfor er jeg også
rigtig glad for den psykiatrihandlingsplan, som regeringen
offentliggjorde i sidste måned, sådan set løfter psykiatrien
markant.
Med psykiatrihandlingsplanen sætter regeringen en ambitiøs
retning for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser på
tværs af en række ministerier og sektorer. Det er en plan,
som sætter retning og skaber rammerne for en moderne og
forandret psykiatri frem mod 2025.
Med psykiatrihandlingsplanen vil regeringen prioritere over
2,1 mia. over de næste fire år til at løfte rammerne for
indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Jeg vil samtidig gentage statsministeren fra lanceringen af
psykiatrihandlingsplanen. Fordi, når jeg hører spørgerens
motivering i forhold til spørgsmålet, lyder det som om, at
man fra regeringens side på et tidspunkt skulle have sagt, at
det her, løser alle problemer. Det har vi ikke sagt.
Psykiatriplanen betyder ikke, at vi ikke skal genbesøge
området.
Vi vil, som statsministeren også sagde, sikkert år for år med
både økonomiaftaler og i Folketinget skulle tage stilling til,
hvordan vi bedst muligt prioriterer sundhedsvæsenet, og her
har vi fra regeringens side også sagt, at vi har viljen til at
prioritere psykiatrien. Så vi har ikke på nogen måde sagt, at
vi er i mål, eller at vi er ved vejs ende i forhold til at styrke
psykiatrien. Det er et langt sejt træk. Det kræver politisk
opbakning, og det kræver også prioritering år for år. Men
det, der har været vigtigt med handlingsplanen, det er sådan
set at give et substantielt løft her og nu, og også at sætte
retning og rammer for den udvikling, vi ser for psykiatrien
frem mod 2025. Og det er det, som handlingsplanen i høj
grad gør. Både med pejlemærkerne, og også med de
prioriterede områder.
Som sundhedsminister er det nemlig mit ansvar at sikre de
rette rammer for sundhedsvæsenet.
Og det har regeringen i den grad været med til at sikre ved at
prioritere psykiatrien og ikke mindst sengepladser i
psykiatrien ad adskillige omgange.
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Siden valget i 2015 vil psykiatrien dermed samlet set være
prioriteret med over 2,9 mia. kr. frem til 2022. Det er en reel
prioritering, som tager højde for udløb af midlertidige
midler, der har ligget tidligere.
Alene i 2019 vil der være ca. 650 mio. kr. mere til
psykiatrien end der var i 2015, og heraf udgør løftet i forhold
til i år, fra 2018 til 2019, et nettoløft på ca. 400 mio. kr.
Hertil kommer så evt. nye midler, som prioriteres i fx de
næste års satspuljeforhandlinger, finanslovsforhandlinger,
økonomiaftaler eller andet.
***
Og lad mig så opklare en eventuel tvivl omkring
sengepladser: Af de mange midler, som regeringen har afsat
til psykiatrien, har vi også prioriteret sengepladser.
Regeringen har været med til at prioritere 40 mio. kr. årligt
og permanent til flere sengepladser i psykiatrien i regi af
satspuljeaftalerne for 2012-2015 og 2016-2019. Vi har også
været med til at prioritere et permanent løft på 65,3 mio. kr.
årligt til flere retspsykiatriske sengepladser.
Dertil kommer de 277 mio. kr. til de særlige pladser, heraf
78 mio. kr. årligt fra 2018, som blev afsat med ”Delaftale om
udmøntning af satspuljen for 2017-2020: Handlingsplan til
forebyggelse af vold på botilbud”. Yderligere er der afsat
18,3 mio. kr. årligt i regi af satspuljeaftalen for 2018 som
opfølgning på delaftalen vedr. de særlige pladser, og for at
give det ekstra økonomiske løft i forhold til at sikre
kvaliteten i de nye pladser.
Side 3
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Derudover har regeringen øremærket 200 mio. kr. årligt til
psykiatrien med økonomiaftalen med regionerne for 2019.
Det er midler, som jeg uden tvivl forventer bl.a. er med til at
løfte sengekapaciteten ude i regionerne.
Og nu med psykiatriplanen vil regeringen investere 70 mio.
kr. årligt til et solidt løft af den intensive sengekapacitet for
voksne patienter.
De intensive pladser skal forhandles med regionerne, men
det er regeringens udgangspunkt, at midlerne skal sikre ca.
50-60 intensive sengepladser i psykiatrien.
***
Men jeg hverken kan eller skal styre den konkrete drift af
psykiatrien. Det er det, vi har bedt regionerne om gøre som
driftsherre.
Dermed er mit svar på spørgerens første spørgsmål K helt
klart: Det er og bliver regionernes ansvar at sikre driften af
sundhedsvæsenet - også når vi taler psykiatrien, og også i
forhold til antal senge i psykiatrien.
Og derfor er der jo en forhandlingsdiskussion med
regionerne i forhold til at leve op til de aftaler, der er indgået
i Folketinget.
Og min holdning til regionernes drift er også klar: Det er en
opgave, som jeg desværre ikke synes, at regionerne har løftet
godt nok.
Side 4
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Samtlige midler – krone for krone – som den regionale
psykiatri er løftet med siden 2010, kan genfindes i aftaler fra
Christiansborg, herunder satspuljeaftaler, finanslovsaftaler
og økonomiaftaler. Krone for krone kan vi siden 2010
genfinde det løft, der er sket af psykiatrien i aftaler lavet på
Christiansborg. Regionerne har derudover ikke selv formået
at prioritere midler til psykiatrien ud over de øremærkede.
Som sundhedsministeren er jeg mildt sagt ikke tilfreds med
at skulle stå på mål for et faldende antal sengepladser i
regionerne, når vi fra regeringens side såvel som
satspuljepartiernes side har afsat penge til flere senge ad
flere omgange.
Når nu vi er så godt i gang med midler, som regeringen har
prioriteret til psykiatrien, så vil jeg gerne besvare spørgerens
spørgsmål M.
Igen er mit svar klart: Ud af de 2,1 mia. er 1,2 mia. kr.
midler på finansloven eller i økonomiaftalen. Dermed er 56
pct. af psykiatrihandlingsplanen ikke satspuljefinansiering.
Og i forhold til satspuljefinansiering, så er ca. 51 pct. af
midlerne afsat til psykiatrihandlingsplanen i årets satspulje
permanente midler. Og her må jeg bare sige, i modsætning til
spørgeren, at jeg på ingen måde er snobbet i forhold til, hvor
permanente midler kommer fra.
Regeringen vil dermed have løftet psykiatrien med over 420
mio. kr. i varige midler årligt. Det er langt mere end med den
tidligere psykiatrihandlingsplan, hvor der blev afsat 300 mio.
kr. årligt i varige midler i satspuljeaftalen for 2015-2018.
Side 5
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Det er vigtigt at have for øje.
Og vi skal huske, at nogle ting, som fx psykologordningen,
der oprindeligt er aftalt i regi af satspuljekredsen, og derfor
også meningsfuldt forhandles og videreføres i
satspuljekredsen. Og hvis man kigger på udspillet og på
fordelingen i forhold til satspuljer, så er en substantiel del af
det, der er lagt op til finansieret i satspuljekredsen i høj grad
videreførelsen af psykologordningen og udvidelsen af
psykologordningen.
***
Men én ting er de mange nye midler, som regeringen vil
løfte psykiatrien med, en anden ting er de ressourcer, der kan
frigøres, hvis man arbejder smartere i psykiatrien.
Et godt eksempel på, hvordan de eksisterende ressourcer kan
anvendes bedre er i forhold til færdigbehandlingsdage.
Hvis vi ikke bliver bedre til at forhindre, at
færdigbehandlede patienter optager senge i psykiatrien, tror
jeg ikke, at vi kommer i mål. Heller ikke i forhold til det,
som spørgeren taler om, nemlig de undersøgelser, som viser,
at man i høj grad mangler sengekapacitet, når man står som
læge eller sygeplejerske i psykiatrien.
Side 6
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Hvis vi kigger på de senge, der sidste år blev optaget af
færdigbehandlede patienter, så udgjorde de sidste år 65
sengepladser. Det svarer til samtlige sengepladser i børne-
og ungdomspsykiatrien i både Region Midtjylland (49) og
Nordjylland (12) tilsammen i 2017, hvis man kigger på, hvad
det betyder kapacitetsmæssigt.
Det behøver ikke nødvendigvis være et stort antal patienter,
som vi skal løfte indsatsen for.
Hvis vi kigger på, hvad det er for nogle patienter, der optager
de 65 sengepladser om året, og som egentligt er lægefagligt
færdigbehandlet, så er der knap 70 pct. af forløbene med
færdigbehandlingsdage, som varer mere end 10 dage, og ca.
10 pct. af forløbene med færdigbehandlingsdage, som varer
mere end 100 dage.
Og derfor er der et behov for, at vi kigger på, hvordan vi får
frigjort den kapacitet, der i dag optages af færdigbehandlede
patienter og får sikret en bedre sammenhæng mellem
behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og i det hele taget
få kommunerne til at løfte deres ansvar.
Ser vi på genindlæggelser i psykiatrien, så er det
opsigtsvækkende, at 11 børn og unge i 2017 stod for ca. 18
pct. af alle genindlæggelserne i psykiatrien, mens 74 voksne
stod for ca. 13 pct. af alle genindlæggelserne. Det viser også,
hvordan vi kan se, at en relativt lille gruppe af patienter
tegner sig for en stor del af genindlæggelserne – både
ressourcemæssigt, hvis vi kigger på det økonomiske, men
også når vi kigger i forhold til de udfordringer, der kan være
omkring genindlæggelser.
Side 7
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Derfor prioriterer regeringen klart den intensive indsats i
psykiatriplanen for både børn, unge og voksne.
Samtidig vil regeringen med psykiatriplanen styrke
samarbejde med politiet og den akutte indsats med yderligere
midler end de i alt ca. 80 mio. kr., som regeringen afsatte
sammen med DF til udrykningsteams i psykiatrien som en
del af finanslovsaftalen sidste år. Yderligere har regeringen
sammen med DF afsat ca. 62 mio. kr. fra den særlige pulje
på 100 mio. kr. til udvidelse af behandlingskapaciteten for
mennesker med spiseforstyrrelser, herunder ikke mindst på
BED området.
Så ud over de penge, der ligger i psykiatrihandlingsplanen,
er der også iværksat yderligere initiativer, som en del af
finanslovsaftalen med DF sidste år.
***
Et andet sted, hvor jeg er optaget af ressourceudnyttelsen er
de særlige pladser i psykiatrien. Det har vi fået lejlighed til at
diskutere igen nu, hvor vi har fået et lovforslag i høring, og
hvor KL og danske regioner har lavet en ny henvendelse på
området. De udnyttes ganske enkelt ikke fuldt ud i dag.
Derfor vil regeringen, med opbakning fra satspuljekredsen,
justere visitationen til de særlige pladser i psykiatrien, så de
kommer til at gavne den enkelte borger, de
socialpsykiatriske botilbud og samfundet i det hele taget.
Men også i forhold til ressourceudnyttelsen har regionerne
som driftsherrer et klart ansvar.
Side 8
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Kapacitetsanalysen fra 2018 viser, at der er stort potentiale
for, at regionerne kan frigøre mere tid til patienterne. Det kan
bl.a. være ved bl.a. at bruge data bedre og have mere fokus i
ledelsen på bemanding og vagtplanlægning. Og det kan ikke
mindst være ved en bedre planlægning af udskrivningsforløb
og koordination med kommuner og almen praksis.
Der kan altså hentes mere tid og flere ressourcer gennem
bedre brug af de eksisterende midler. Og der har jeg en klar
forventning til, at regionerne, selvsagt som driftsherre, løfter
det ansvar.
Lægeforeningen har også i deres undersøgelse af
speciallægers tid den opfattelse, at kigger man på
psykiaternes tidsanvendelse i dag kan der frigøres, hvad der
svarer til 100 psykiatere, hvis andet personale overtager
nogle af speciallægernes administrative opgaver.
Når jeg nævner det, er det ikke fordi, at vi sidder og
detailstyrer det fra Sundhedsministeriet eller fra partierne på
Christiansborgs side. Så er det for at pege på, at der ligger
nogle muligheder, hvor driftsherrerne også kan frigøre nogle
ressourcer til at styrke psykiatrien.
***
Selvom senge og penge er helt centrale emner og fylder
meget i debatten om at løfte psykiatrien, så hører jeg også fra
interessenterne på området, at penge ikke gør det alene.
Side 9
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 30/10-18 om regeringens handlingsplan for psykiatrien, til sundhedsministeren
 
Der skal en kulturændring til på området, og der er jeg også
sikker på, at den klare ambition, der også ligger i
psykiatrihandlingsplanen om fælles løft og de seks
pejlemærker for en forandret psykiatri frem mod 2025, også
giver en mulighed for, at man får sat mere retning og mere
fokus på udviklingen i psykiatrien.
For der er ingen tvivl om, at et reelt løft af indsatsen ikke
kommer ved at lave skyttegravskrig og trække fronterne
hårdt op, det kommer sådan set ved, at vi løfter i fællesskab.
***
Og så ved jeg, at børne- og socialministeren vil svare for den
del, der relatere sig til socialpsykiatrien.
Side 10