SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 826: Spm. om, hvem der har ansvaret for, at nogle patienter ikke kan komme til kontrol eller behandling på hospitalet, fordi patienterne ikke har råd til at lægge ud for tog- og/eller busbilletten til hospitalet indtil regionerne udbetaler befordringsgodtgørelsen i de tilfælde, hvor patienterne ikke har ret til befordring med ambulance eller særligt indrettede sygekøretøj pga. patientens tilstand, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 461

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-03-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPAGA

Sagsnr.: 1900896

Dok. nr.: 836941

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. januar 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 461 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 461:

”Vil

ministeren oplyse, om der vil komme initiativer, således at personer på integrati-

onsydelse kan få betalt transport på forhånd til planlagte kontroller eller behandlin-

ger på sygehuse?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har mit ministerium bedt Beskæftigelsesministeriet og Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet om at levere et bidrag.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:

”I tegratio sydelses odtagere, der ikke er o fattet af i tegratio sprogra

et, har

mulighed for at modtage hjælp efter aktivlovens § 81 om hjælp til rimeligt begrun-

dede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis

den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre

den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden.

Der kan ydes hjælp til transportudgifter til behandling efter aktivlovens § 81, hvis

kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at der er tale om en rimeligt begrundet

udgift, som borgeren ikke selv har mulighed for at betale.

En borger skal ansøge om hjælp efter aktivlovens § 81 forud for, at udgiften betales,

og der kan således ydes hjælp til transport til på forhånd planlagte kontroller eller be-

handlinger på sygehuse, hvis kommunen vurderer, at der er tale om en rimeligt be-

grundet udgift, som borgeren ikke selv har mulighed for at betale.

Ankestyrelsen behandlede i principafgørelse 56-15 to sager om hjælp til transportud-

gifter til behandling. Hjælp efter aktivlovens § 81 kan normalt kun gives, hvis der ikke

kan ydes hjælp til udgiften efter anden lovgivning. Ankestyrelsen slog fast, at der kan

ydes hjælp efter aktivlovens § 81 til den del af transportudgiften, som ikke dækkes ef-

ter reglerne i sundhedsloven, hvis betingelserne for hjælp efter aktivlovens § 81 i øv-

rigt er opfyldt.

Hvis der ydes støtte til behandlingen efter aktivlovens § 82, kan der også ydes støtte

til transport efter § 82, og der kan derved ikke ydes støtte efter § 81.

Støtte til behandling efter aktivlovens § 82 gives til udgifter til sygebehandling, medi-

cin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 826: Spm. om, hvem der har ansvaret for, at nogle patienter ikke kan komme til kontrol eller behandling på hospitalet, fordi patienterne ikke har råd til at lægge ud for tog- og/eller busbilletten til hospitalet indtil regionerne udbetaler befordringsgodtgørelsen i de tilfælde, hvor patienterne ikke har ret til befordring med ambulance eller særligt indrettede sygekøretøj pga. patientens tilstand, til sundhedsministeren

ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes

hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Ankestyrelsen fastslog i forbindelse med principafgørelser 56-15, at transportudgifter

der er en følge af borgerens frie sygehusvalg, kan være rimeligt begrundede udgifter,

og at ko

u e skal foretage e vurderi g af de ko krete situatio .”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har desuden oplyst følgende:

”I tegratio slove s §§ 3 og 3 i deholder beste

elser, der i dholds æssigt er

sammenfaldende med §§ 81 og 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter integrationslovens § 35, kan kommunalbestyrelsen således yde udlændinge

hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afhol-

delse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes fa-

milies muligheder for at klare sig selv i fremtiden.

Efter integrationslovens § 36, kan kommunalbestyrelsen endvidere yde udlændinge

hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke

kan dækkes efter anden lovgivning, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke

har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Hjælp kan kun ydes, hvis behandlin-

gen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet.

Kommunalbestyrelsen kan således efter integrationslovens §§ 35 og 36 efter en kon-

kret og individuel bedømmelse yde hjælp til integrationsydelsesmodtageres transport-

udgifter i forbindelse med behandli

g .v. på sygehuse.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Anja Gade Andersen

Side 2