Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCALP
Koordineret med:
Sagsnr.: 1902037
Dok. nr.: 857944
Dato: 18-03-2019
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 23. april 2019, kl. 14-15]
Samrådsspørgsmål AY og AZ om udenlandske læger
(stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL))
Samrådsspørgsmål AY: Vil ministeren redegøre for, hvorfor
der fortsat ikke stilles de samme krav til læger fra EU-lande,
som der gør til læger fra ikke EU-lande, når det drejer sig
om sprogkrav, faglige kvalifikationer og kendskab til det
danske sundhedsvæsen, og vil ministeren samtidig redegøre
for, om ministeren finder det tilfredsstillende for
patientsikkerheden?
Samrådsspørgsmål AZ: Vil ministeren redegøre for, hvilke
tiltag ministeren har taget på baggrund af de henvendelser,
der er kommet til Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for
Patientsikkerhed om de bekymrende forhold på Nykøbing
Falster Sygehus på grund af et lavt fagligt niveau?
***
Tak for spørgsmålene, som jeg også antager
–
i hvert fald
efter hvornår de er stillet
–
også har et afsæt i DR’s
dokumentarudsendelse
”De
udenlandske læger”.
Det er en udsendelse, som retter et særligt fokus på de
problemer, der kan være forbundet med at rekruttere læger,
der er uddannet uden for Danmark. Og har begrænsede
sprogkundskaber i dansk.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Men det er også en udsendelse, som viser, hvor vigtigt det er,
at regionerne - også i højere grad end de gør i dag
–
løfter
deres driftsherreansvar. Både når det handler om de faglige
kompetencer og de sproglige kompetencer, og at de ansatte
læger fra andre lande også kan det, man skal kunne både
sprogligt og fagligt. Og hvis de ikke kan det, at man som
driftherre og arbejdsgiver i så fald begrænser det arbejdsfelt,
man har, eller i sidste ende afbryder ansættelsesforholdet.
Og det handler jo grundlæggende om at sikre, at vi som
patienter kan have tillid til og være trygge ved det personale,
der møder os, når vi bliver syge og får behov for behandling.
Jeg er glad for, at spørgeren også indledningsvist
understreger, at der er rigtig mange dygtige udenlandske
læger i Danmark, fordi det synes jeg lidt har glimret med sit
fravær i den her diskussion. Og derfor tror jeg, det er vigtigt
at sige, at vi har rigtig mange dygtige udenlandske læger i
Danmark, der hver dag gør en forskel for patienterne. Og
hvor vi sådan set er afhængige af, at vi jo også har, netop,
dygtige udenlandske læger, der søger til Danmark.
Det er i dag et helt entydigt regionalt ansvar at sikre
kompetencerne hos personalet, og det gælder sådan set både
det danske personale og det udenlandske personale. Og det
er et kompetenceniveau, som skal være nødvendigt for, at
behandling kan foregå på fuld forsvarlig vis.
Det har jeg slået fast også flere gange tidligere, men det vil
jeg sådan set gerne benytte anledningen til at understrege i
dag.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
***
Der er ikke nogen tvivl om, at en af de grundlæggende
udfordringer, der er nogle steder i Danmark, er, at det er
vanskeligt at tiltrække et tilstrækkeligt antal danskuddannede
læger. Som spørger også fremhæver, ser vi i dag, at vi i høj
grad også har behov for dygtige udenlandske læger for at
kunne drive det sundhedsvæsen, vi kender. Og også for at
kunne tilbyde borgere i hele landet behandling af høj
kvalitet.
Der er som sagt mange udenlandske læger, som klarer sig
rigtig godt. Og som også har et rigtig godt dansk, og det er
også vigtigt at sige, at sprog er en kompetence på linie med
de faglige kompetencer.
Vi kommer til at have et helt selvstændigt samråd omkring
nogle af de mange initiativer, som regeringen allerede har
taget for at sikre en bedre lægedækning i Danmark. Så det vil
jeg ikke sådan uddybe i høj grad, men bare nævne et par
ting, fordi det er klart, at en del af det her handler
selvfølgelig også om at sikre en ordentlig lægedækning i
hele Danmark.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Og jeg vil også gerne sige, at hvis jeg kunne skaffe alle de
læger, jeg havde brug for, med et snuptag, så ville jeg
naturligvis gøre det. Fordi løsningen er på lang sigt, at vi får
uddannet flere danske læger og får sikret en ikke mindst en
hensigtsmæssig fordeling af læger på tværs af hele landet.
Og det var også det lægedækningsudvalgets rapport pegede
på
–
at vi jo sådan set ikke mangler læger, men at de klumper
sig sammen særligt omkring de store byer.
Regeringen har gjort en række ting for at løse de
specialemæssige og geografiske udfordringer, vi har i
relation til lægedækning.
Og senest i foråret sidste år besluttede vi også at øge
dimensioneringen af bacheloruddannelsen i medicin med
mere end 250 pladser. Og også skabe grundlaget for, at der
etableres kandidatuddannelser i medicin i Esbjerg og Køge,
fordi vi godt kan se, at der er visse dele af landet, hvor vi har
særlige udfordringer i forhold til at rekruttere læger. Og
derfor handler det selvfølgelig også om at sikre mobiliteten,
mens man er ung og studerende
–
og forhåbentlig dermed
også sikre, at man gror fast i det område, man tager sin
uddannelse.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Den stigning, som vi besluttede sidste år, kommer oveni den
stigning med 50 ekstra studiepladser i medicin årligt på
Aalborg Universitet, som regeringen besluttede i 2017, og
hvor vi jo heldigvis har gode erfaringer med netop at se, at
den medicinuddannelse, som den tidligere VK regering
oprettede i Aalborg, også har gjort, at vi faktisk har fået
sikret, at mange unge læger bliver i det nordjyske område,
hvor vi ellers kan se på tallene, at vi har haft store
udfordringer med at rekruttere medarbejdere.
Vi har også godkendt
–
og jeg har som sundhedsminister
godkendt
–
en række forsøgsordninger med
sammenhængende uddannelsesforløb i flere dele af landet,
som også skal være med til at understøtte en bedre fordeling
af læger på tværs af landet.
Og så har vi indgået en aftale om sundhedsreformen sammen
med Dansk Folkeparti, som også indeholder en række
initiativer, der skal være med til at styrke rekrutteringen af
personale til sundhedsvæsenet.
Så vi tager en række initiativer, som også handler om det
mere fremadrettede blik i forhold til netop at sikre, at vi
uddanner, og vi fordeler lægerne tilstrækkeligt i Danmark.
***
Men der er ingen tvivl om, at de udfordringer, som vi så her
og nu har med lægedækning, naturligvis ikke må få os til at
gå på kompromis med patienternes sikkerhed.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Og derfor er det også helt afgørende, at de læger, vi har
ansat, har de nødvendige kompetencer
–
og det gælder som
sagt både de danske og de udenlandske læger, og det gælder
som sagt både de sproglige kompetencer og de faglige
kompetencer.
I forhold til
samrådsspørgsmål AY,
hvor jeg bliver spurgt
til at gøre rede for, hvorfor vi ikke stiller samme krav til
læger fra EU, som vi gør til læger, der kommer fra
tredjelande, så er det jo et spørgsmål, som vi også har
behandlet ad flere omgange, blandt andet i forbindelse med
det beslutningsforslag B 136, som vi behandlede sidste forår.
Og for ikke at gentage hele den diskussion, så vil jeg blot
opsummere, at når reglerne er, som de er i dag, hvor læger
fra tredjelande skal gennem en autorisationsproces med en
sprogprøve og faglige prøver, et kursus i sundhedslovgivning
og en evalueringsansættelse, så handler det jo om, at hvis vi
f.eks. kigger på Pakistan eller USA eller andre tredjelande,
så er det jo ikke sådan, at vi på nogen måde har haft
indflydelse på indholdet af deres medicinuddannelse.
Det har vi til gengæld, når det handler om EU-læger, hvor vi
i fællesskab i EU har lavet minimumskrav til, hvad man skal
leve op til som lægeuddannet i EU-landene. Og det betyder
jo, at der er nogle faglige minimumsstandarder for EU-
lægerne, som vi så også efterfølgende gensidigt anerkender.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Det betyder jo så ikke, at der så ikke påhviler arbejdsgiveren
et selvstændigt ansvar for ved ansættelsen at sikre, at
lægerne så også har de nødvendige kompetencer, og at de
kompetencer, man har på papiret, også stemmer overens med
det, man så reelt set kan. Og at man ellers som arbejdsgiver
har et ansvar for i sidste ende at afbryde
ansættelsesforholdet.
Det handler sådan set også om sprogkompetencerne, og det
er jo også noget, som vi fra regeringens side ønsker at
skærpe, og som vi understreger med det lovforslag, vi skal
førstebehandle på fredag L 219, at der sådan set er et behov
for at arbejdsgiver f.eks. stiller krav om deltagelse i
danskundervisning som forudsætning for en konkret
ansættelse. Og det har jeg en klar forventning om, at
regionerne også gør. Og hvis sprogniveauet ikke er på et
tilstrækkeligt højt niveau til at sikre en forsvarlig
patientbehandling, at man som arbejdsgiver også tager
ansvar for den situation.
Fordi sprog er en lige så vigtig kompetence som det
lægefaglige. Og det er det, fordi en god kommunikation
mellem læge og patient er vigtig for at sikre en patientsikker
behandling. Og det er også vigtigt for at sikre en ordentlig
kommunikation med de øvrige medarbejdere på et sygehus.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Det er også baggrunden for det lovforslag, som præciserer
arbejdsgiverens ansvar for at sikre de nødvendige sproglige
kompetencer hos de ansatte. Og som jo følger af den
enighed, der var - eller i hvert fald fra et flertal af de
politiske partier i Folketinget var
–
i forbindelse med
lovbehandlingen af B 136 sidste forår: Netop at skærpe
ansvaret hos regionerne på at sikre sprogkompetencerne.
Det betyder jo også, at der ikke er noget til hinder for, at man
kan indføre skærpede sprogkrav til EU-læger. Det fremgår
også af bemærkningerne til det lovforslag. Men det er klart,
at det skal være proportionalt. Og en proportional
sprogkontrol til EU-læger vil derfor også være et naturligt
supplement til lovforslaget, som vi også skriver i
bemærkningerne til det lovforslag, vi skal behandle på
fredag.
***
Når vi i regeringen hidtil ikke har valgt at indføre et nationalt
sprogkrav, så er det jo blandt andet fordi Danske Regioner
sidste forår frabad sig et nationalt fastsatte sprogkrav for EU-
læger svarene til det sprogkrav, der gælder for
tredjelandslæger.
Danske Regioner bemærkede sidste forår, at en sidestilling
af kravene ville lægge hindringer i vejen for en smidig og
nødvendig rekruttering af læger og også gøre
rekrutteringsprocessen unødig langvarig.
Det reagerede vi på sidste år, og det var der også opbakning
til fra et flertal af Folketingets partier.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Jeg kan dog også konstatere, at Danske Regioner
tilsyneladende
–
i hvert fald med forskellige stemmer
–
har
udtalt, at de skulle have ændret holdning. Og det må man jo
så forholde sig til.
Jeg mener så ikke, at det ændrer på, at regionerne som
arbejdsgiver har ansvaret for at lægernes sprogfærdigheder
også her og nu er på plads. Og også tage ansvar for, at det
ikke skaber utryghed for patienterne eller for de øvrige
medarbejdere, hvis man ikke har stillet tilstrækkelige
sprogkrav til dem, man ansætter.
Vi har også fra regeringens side
–
og det fremgår også af
bemærkningerne til L 219, som vi skal førstebehandle på
fredag
–
sådan set en positiv holdning til, at man kan kigge
på, om der skal være behov for yderligere sprogkrav. Og
derfor har jeg også bedt Kammeradvokaten om at undersøge
hvilken sprogkontrol, der vil være inden for rammerne af
anerkendelsesdirektivet, fordi det vil være et godt
udgangspunkt også for videre drøftelser i den politiske kreds.
***
Så er der samrådsspørgsmål AZ, som handler om Nykøbing
Falster Sygehus. Der er ingen tvivl om, at faglige
kompetencer også er et omdrejningspunkt for den konkrete
sag om Nykøbing Falster Sygehus, som jeg er blevet spurgt
til.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Og her er jeg blevet spurgt til, hvilke tiltag jeg har taget på
baggrund af de henvendelser, der er kommet til
Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed om de
bekymrende forhold på Nykøbing Falster Sygehus på grund
af et lavt fagligt niveau.
Det er en sag, som kom frem i offentligheden ved, at
sygehusledelsen på Nykøbing Falster Sygehus den 15. juni
2016 udsendte en pressemeddelelse med oplysning om, at
sygehusledelsen havde lukket ned for varetagelsen af akut
kirurgi på Kirurgisk Afdeling.
Den beslutning blev truffet af sygehusledelsen, da
sygehusledelsen blev opmærksom på et mønster med flere
komplikationer end forventet.
Og i det efterfølgende forsøg på at genetablere Kirurgisk
Afdeling, har sygehusledelsen - med Styrelsen for
Patientsikkerhed på sidelinjen - valgt at uddelegere opgaven
til andre sygehuse og dermed lukket for varetagelsen af en
række mere komplicerede patienttyper ved Kirurgisk
Afdeling ved Nykøbing Falster Sygehus.
Styrelsen for Patientsikkerhed har haft 4 separate
tilsynsforløb med Nykøbing Falster Sygehus, som alle på
nuværende tidspunkt er afsluttet af Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Hovedårsagen til styrelsens involvering i sagen har været
manglende faglige kompetencer på den kirurgiske afdeling
som helhed. Og har altså ikke handlet om enkeltpersoners
manglende kundskaber eller sproglige kompetencer.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/4-19 om krav til læger fra EU-lande, til sundhedsministeren
Det er selvfølgelig altid bekymrende, når afdelinger må
lukke ned pga. faglige udfordringer. Det er langt fra godt
nok. Og her har sygehusledelsen så også trådt i karakter. Og
taget ansvar og handlet. Og det synes jeg sådan set også skal
nævnes i forhold til sagen om Nykøbing Falster Sygehus.
Så selvom Styrelsen for Patientsikkerhed har fulgt forløbene
tæt, har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke fundet anledning
til at udstede et påbud til Kirurgisk Afdeling ved Nykøbing
Falster Sygehus.
***
Og det er jo sådan set der, vi gerne skal hen. Fordi det er
vigtigt, at man netop fra ledelsens side
–
og i sidste ende
regionerne som driftsherre side og arbejdsgiver side
–
også
tager ansvar for at sikre både de faglige og de sproglige
kompetencer er tilstede hos deres ansatte. Danske for såvel
som udenlandske ansatte. Og så også handle på det, når
kompetencerne ikke slår til.
Der er helt afgørende for, at patienter og pårørende kan have
tillid til, at vores sundhedsvæsen i Danmark, men også til, at
sundhedspersonalet i Danmark
–
uanset baggrund - leverer
sundhedsydelser af høj kvalitet.
Tak for ordet.
Side 11