SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om, hvad vi ved om årsagen til, at der er forskel på antallet af leveår mellem rig og fattig, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-05-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPISH

Sagsnr.: 1903985

Dok. nr.: 899476

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. april stillet følgende spørgsmål nr.

818 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).

Spørgsmål nr. 818:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad vi ved om årsagen til, at der er forskel på antal-

let af leveår mellem rig og fattig”.

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som jeg henholder mig til. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”I rapporten ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser” fra

gennemgår en

række forskere de bagvedliggende årsager til social ulighed i sundhed. Disse årsager

spænder bredt og relaterer sig til mange andre fagområder end sundhedsområdet.

Nedenfor er de 12 faktorer eller determinerende årsager, som i rapporten fremhæ-

ves som havende indflydelse på social ulighed i sundhed.

Determinanterne er indbyrdes afhængige af hinanden, således at forældres sociale

position har betydning for børns tidlige udvikling og udviklingen har betydning for se-

nere skolegang, som har indflydelse på sundhedsadfærd, osv.

Determinanter som har indflydelse på social ulighed i sundhed

Børns tidlige udvikling

Med børns tidlige udvikling henvises til den kognitive,

sproglige, sociale og emotionelle udvikling frem til 6-

8-års alderen. Forskning fra meget forskellige discipli-

ner som adfærdsgenetik, neurobiologi, socialepide-

miologi og psykologi har de seneste år øget vores for-

ståelse for, at udviklingen i barnets tidlige leveår læg-

ger grunden til individets fysiske, psykiske og kogni-

tive kompetencer resten af livet. Den tidlige udvikling

er således en afgørende determinant for sociale og

sundhedsmæssige forhold senere i livet.

Manglende uddannelse er ikke kun et problem for de

helt unge, men bliver et stadig større problem også i

voksenalderen, hvor ufaglærte har størst risiko for

langvarige arbejdsløshedsperioder og tidlig tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet. Kort uddannelse eller

Skolegang

–

uafsluttet

ungdomsuddannelse

”

Ulighed i sundhed

–

årsager og indsatser”, Finn Diderichsen et al., 2011.

Ta el fra rapporten ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser”, Finn Dideri hsen et al.,

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om, hvad vi ved om årsagen til, at der er forskel på antallet af leveår mellem rig og fattig, til sundhedsministeren

uafsluttet uddannelse hænger sammen med risiko-

faktorer for dårligt helbred: Det gælder eksempelvis

arbejdsmiljø, fattigdom og sundhedsadfærd

Segregering og socialt

nærmiljø

Boligmæssig segregering har effekt på børns uddan-

nelses- og senere livsforløb. På engelsk bruges ofte

begreberne segregation eller neighbourhood effect

og på tysk: ghettoeffekt. Selvom resultaterne ikke er

helt konsistente, kan man generelt konkludere, at der

er en effekt af lokalområdets socioøkonomiske og et-

niske befolkningssammensætning på, hvordan bør-

nene klarer sig i skolen, hvordan de senere klarer sig

på arbejdsmarkedet, og på deres indkomst som

voksne. I den udstrækning at miljøet i underprivilege-

rede boligområder påvirker depression og hjertesyg-

dom, er det miljøfaktorer, som personer med kort

uddannelse og lave indkomster i meget højere grad

er eksponeret for. Segregationen på boligmarkedet

bidrager således til en differentiel eksponering af mil-

jøfaktorer.

Effekten af individuel fattigdom på helbred handler

både om den sociale og økonomiske stress, som er

forbundet med langvarige afsavn, og om uro for ikke

at kunne klare husholdningens økonomi. Et svensk

studie har fundet en overrisiko for dårligt selvvurde-

ret helbred og langvarig begrænsende sygdom på 2-4

gange ved forekomst af økonomiske afsavn, når man

justerer for socialgruppe og beskæftigelse.

Det er sandsynligt, at langvarig arbejdsløshed, gen-

tagne jobtab og oplevelser af jobusikkerhed sammen

med andre stressende livsbegivenheder giver øget ri-

siko for forskellige negative helbredskonsekvenser,

herunder særligt depression.

Socialt udsatte vil over livsforløbet være udsat for en

række sociale begivenheder som eksklusion fra ar-

bejds- og boligmarked, og individuelle forhold som al-

koholisme, sindslidelse, skilsmisse, langvarig sygdom

eller alvorlige ulykker. Alkohol- og narkotikamisbrug

er et afgørende element i mange socialt udsattes liv

og helbred.

Den sociale ulighed i sundhed relateret til luftmiljøet

kommer til udtryk, blandt andet hvis der er social for-

skel i eksponeringen for luftforurening i Danmark.

Der er en tydelig social gradient i risikoen at blive ska-

det, i særdeleshed for arbejdsulykker, men også for

trafikulykker og faldulykker

Indkomst

–

fattigdom

Langvarig arbejdsløshed

Social udsathed

Fysisk miljø

–

partikler og

ulykker

Side 2

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om, hvad vi ved om årsagen til, at der er forskel på antallet af leveår mellem rig og fattig, til sundhedsministeren

Arbejdsmiljø

–

ergono-

misk og psykosocial

Risikoen for alvorlige arbejdsulykker er særlig stor i

landbruget, bygge- og anlægsbranchen samt i trans-

portsektoren. Slagterier har enormt mange, men ofte

mindre alvorlige ulykker. For kvinder ligger arbejds-

ulykker i social- og sundhedsvæsen højt.

Ikke mindst rygning og alkohol men også fysisk inakti-

vitet og overvægt har stor indflydelse på befolknin-

gens sundhed

–

og eftersom der er store sociale for-

skelle i sundhedsadfærd afhængig af uddannelse og

indkomst, spiller sundhedsadfærd en stor rolle i den

sociale ulighed i sundhed.

Der er evidens for, at nedsat funktionsevne blandt

midaldrende prædikerer funktionsevne, hjælpebehov

og død hos ældre, og at denne funktionsevne er soci-

alt skævt fordelt.

Samspillet kan opfattes som en forhandling, hvor to

væsentlige faktorer spiller en rolle: På den ene side er

der brugerens erfaringer fra tidligere kontakter, for-

ventninger om hjælp, viden om symptomernes be-

tydning og viden om, hvad sundhedsvæsenet har at

tilbyde. Brugerens uddannelse, sociale status, sprog-

lige evner mv., spiller her en afgørende rolle. Det

samme gør det sociale netværk og hvilken støtte fra

pårørende patienterne kan få ved sygdom, efter ind-

læggelser etc.

Det er på den anden side sundhedsvæsenets ansvar

at organisere virksomheden således, at også de

mindst ressourcestærke kan finde vej og give dem

den ekstra støtte de har brug for, for at de kan opnå

et ligeværdigt behandlingsresultat.

Sundhedsadfærd

Tidlig nedsættelse af

funktionsevne

Sundhedsvæsenets rolle

Det ekskluderende ar-

bejdsmarked

Førtidspensionister og sygemeldte har en kraftig rela-

tiv overrisiko for alle diagnoser men i særlig høj grad

for psykiske diagnoser. Det gælder også i næsten li-

geså stor udstrækning de som får kontanthjælp.

Mange af de faktorer der har indflydelse på social ulighed i sundhed ligger altså uden

for sundhedsområdet, hvorfor en indsats i forhold til at reducere den sociale ulighed i

sundhed forudsætter involveringen af flere sektorer.

Når det er sagt, så har alkohol og tobak, og især den sociale ulighed i forekomsten af

rygning, en væsentlig betydning på social ulighed i sundhed i Danmark. I et notat fra

Side 3

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 818: Spm. om, hvad vi ved om årsagen til, at der er forskel på antallet af leveår mellem rig og fattig, til sundhedsministeren

Statens Institut for Folkesundhed i 2013 om betydningen af rygning og alkohol for so-

cial ulighed i dødelighed i Danmark konkluderes det, at ca. 60 procent af den sociale

ulighed i dødelighed henføres til dødsfald relateret til rygning og alkohol

.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ida Stube Holst

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

–

betydning af rygning og alkohol; Knud

Juel & Mette Bjerrum Koch, SIF, 2013.

Side 4