SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 810: Spm. om konsekvenserne for beskæftigelsen af forslaget om en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 10 dage, til finansministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

11. november 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 61 (Alm. del) af 12.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for kommunerne som arbejdsgiver af

at forlænge perioden for arbejdsgiverbetalte sygedagpenge med 10 dage, som det

foreslås i Socialdemokratiets udspil ”Tid til omsorg”, og herunder opgøre, hvor

mange sygeplejestillinger der potentielt skal skæres væk, hvis merudgiften skal

finansieres?

Svar

Efter gældende regler har arbejdsgivere

–

private såvel som offentlige

–

som ho-

vedregel pligt til at afholde alle udgifter til løn under sygdom eller til sygedagpenge

i de første 30 dage af medarbejdernes sygefravær (den såkaldte arbejdsgiverperio-

de). En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, har efter arbejdsgiverperio-

den ret til refusion fra kommunen svarende til de sygedagpenge, som lønmodtage-

ren ellers ville modtage fra kommunen.

Arbejdsgiverperioden har blandt andet til hensigt at øge den enkelte arbejdsgivers

tilskyndelse til et godt arbejdsmiljø og i højere grad at forebygge sygefravær.

Det vurderes, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden vil forbedre de offentlige

finanser. Det vil samtidig indebære en umiddelbar merudgift for private arbejdsgi-

ver i form af mindre refusion. En forlængelse vil ligeledes øge de offentlige

arbejdsgiveres udgifter, hvis det lægges til grund, at de offentlige arbejdsgivere

ikke kompenseres. Endelig kan en forlængelse af arbejdsgiverperioden påvirke

arbejdsgivernes villighed til at ansætte personer med potentielt højere risiko for

sygefravær.

På denne baggrund skønnes det, at en forlængelse af arbejdsgiverperioden med ti

dage vil forbedre de offentlige finanser med ca. 480 mio. kr. årligt og indebære

tilsvarende merudgift for arbejdsgiverne

. For kommunerne skønnes det, at en

forlængelse af arbejdsgiverperioden med ti dage vil indebære en merudgift på 155

mio. kr.,

jf. tabel 1 og svar på BEU 473 af 13. juni 2018.

Under forudsætning om en

Summen af merudgiften for private og offentlige arbejdsgivere summer ikke præcis til en modgående forbedring af de

offentlige finanser pga. afrundinger til nærmeste 5 mio. kr.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 810: Spm. om konsekvenserne for beskæftigelsen af forslaget om en forlængelse af den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode med 10 dage, til finansministeren

Side 2 af 2

gennemsnitlig årsløn for sygeplejersker i kommunerne på ca. 590.000 kr. svarer en

merudgift på 155 mio. kr. til ca. 260 fuldtidsstillinger

Tabel 1

Virkning efter skat og tilbageløb ved forlængelse af arbejdsgiverperioden med ti dage, mio. kr. (2018-pl)

Mindre udgifter

Offentlige finanser

480

Arbejdsgiver

Private arbejdsgivere

Offentlige arbejdsgivere i alt

- Heraf kommuner

- Heraf regioner

- heraf stat

-240

-245

-155

-50

-40

Anm.: I beregningerne er der taget højde for, at en højere umiddelbar (løn)udgift vil også indebære mindre

overskud i private virksomheder. Det mindre overskud betyder, at de private virksomheder skal betale

mindre i virksomhedsskat. Isoleret set har dette forhold en negativ virkning på de offentlige finanser via

skattesystemet. I beregningerne er der ikke taget højde evt. mindre kapitalindkomster for husholdningerne.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Endelig vurderes det, at virksomhederne på sigt vil overvælte deres øgede udgifter

på husholdningerne enten i form af lavere aflønninger eller højere forbrugerpriser.

Således vurderes det, at påvirkningen af virksomhedernes indtjening på sigt vil

blive væsentlig mindre, fordi en del af omkostningerne bæres af forbruger-

ne/lønmodtagerne.

Hvad enten udgifterne for virksomhederne overvæltes på husholdningernes ind-

komster eller overvæltes i priserne på virksomhedernes produkter, vil det have en

negativ virkning på husholdningernes disponible indkomster. Dette vil indebære

lavere indtægter fra skatter og afgifter for det offentlige. Omvendt vil virkningen

på de offentlige finanser af nedvæltning gennem lønninger omtrent blive modsva-

ret af lavere offentlige lønudgifter og udgifter til offentlig forsørgelse via satsregu-

leringen samt reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

Oplysninger om gennemsnitsløn for sygeplejersker er hentet fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Gennemsnitsløn for sygeplejsker på 590.000 kr. er opgjort pba. fuldtidsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte

(ekskl. elever, fleksjob og ekstraordinært ansatte) i 2017 i kommuner. Både ledende og almindelige sygeplejersker indgår i

beregningerne. Der foreligger ikke en opgørelse af overhead for sygeplejersker. Der er i beregningen antaget et overhead på

20 pct. af lønudgiften. I tilfælde af flere stillingskategorier er der lagt et vægtet gennemsnit til grund. Lønudgiften udgør

grundløn, særlig feriegodtgørelse, pensionsbidrag samt centrale-, lokale- og genetillæg. Der er foretaget en opregning til

2018-priser og afrundet til nærmeste 10.000 kr.