Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1969450_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-11-2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPJJJ
Sagsnr.: 1809042
Dok. nr.: 736428
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 81 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 81:
”Mi istere bedes på baggru d af artikle ”Reg estykke
i sundhedsreformen møder
ekspertkritik”
fra Jylla ds-Posten
den 28. oktober 2018, oplyse, præcist hvor mange
ressourcer, ministeren mener, at Danmark spilder på unødvendige indlæggelser? Mi-
nisteren bedes endvidere oplyse, hvordan ministeren kommer frem til sine tal samt
angive eksempler på, hvilke konkrete indlægger, ministeren finder er unødvendige,
herunder om der er tale om patienter i en bestemt aldersgruppe eller patienter med
specifikke diagnoser?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har gennemført en række analyser af kontaktmønstre
i sundhedsvæsenet og ældreområdet.
Link til analyser: https://www.sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2018/Okto-
ber/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2018/Sundheds-og-aeldreoekono-
misk-analyse-okt-2018/Sundheds-og-aeldreoekonomisk-analyse-okt-2018.pdf
Heraf fremgår det af s. 126, at sygehusene bruger ca. 8 mia. kr. på indlæggelser, som
betegnes som uhensigtsmæssige indlæggelser. Uhensigtsmæssige indlæggelser dæk-
ker i den pågældende opgørelse over forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser,
korttidsindlæggelser samt forlængede indlæggelser.
Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser, der ofte er mulige at forebygge
ved at ændre eller forbedre indsatsen i kommuner og/eller regioner. En fo-
rebyggelig indlæggelse betegner en indlæggelse, hvor den primære diagnose
tilhører en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre
luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget
anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår.
Akutte genindlæggelser er en ikke-planlagt og øjeblikkelig indlæggelse, der
finder sted senest 30 dage efter seneste udskrivning. Indlæggelsen må ikke
være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit, og
patienten må på indlæggelsen ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose.
Akutte medicinske korttidsindlæggelser er en ikke-planlagt og øjeblikkelig
indlæggelse, der foregår på en medicinsk afdeling, hvor patienten udskrives
samme dag eller dagen efter indlæggelsen.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvor mange ressourcer, ministeren mener, at Danmark spilder på unødvendige indlæggelser, til sundhedsministeren
Forlængede indlæggelser dækker over indlæggelsesdage som ikke længere
er klinisk begrundede. Borgeren vil her være færdigbehandlet, men kan ikke
udskrives. Det kan eksempelvis være patienter, der venter i længere tid på
plejehjem eller i kort tid, fordi det ikke i praksis er muligt for hospitalet at
udskrive patienten, idet kommunen ikke kan modtage patienten med så kort
frist.
alle i dlæggelser, so
lever op til
Beteg else ”uhe sigts æssige” bruges bredt o
ovenstående kriterier.
Det skal dog bemærkes, at ikke alle indlæggelser indeholdt i ovenstående opgørelser
er
”uhensigtsmæssige”.
Genindlæggelser kan fx være velbegrundede og forebygge-
lige indlæggelser kan dække over situationer, som ikke nødvendigvis har været fore-
byggelige. Det taler for at indikatorerne overvurderer omfanget af uhensigtsmæssige
indlæggelser.
Omvendt er opgørelserne ikke udtømmende, dvs. der kan forekomme andre og
”uhe sigtsmæssige”
indlæggelser, som ikke fanges i kriterier og indikatorer. Det taler
for en undervurdering.
Det skal endvidere oplyses, at de 8 mia. kr. ikke nødvendigvis er udtryk for omfanget
af et besparelsespotentiale ved at nedbringe antallet af uhensigtsmæssige indlæggel-
ser. Hvis indlæggelserne skulle have været undgået, ville det forventeligt i mange til-
fælde have krævet en anden fx forebyggende indsats. En besparelse forudsætter, at
den forebyggende indsats er effektiv, dvs. forebygger indlæggelserne, og de medgå-
ede ressourcer til indsatsen er mindre end de ressourcer, som går til indlæggelserne.
Men det er bemærkelsesværdigt, at omkring 20 pct. af sygehusenes ressourceforbrug
på somatiske indlæggelser relaterer sig til indlæggelser, som fagfolk betegner som
”uhe sigts æssige”.
Derudover inkluderer opgørelsen ikke alle omkostninger, som
der i øvrigt kan være ifm. en
”uhe sigts æssig”
indlæggelse fx fravær fra arbejds-
markedet eller personlige omkostninger i form af fravær fra familie og hjemlige,
trygge omgivelser.
Jeg finder det derfor vigtigt, at der sættes større fokus på dette område, og at der gø-
res en større indsats for, at fx ældre medborgere
ikke bliver unødigt indlagt fx på
grund af dehydrering eller blærebetændelse. Sygdomme, der ofte kunne være und-
gået med rettidig behandling og pleje tæt på borgeren.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jakob Jans Johansen
Side 2