Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. april 2019
2019-2312
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 10. april 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 794:
I forlængelse af ældreministerens svar på spørgsmål nr. S 712 vedrørende
sammenhængen mellem regeringens sundhedsaftale med Dansk Folkeparti og
de nuværende tilbud i ældreplejen og ældreomsorgen bedes ministeren oplyse,
hvilken sammenhæng der er i forhold til de nuværende kriterier for at blive
visiteret til en ældreegnet bolig, plejehjem m.m. og dermed muligheden for at
undgå »uhensigtsmæssige indlæggelser«, hvis målsætningen er at mindske
indlæggelserne med 40.000 og nedsætte besøgene på ambulatorierne med
500.000? Der henvises til, at ældreministerens i sit svar på spørgsmål nr. S 712
udelukkende havde fokus på udviklingen i kvalitetsplaner, faglige standarder
og forebyggende hjemmebesøg i kommunernes sundhedsfaglige indsats på
ældreområdet for at undgå »uhensigtsmæssige indlæggelser«, der er en hoved-
hjørnesten, hvis målsætningen i aftalen om at mindske indlæggelserne med
40.000 og nedsætte besøgene på ambulatorierne med 500.000 skal nås. Spør-
geren er enig i, at der selvfølgelig er en vis sammenhæng mellem kvalitet, fagli-
ge standarder og hjemmebesøg og antallet af »uhensigtsmæssige indlæggel-
ser«, men antallet af kontakter til sygehusvæsenet vil vel også stige, hvis det
bliver stadig sværere at blive visiteret til en plejehjemsplads, som eksempelvis i
sagen med Einar fra Helsingør Kommune. Derfor vil spørgeren gerne have, at
både ældreministeren og transport-, bygnings- og boligministeren præciserer
sammenhængen med de meget ambitiøse mål, som regeringen har sat sig, og
de stadig svære muligheder der er for at få en plads på et plejehjem.
Svar:
Reglerne for visitation til en ældrebolig, plejebolig, plejehjem m.v. bliver ikke
ændret med sundhedsreformen. Spørgsmålet om målsætningerne med sund-
hedsreformen er Sundheds- og Ældreministeriets ressort.
Telefon
41 71 27 00