Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2018-19
S 600 endeligt svar
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 13-03-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSJE
Sagsnr.: 1902418
Dok. nr.: 847821
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 5. marts stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 600 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 600:
”Mener
ministeren, at det er rimeligt, at enorme besparelser og udhulingen af økono-
mien på landets offentlige sygehuse medfører, at Region Sjællands Universitetshospi-
tal er nødsaget til at inddrage regionens privathospitaler for at kunne overholde de
lovfæstede ventetidsregler, jf. artiklen »Presset region satser på hjælp fra privatho-
spitalerne« fra Dagens Medicin den 22. februar 2019, og mener ministeren ikke, at
det er et problem med udhulingen af de offentlige sygehuses økonomi, når regionens
udgifter til privathospitalerne er steget siden 2017?
”
Svar:
Indledningsvist må jeg henvise til min besvarelse af ULØ samrådsspørgsmål B om be-
sparelser i Region Sjælland, og ligeledes svar på spm. nr. S 157 og spm. Nr. S 249 om
nedlagte stillinger i Region Sjælland. Jeg har ikke ændret holdning siden besvarelsen
af spørgsmålene, men gentager gerne:
Siden valget i 2015 har regeringen prioriteret sundhedsvæsenet med mere end 6 mil-
liarder kroner. Vi har derfor ikke sparet på sundhedsområdet
–
tværtimod.
Når det er sagt, så er det regeringen, der fastlægger de økonomiske og lovmæssige
rammer for regionerne, mens det er regionerne, som har ledelsesansvaret og styrer
driftsbudgettet. Det er regionerne, som selv prioriterer - inden for den samlede
ramme på 114,5 mia. kr. - midler til de områder, hvor de vurderer behovet er størst.
Hvis en region træffer beslutning om at bruge flere penge på nogle områder, nedska-
lere andre områder eller fyre personale på en række sygehuse, så tager jeg det, som
et udtryk for regionens politiske prioriteringer.
Dog har jeg noteret mig, at medlemmer af regionsrådet fra Venstre, Radikale Venstre,
Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti i pressen har undret sig over
nedskæringerne i Region Sjælland, og de har udtrykt, at der burde være andre måder
at finde besparelser på.
Ift. patientrettighederne vil jeg gerne understrege, at for regeringen er det afgø-
rende, at patienterne sættes før systemet og får hurtig udredning og behandling -
ikke hvor de behandles. Danske patienterne har nogle af de stærkeste patientret-
tigheder i verden, der sikrer, at de kan komme hurtigt til og vælge mellem forskellige
tilbud gennem hele forløbet
–
fra de første indledende undersøgelser til genoptræ-
ningen efter behandlingen er afsluttet. Det er unikt. Og det har været med til at sikre
hurtigere behandling i det danske sundhedsvæsen og givet den enkelte patient større
indflydelse på egen behandling.
./.