Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2045723_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-04-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 1903715
Dok. nr.: 883125
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. april 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 783 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 783:
”Vil
ministeren kommentere SUU alm. del
bilag 302? Vil ministeren særskilt rede-
gøre for, hvad der kan gøres for at sikre, at den fri bevægelighed også gælder for bor-
gere med betydelige handicap, som er fyldt 18 år, og som både modtager hjælp i
medfør af sundhedsloven og i medfør af BPA-ordningen i serviceloven? Vil ministeren
endvidere redegøre for, hvilke tiltage ministeren vil tage for at sikre, at borgere i den
konkrete situation fremadrettet kan tage til udlandet? Vil ministeren slutteligt rede-
gøre for, hvilke tiltag ministeren vil tage for at sikre, at der bliver bedre sammenhæng
mellem de muligheder for at medtage hjælp til udlandet, som hhv. sundhedslovgiv-
ningen og serviceloven i den konkrete situation giver mulighed for?
Svar:
Bilag 302 omhandler en henvendelse fra en familie, som har en datter over 18 år, der
modtager respirations- og overvågningshjælp efter sundhedsloven og samtidigt er til-
delt en ordning med kontant tilskud til ansættelse af efter servicelovens § 95, stk. 3.
Jeg har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag, men det gør mig ondt at læse
om de udfordringer, som familien oplever.
I december 2013 blev der indgået en politisk aftale om at skabe et forbedret grundlag
for tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for børn, unge og voksne, der både har
behov for respirationshjælpere og hjælp efter serviceloven. Ved en hjælperordning
forstås en eller flere personer, som varetager respirationsbehandling i hjemmet og
hjælp efter serviceloven.
Med ændringerne blev der etableret et lovgrundlag, som bl.a. forpligter regionsråd
og kommunalbestyrelser til at indgå aftaler om tilrettelæggelse af fælles hjælperord-
ninger for børn, unge og voksne, som har fået ordineret respirationsbehandling i
hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og samtidig har fået tildelt hjælp efter
servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der ikke er noget til hinder for, at
en borger kan tage hjælpere til respirationsbehandling med på et ophold uden for
hjemmet og evt. til udlandet i forbindelse med ferieophold. Der er efter ministeriets
opfattelse ikke hjemmel til, at regionen afholder merudgifter som følge af, at respira-
tionsbehandlingen finder sted under ferieophold. Hvis borgeren ønsker at tage sin re-
spirationshjælp med på ferie, vil respirationscenteret i givet fald foretage en indivi-
duel og konkret vurdering af, om respirationsbehandlingen kan foregå fagligt forsvar-
ligt under ferieophold og uden at påføre regionen øgede udgifter.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 783: Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på bilag 302, til sundhedsministeren
Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet en udtalelse fra
Børne- og Socialministeriet, som oplyser følgende:
”I
forhold til hjælperordninger efter servicelovens §§ 95 og 96 kan borgere, der mod-
tager hjælp efter servicelovens § 96, ved ferie mv. i udlandet medtage deres hjælp,
ligesom kommunen i særlige tilfælde på baggrund af en konkret vurdering efter an-
søgning kan yde tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som er forbundet med
kortvarige ferieophold. Dette følger af reglerne i bekendtgørelse om ydelser efter lov
om social service under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen).
Derimod giver udlandsbekendtgørelsen ikke borgere, der modtager hjælp efter ser-
vicelovens § 95, ret til at medtage denne hjælp til udlandet. Dog vil der evt. kunne
ydes hjælp efter de EU-retlige regler.
Der er tale om to forskellige ordninger, hvor servicelovens § 95 netop er kendetegnet
ved, at den træder i stedet for hjemmehjælp, som efter sit formål leveres i borgerens
hjem. Dette er baggrunden for, at denne type hjælp ikke kan medtages til udlandet.
Dernæst skal det oplyses, at en tilføjelse af servicelovens § 95 til opremsningen i ud-
landsbekendtgørelsens § 1 af de ydelser, som borgerne har ret til at medtage under
midlertidige ophold i udlandet, vil medføre varige offentlige merudgifter. I den for-
bindelse henvises der i det hele til børne- og socialministerens besvarelse af den 17.
januar 2019 af SOU alm. del spm. 206.
Der er ikke aktuelle planer om at tilføje hjælp efter § 95 til listen af ydelser, som bor-
gerne har ret til at medtage under midlertidige ophold i udlandet.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Børne- og Socialministeriet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Cecilie Salejärvi Pedersen
Side 2