SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 780: MFU spm. om, hvem der i forlængelse af sundhedsreformen har beslutningskompetence til at beslutte, hvilke sygehuse der hhv. skal fortsætte med at eksistere og lukke, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-04-2019

Enhed: 3-AFD

Sagsbeh.: DEPJNY

Sagsnr.: 1903557

Dok. nr.: 878486

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. april 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 780 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Spørgsmål nr. 780:

”Vil

ministeren redegøre for, hvem der i forlængelse af regeringens og Dansk Folke-

partis aftale om sundhedsreformen har beslutningskompetence til at beslutte føl-

gende: Hvilke sygehuse der hhv. skal fortsætte med at eksistere og lukke? Hvilke afde-

linger der skal ligge på hvilke sygehuse? Hvilke lokaliteter der skal køre akutlægebiler

ud fra?”

Svar:

Det fre går af aftale af 6. arts

9 elle regeri ge og Da sk Folkeparti ”Et

stærkere sundhedsvæsen

– tættere på dig”, at ”Aftalepartier e er e ige o , at der

med sundhedsreformen ikke ændres på den fastlagte sygehusstruktur

–

hverken for

de 21 akutsygehuse

eller de øvrige sygehuse”.

En ny Nærhedsfond på 8,5 mia. kr. i 2020-2025 skal fungere som løftestang for udvik-

ling af kapacitet og kompetencer i det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen

praksis. Der er tale om et målrettet ekstraordinært tilskud, der kommer oven i den lø-

bende prioritering til sundhedsområdet de kommende år gennem økonomiaftaler og

finanslovsaftaler. Med Nærhedsfonden er der afsat 4 mia. kr. til investeringer i mo-

derne sundhedshuse, som skal bidrage til at forbedre behandlingen gennem et nært

og fleksibelt sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet.

Med sundhedsreformen vil fem nye sundhedsforvaltninger erstatte regionerne og

overtage regionernes opgaver på sundhedsområdet inden for rammerne af stærkere

nationale retningslinjer. Det vil være bestyrelserne i de fem sundhedsforvaltninger,

der som regionerne i dag, vil få driftsansvaret for sygehusene. Heri indgår også plan-

lægning af sygehusstruktur. Hver sundhedsforvaltning ledes af en bestyrelse på otte

medlemmer, der udpeges af regeringen. I bestyrelsen vil indgå tre medlemmer udpe-

get efter indstilling fra kommunerne i området og repræsenterende forskellige sund-

hedsfællesskaber, et medlem udpeget efter forslag fra patientforeningerne og tre

medlemmer med stærke faglige kompetencer og erfaring fra sundhedssektoren. De

nuværende regionsrådsformænd vil få tilbud om at blive formænd i de nye bestyrel-

ser.

Bestyrelsen vil være bredt sammensat af folkevalgte kommunalpolitikere, patientre-

præsentanter og personer med stor faglig og ledelsesmæssig indsigt i sundhedsvæse-

net.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 780: MFU spm. om, hvem der i forlængelse af sundhedsreformen har beslutningskompetence til at beslutte, hvilke sygehuse der hhv. skal fortsætte med at eksistere og lukke, til sundhedsministeren

Bestyrelserne vil være forpligtede til at følge den af regering og Folketing fastsatte

udviklingsplan, som beskriver den overordnede retning og prioriteringer på sund-

hedsområdet.

Kommunerne skal gennem sundhedsfællesskaberne have en langt stærkere rolle i

planlægningen. Den nye struktur skal være med til at sikre, at der er det nødvendige

blik på at skabe et borgernært og sammenhængende sundhedsvæsen. Det nære

sundhedsvæsens perspektiv, behov og potentialer skal tænkes ind

–

både når det

gælder planlægningen af de akutte funktioner og når det gælder planlægningen af de

elektive funktioner.

Når bestyrelserne i sundhedsforvaltningerne fremadrettet skal planlægge sygehus-

strukturen, er der mange forskellige hensyn, som indgår i overvejelserne. Det er ikke

anderledes end i dag. Der er hensyn til drift, faglige forhold, bygningsmæssige ram-

mer og organisatoriske hensyn

–

alt sammen for at skabe det bedst mulige sygehus-

væsen for patienterne, hvor vi også udnytter ressourcerne klogt.

I den nye struktur vil alle kommuner også være stærkt repræsenteret i sundhedsfæl-

lesskaberne

–

det gælder både det faglige og det politiske niveau. I den politiske over-

bygning vil kommunerne være repræsenterede ved borgmester og sundhedsudvalgs-

formand, hvor der også sidder en repræsentant fra det lokale patient- og pårørende

råd. Det sikrer alt sammen en lokal forankring.

Derudover har sundhedsfællesskaberne høringsret ift. strukturelle beslutninger i

sundhedsforvaltningerne. Det vil sige, at sundhedsfællesskaberne inddrages, hvis der

er overvejelser om sygehusændringer. Her vil borgere og demokratisk valgte politi-

kere fra alle 98 kommuner have en stemme.

Med aftalen om en sundhedsreform skaber vi et solidt fundament for et meget mere

inddragende sundhedsvæsen, hvor både patienter, pårørende og landets folkevalgte

lokalpolitikere får mere indflydelse, end de har i dag.

Med sundhedsreformen prioriterer regeringen og Dansk Folkeparti befolkningens

tryghed på akutområdet højt. Døgnet rundt og i alle dele af landet skal borgere være

trygge ved, at de får de nødvendige hjælp, hvis der bliver ramt af akut sygdom eller

kommer ud for en ulykke. Vi ønsker et opgør med den nuværende forskellige indret-

ning mellem regionerne.

Med sundhedsreformen etableres 20 nye akutberedskaber i de områder i landet,

hvor der er særlige behov for at forbedre responstiderne. Placeringen sker ud fra et

politisk ønske om særligt at styrke akutberedskabet i landets yderområder og under

hensyntagen til de nuværende responstider. Det forudsættes, at allerede placerede

beredskaber ikke flyttes de kommende år, så der ikke sker forringelser i dækningen i

dele af landet.

Midlerne til ekstra akutberedskaber fordeles svarende til, at der kan placeres 4 ekstra

beredskaber i Nordjylland, 4 ekstra beredskaber på Sjælland (uden for hovedstads-

området), 1 ekstra akutberedskab i Nordsjælland, 1 ekstra akutberedskab i den syd-

lige del af hovedstadsområdet, 1 på Bornholm, 2 på Fyn, 3 i Sydjylland, 2 i Østjylland

samt 2 i Midt- og Vestjylland.

Side 2

Planlægning af det præhospitale beredskab sker i dag med afsæt i lokale behov og

detaljerede opgørelser af bl.a. responstider, befolkningstæthed, antal kørsler, vejnet

m.v. og der anvendes avancerede simulationsmodeller.

Den konkrete placering og valget af ekstra beredskaber (ambulance, akutbil og akut-

lægebil) vil ske i dialog med regionerne og fra 2021 sundhedsforvaltningerne. Dette

fremgår direkte

af aftale

elle regeri ge og Da sk Folkeparti ”Et stærkere su d-

hedsvæsen

–

tættere på dig”

på s. 6.

Derudover fastsættes der nationale, bindende retningslinjer om indretningen af akut-

området i hele landet. Det betyder, at patienten møder samme system, når de kom-

mer akut til skade. De bindende retningslinjer fastsættes på grundlag af Sundhedssty-

relsens faglige anbefalinger, der forventes færdiggjort i 2019. Ansvaret for implemen-

teringen af retningslinjer forankres i Sundhedsvæsen Danmark.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Jeannette Nybo

Side 3