SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 757: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/4-19 om regeringens udspil om en sundhedsreform og psykiatri, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPMAS

Koordi eret ed:

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Samråd i SUU, den 2. april 2019]

Samråd BD-BG om psykiatrien i sundhedsreformen

BD:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen har

valgt at fremlægge en sundhedsreform, som i al overvejende

grad overser psykiatrien, hvilket påpeges af blandt andre

Bedre Psykiatri, SIND, Psykiatrifonden, Dansk Psykiatrisk

Selskab og Lægeforeningen?

BE:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ikke

med sin sundhedsreform tager fat på at løse de udfordringer

med at rekruttere tilstrækkeligt med fagligt personale, som

psykiatrien lider under?

BF:

Regeringen vil med sin sundhedsreform inden 2025

flytte hver fjerde, der er syg med let til moderat angst og

depression, fra ambulant behandling i regionerne til

behandling hos egen læge eller psykolog. Ifølge

Psykologforeningen svarer det til, at op mod 95.000

ambulante kontakter med angst- og depressionsramte skal

flyttes ud i det nære sundhedsvæsen. Ministeren bedes

redegøre for, hvor stor en del af disse ambulante

behandlinger, som efter ministerens vurdering kan løftes i en

almen praksis, som allerede i dag har

kapacitetsudfordringer?

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 757: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/4-19 om regeringens udspil om en sundhedsreform og psykiatri, til sundhedsministeren

BG:

Kan ministeren garantere, at de psykiatriske patienter,

som ikke kan rummes i almen praksis, og som derfor vil

blive henvist til psykologbehandling, hvor der i dag er

brugerbetaling på 40 pct., ikke vil blive ramt af øget

brugerbetaling, sådan som Depressionsforeningen og

sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen har advaret imod?

Spørgsmålene er stillet af Astrid Krag & Flemming Møller

Mortensen (S).

Svar:

Tak for spørgsmålene. Der er jo en række af spørgsmålene,

som er gengangere fra det samråd, som blev holdt om

samme emne d. 27 februar. Jeg ved godt, at det var indkaldt

af Enhedslisten Peter Hvelplund, men det var jo åbent

tilgængeligt for alle af udvalgets medlemmer og kunne

deltage i samrådet.

Så jeg vil henvise til den besvarelse, som jeg gav der, på en

lang række af punkterne, i stedet for at sidde og gentage dem

her. Talepapiret for det samråd er også oversendt til udvalget

d. 4 marts, og så kan vi jo dykke ned i nogle af de andre ting.

Men det er bare for at sige, at nogle af de ting, der kommer

frem i dette her samråd, har vi brugt et helt særskilt samråd

på også at diskutere.

Jeg vil dog gerne gentage en af mine overordnede pointer fra

det tidligere samråd. Nemlig at psykiatrien selvfølgelig ikke

er glemt i sundhedsreformen. Det er det heller ikke i den

aftale, som vi netop har indgået sammen med Dansk

Folkeparti i sidste uge.

Side 2

Sundhedsreformen har også fokus på det desværre stigende

antal patienter, som kræver behandling og opfølgning i vores

psykiatri. Det gælder sådan set også i forhold til fokusset på,

hvordan vi ikke bare involverer de mange aktører i

sygehussektoren, men også i det nære sundhedsvæsen og

skaber mere nærhed og mere sammenhæng for mennesker

med psykiske lidelser.

Vi må bare desværre sige at i dag, hvor regionerne har

opgaven, er der alt for mange patienter der ikke får de

indsatser, som de har behov for. De er ikke koordineret på

tværs og der er alt for ofte en situation, hvor den ene hånd

ikke ved, hvad den anden laver.

Det er også baggrunden for, at regeringen, sammen med

Dansk Folkeparti, ønsker at oprette 21 nye

sundhedsfællesskaber, der skal være en forpligtende ramme

for det samarbejde, der skal være mellem sygehus, psykiatri,

kommune og egen læge og som også skal være med til, at

sørge for, at behandlingen kommer tættere på borgerne og at

indsatsen er koordineret med de relevante aktører på tværs af

sygehussektoren og det nære sundhedsvæsen.

Jeg oplever sådan set, at både de organisationer, som

spørgeren henviser til - Bedre Psykiatri, SIND, Dansk

Psykiatrisk Selskab og mange andre netop har haft

efterspurgt løsninger på de sammenhængsproblemerne, der

er. Det er i høj grad noget af det, vi har lyttet til og også

fremlagt løsninger på.

Side 3

Og så har regeringen også sammen med Dansk Folkepart i

forbindelse med forhandlingerne om sundhedsreformen,

hvor vi i fælleskab har fundet yderligere 2,1 mia. kr. til at

styrke det nære sundhedsvæsen og også der haft et særligt

fokus på psykiatrien. Det vil jeg også gerne sige tak til

Dansk Folkeparti for. Det har været fornøjelse at have nogle

forhandlinger om, hvordan vi konkret kan styrke psykiatrien

yderligere.

Det betyder jo også, at psykiatrien med

sundhedsreformsaftalen bliver styrket med yderligere

permanente midler, som kommer oven i de 2,1 mia. kroner,

som vi afsatte i efteråret i forbindelse med

psykiatrihandlingsplanen.

Det betyder også, at psykiatrien med

psykiatrihandlingsplanen og sundhedsreformen vil få en

økonomisk saltvandsindsprøjtning på mere end 520 mio. kr. i

permanente midler i årene fremover. Det er penge, der skal

være med til at løfte psykiatrien og gøre gavn for de

mennesker, vi har med psykiske lidelser.

Hvis vi kigger på nogle af de konkrete elementer, der indgår

i aftalen, så er der afsat yderligere 60 mio. kr. årligt i

permanente midler til de nye intensive sengepladser. De

kommer oveni i de 70 mio. kr., som Dansk Folkeparti og

Regeringen afsatte med Finansloven for 2019. Det betyder,

at sengekapaciteten kan øges i psykiatrien.

Side 4

Der er også afsat 30 mio. kr. årligt i permanente midler til

flere ydernumre for privatpraktiserende speciallæger i børne-

og ungdomspsykiatri også for at sikre en bedre fordeling i

landet, men også for at sikre, at vi har meget kapacitet, som

vi kan sætte tidligere ind, så vi kan forebygge mere. Det kan

jeg også se, at de faglige organisationer på området, har taget

positivt imod.

Så er der afsat 10 mio. kr. årligt i permanente midler til en

særlig indsats for unge i forbindelse med overgangen fra

børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien. Det er

et område, som vi også har styrket over de senere år med en

række initiativer, men hvor vi kan se, at der er behov for et

yderligere løft. Vi kan se, at der er rigtig mange børn og

unge, som lidt falder ned mellem stolene i den overgang fra

unge psykiatrien og ind i voksenpsykiatrien. Så ligesom vi

ønsker at skabe mere nærhed og sammenhæng i de samlede

behandlingsforløb på tværs af sektorer, så må vi også sige, at

det er en af de sektorovergange, vi kan se udfordringer i. Det

er den, der går børne- og ungdomspsykiatrien til

voksenpsykiatrien. Der skal vi også have bedre

sammenhæng.

Så er der også afsæt midler af til Nærhedsfonden til

opfølgning på Sundhedsstyrelsens kvalitetsplan – hvor der

også ligger en styrkelse af de sundhedsfaglige indsatser både

i de socialpsykiatriske tilbud, men også når vi kigger

specifikt på behandlingen af angst og depression. Der er også

afsæt penge til nye sundhedshuse, der også kan indeholde

psykiatriske funktioner, herunder er der også nævnt specifikt

muligheden for at sikre at psykiatrihuse som dem, vi kender

Side 5

blandt i Silkeborg også kan udbygges forskellige steder i

landet.

***

Jeg er også i spørgsmålet BF og BG blevet spurgt ind til

planerne om at udbygge planerne behandlingen af

mennesker med let til moderat angst og depression.

Der er det jo vigtigt at slå fast, at det ikke er sådan, at

regeringen og Dansk Folkepartis aftale om

sundhedsreformen, at i morgen, der skal alle med let og

moderat angst og depression så behandles i det nære

sundhedsvæsen. Derfor er svaret, og det har vi jo også

diskuteret på tidligere samråd. Derfor er svaret, at vi skal

sikre, at behandlingskapaciteten bliver bygget op, så man

netop er i stand til at løfte flere opgaver i det nære. Det er de

ikke i tilstrækkelig grad i dag. Vi kan godt pege på steder,

hvor der er kapacitet, vi ikke udnytter i tilstrækkelig grad i

dag, men det er jo også sådan, at man bare i morgen, kunne

flytte hele opgaven. Det er hellere ikke det, der ligger i den

aftale, vi har indgået med Dansk Folkeparti.

Når vi fremlægger en sundhedsreform med store ambitioner

for at udbygge det nære sundhedsvæsen både, når vi kigger

på det somatiske område og psykiatriske område, og vi også

selv i aftalen peger på, at det er et arbejde, der skal ske frem

mod 2025, så er det jo også en klar tilkendegivelse af, at det

er en udviklingsplan for det nære sundhedsvæsen og ikke

noget, man bare lige opbygger henover natten. Derfor kræver

det jo også en lang række initiativer i forhold til at nå derhen.

Side 6

Både i forhold til investeringer i anlæg, men også

investeringer i kapacitet og kompetencer, så styrker vi det

nære sundhedsvæsen. Det er det de 9 mia. kroner i aftalen,

hvor i de 8.5 mia., ligger i nærhedsfonden, skal være med til

at sikre.

Så skal Sundhedsstyrelsen jo udvikle en kvalitetsplan, som

både skal omfatte de sundhedsfaglige indsatser i de

kommunale socialpsykiatriske tilbud, men også skal omfatte

konkret behandlingen af let til moderat angst og depression.

Der blev der også, og det blev der også på det sidste samråd

oversendt spørgsmål på det. Blandt andet spørgsmål 418 og

spørgsmål 641. Så er det jo sådan, at Sundhedsstyrelsen og

Sundhedsdatastyrelsen vurderer, at det drejer sig om ca.

51.000 kontakter med aktionsdiagnosen let til moderat angst

og depression.

Derfor kan jeg hellere ikke, som jeg også sagde på det sidste

samråd, ikke nødvendigvis genkende de tal, som

psykologforeningen bruger og jeg tror, som jeg også sagde

på sidste samråd, at forskellen måske også står i, at

psykologforeningen tæller alle ambulante sygehuskontakter

med for mennesker med angst og depression, mens

regeringen og Dansk Folkepartis målsætning, som bygger på

det faglige udspil fra sundhedsstyrelsen, omhandler let til

moderat angst og depression. For den gruppe er det jo vigtigt

at sige, at for at sikre at tilbuddene kan klares i det nære

sundhedsvæsen, så skal man have opbygget kapaciteten i

forhold til de mål.

Side 7

Og der er ingen tvivl om at netop disse målgrupper, kunne

også have gavn af mere nærhed i deres behandling.

Så gentager spørgeren, og det kan jo høre, at der andre, der

på trods af, at vi ligesom har sort på hvidt i aftalen

understreget, at vi også flere gange har svaret på det,

viderefører spørgeren en sådan misforståelse om, at det at

kunne tilbyde behandling i de nære sundhedsvæsen af angst

og depression i primærsektoren, at det så vil betyde, at der er

flere, der skal betale selv. Det er simpelthen ikke rigtigt, og

sådan fremgår det også sort på hvidt i aftalen, at

sundhedsaftalen ikke indfører mere brugerbetaling.

For personer vil det jo betyde, at man skal organiserer

tilbuddene i det nære sundhedsvæsen på en måde, hvor man

netop sikre en varetagelse af behandling og det er noget af

det, der skal afklares, når sundhedsstyrelsen udarbejder

kvalitetsplanen. Det har vi også talt om på tidligere samråd

om, hvordan det konkret skal ske.

***

Side 8

Så er der det sidste spørgsmål – BE – om rekruttering til

psykiatrien, og hvor der både med sundhedsreformsaftalen,

men også med psykiatrihandlingsplanen fra efteråret i høj

grad er fokus på, at vi sikrer de rette kompetencer til at

behandle mennesker med psykiske lidelser i netop det nære

sundhedsvæsen. Netop fokusset på det nære sundhedsvæsen,

er der også fokus på rekruttering og derfor kan man sige, at

rekruttering i relation til behandlingspsykiatrien måske

fylder mere i udspilet og handlingsplanen i efteråret, end det

fylder her. Til gengæld så er en del af regeringens

psykiatrihandlingsplan for efteråret, og som jeg også vil

komme tilbage til, har jo i høj grad et fokus på de

rekrutteringsudfordringer, der er i psykiatrien.

Men der er jo også i forbindelse med sundhedsreformen

fremlagt et udspil ”Flere hænder og større arbejdsglæde”,

hvor der også helt konkret med 25 indsatser peges på,

hvordan vi kan styrke både rekrutteringen her og nu, men

også sikre, at der bliver uddannet nok og sikre, at

arbejdsmiljøet er sådan, at vi kan sikre en ordentlig

fastholdelse. To er de personalegrupper, som i dag, alt andet

lige, størst repræsenterede i psykiatrien.

Men i forhold til de to store grupper, som i dag også indgår

og spiller en væsentlig rolle i psykiatrien, som lidt syntes at

være forsvundet i den her diskussion omkring rekruttering,

så man bare sige, at hvis man kigger på ”Indblik i

psykiatrien” – den analyse, der blev lavet i foråret sidste år -,

så fremgår det der, at der var ca. 4.100 sygeplejersker ansat i

psykiatrien, svarende til en samlet andel på 41 pct. af alt

personale i psykiatrien, og at social- og sundhedsassistenter

udgør en andel på 23 pct., svarende til ca. 2.300 personer.

Side 9

Når jeg siger det, er det fordi, at vi ikke må forfalde til at tro,

at rekrutteringsdiskussionen kun handler om læger og om

psykiatere. Det handler også om den samlede psykiatri og

derfor er de initiativer, vi tager for at uddanne flere social-

og sundhedsassistenter og flere sygeplejesker, og det at lave

en særlig psykiatritoning af social- og

sundhedsassistentuddannelse, og tage den drøftelse med det

faglige udvalg PASS, det er i høj grad noget, der skal være

med til at sikre, at vi også har tilstrækkelige med hænder til

psykiatrien.

Så som sagt løfter vi psykiatrien med sundhedsreformen

både helt konkret, men også på en række overordnede

områder, som også vi har også har talt om i tidligere samråd.

Tak for ordet.

Side 10