Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2048093_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-04-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1903502
Dok. nr.: 883596
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. april 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 749 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 749:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen vedr. betaling for akutpladser, Næst-
ved Kommune, jf. SUU alm. del
bilag 300, og oplyse, hvordan man sikre, at Næstved
Kommune lever op til lovgivningen vedrørende opkrævning af betaling for akutplad-
ser?”
Svar:
Som opfølgning på Aftale om finansloven for 2019, hvor regeringen og Dansk Folke-
parti var enige om, at borgere ikke skal kunne opkræves egenbetaling for kost, linned,
tøjvask o. lign. ved ophold på en kommunal akutplads og i forlængelse heraf, at dette
skulle præciseres i lovgivningen, er regelsættet nu præciseret med bekendtgørelse
om ændring af bekendtgørelse om hjemmesygepleje, der trådte i kraft den 28. fe-
bruar 2019.
Af bekendtgørelsen fremgår det nu tydeligt, at den sygepleje, der i overensstem-
melse med Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i
hjemmesygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion, organiseret som en kom-
munal akutplads, tillige omfatter kost, linned, tøjvask o. lign.
Dette er yderligere uddybet i vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kom-
munale akutfunktioner, der blev offentliggjort den 22. marts 2019.
Der kan på den baggrund ikke længere være tvivl om, hvad der er gældende ift. op-
krævning af egenbetaling på kommunale akutpladser. Jeg har ikke mulighed for at
kommentere på den konkrete situation, som SUU alm. del
bilag 300 vedrører, men
det er min klare forventning, at alle kommuner
der har organiseret deres kommu-
nale akutfunktion i hjemmesygeplejen som akutpladser
efterlever de gældende reg-
ler, og at kommuner, der tidligere måtte have haft den praksis at opkræve betaling
for kost, linned, tøjvask o. lign. ved ophold på en kommunal akutplads, er stoppet
hermed.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ann-Sofi Petersen