SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-19 om kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPSGC

Koordineret med:

Sagsnr.: 1902925

Dok. nr.: 862244

Dato: 28-03-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og ældreudvalget, den 28 marts 2019 kl 15-16]

Svar på samrådsspørgsmål BH om KMF

[Spm. BH]

Vil ministeren i forlængelse af bl.a. artiklen ”Kommuner hænger på

kæmperegninger fra ministerie: Vi aner ikke, hvad de dækker over” bragt

på www.dr.dk den 2. marts 2019 oplyse, hvorfor den kommunale

medfinansiering af sundhedsvæsenet fastholdes, når den både ifølge

sundhedsøkonomer og kommuner ikke er ordentlig dokumenteret rent

regnskabsteknisk over for de enkelte kommuner, jf. KL’s formand udtalelse:

”Vi ved det dybest set ikke, fordi vi ikke kan få detaljerede oplysninger om,

hvad der ligger bag regningerne”?

Vil ministeren samtid oplyse, hvorfor der ikke kan budgetlægges på

ordentlig vis, hvilket betyder at kommunernes budgetter skrider som følge af

store efterregninger?

Vil ministeren samtidig kommentere, at ordningen ifølge Professor Kjeld

Møller Petersen ikke”… har nogen virkning”?

Vil ministeren endvidere oplyse, hvilke direkte økonomiske incitamenter

den kommunale medfinansiering har i forhold til den kommunale

forebyggelses-og sundhedsindsats på kort og mellemlang sigt?

[Indledning]

Tak for spørgsmålene. Jeg vil tillade mig at prøve at svare på

dem samlet, da de jo alle sammen relaterer sig til den

kommunale medfinansiering.

Og dermed måske også bidrage til at kaste lidt lys over de

diskussioner, der har været i den seneste tid.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 28/3-19 om kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren

[Forebyggende indsatser i kommunerne]

Den kommunale medfinansiering er sat i verden for at

understøtte, at kommunerne har fokus på

forebyggelsesindsatsen – den tidlige indsats.

Målet er klart – kommunerne skal forebygge unødige

indlæggelser på sygehuset. Til gavn for borgerene ikke

mindst.

Det er indlæggelser, som i høj grad påvirker vores ældre,

som oplever at komme ind og ud af sygehuset, væk fra

hverdag og vante omgivelser.

Det er indlæggelser, som påvirker vores sundhedsvæsen,

som i forvejen oplever et pres.

Det er også indlæggelser, som hvert år koster op mod 8 mia.

kr.

Typisk drejer det sig om indlæggelser på grund af

blærebetændelse, forstoppelse og dehydrering, hvor

patienten ikke burde være endt på hospitalet. Det vil sige

sygdomme, der netop skulle være opsporet og handlet på

tidligere og hurtigere.

Side 2

Netop den kommunale sundhedsindsats er der sat særligt

fokus på med den aftale, der netop er indgået om

sundhedsreformen. Et af hovedformålene er en væsentligt

styrkelse af den kommunal rolle i udviklingen af det samlede

sundhedsvæsen, og en væsentlig styrkelse af det nære

sundhedsvæsen.

Med sundhedsreformen løfter vi sundhedsområdet

ekstraordinært med 8,5 mia. kr. i nærhedsfonden Her er der

også tænkt i en styrkelse af kommunernes sundhedsindsats

med den kommunale kvalitetsplan, som skal styrke

kvaliteten i kommunerne. Det vil øge kommunernes

muligheder også for fremadrettet at forebygge indlæggelser.

***

[Data tilgængelighed]

Såvidt sundhedsreformen og det overordnede formål med

kommunal medfinansiering.

Og man kan sige, at når kommunerne hvert år betaler 22

mia. kr. i kommunal medfinansiering – og så er det jo også

sådan, at de bliver kompensere samlet set for det over

bloktilskuddet - så de skal løbende selvfølgelig skal vide,

hvad de betaler for.

Side 3

Lidt ligesom jeg personligt forventer at kunne se min

telefonregning i detaljer på telefonselskabets hjemmeside.

Og ikke kun får en opkrævning om måneden på min konto.

Og det er jo helt korrekt, at kommunerne i kortere periode

sidste sommer ikke havde adgang til én af de to

oplysningsportaler med tal for udviklingen i den kommunale

medfinansiering. Og det er også korrekt, at denne periode

var sammenfaldende med deres budgetlægning.

Det var ikke acceptabelt, og det var også utroligt uheldigt det

tidsmæssige sammenfald. Det har jeg beklaget skriftligt –

også i svar til folketinget. Jeg har bedt ministeriet og

styrelserne, om at have styr på det fremadrettet.

***

[Kjeld Møller Pedersens holdning]

Der er også spurgt til Kjeld Møller Pedersens udtalelser.

Jeg ved godt, at Kjeld Møller Pedersen ikke er den store

fortaler for den kommunale medfinansiering.

Jeg tror heller ikke, at der er noget nyt i den holdning, han

har.. Han har selv udtalt at han har haft den holdning siden

ordningens fødsel i 2007, så det er ikke en ny holdning, han

har.

Side 4

Jeg tror dog, at Kjeld Møller Pedersen generelt set er enig i

de økonomiske grundprincipper der ligger bag – nemlig at

skabe de rette incitamenter for at understøtte en

forebyggelsesindsats i kommunerne.

Konkret bliver jeg spurgt til Kjeld Møllers Pedersens

udtalelse om, at kommunal medfinansiering ikke

”har nogen

virkning”.

Det spørgsmål blev undersøgt i den analyse, som blev lavet

tilbage i 2015, hvor det fremgik, at kommunerne i

overvejende grad var enig i, at den kommunale

medfinansiering havde bidraget til at sætte sundhed på

dagsorden.

Det fremgik imidlertid også, at mange kommuner håndterede

ordningen økonomisk set som en snerydningskonto – altså

mere som sådan en fast ting.

Det var sådan set også baggrunden for, at KL foreslog at

ændre ordningen i 2016, så den i højere grad var målrettet

mod borgere, som kommunerne havde en reel mulighed for

at påvirke trækket fra kontoen.

Og regeringen lavede så den justering, som spørgeren også

henviser til, og det var en justering, som kommunerne altså

havde efterspurgt

Side 5

Fra 2018 blev ordningen derfor målrettet 0-2 årige og +65-

årige. Det er fordi, at to aldersgrupper er dem, som

kommunen har tæt og hyppigst kontakt med via

sundhedsplejerske, hjemmepleje og de øvrige sundhedstilbud

i kommunen

[Den kommunale medfinansiering for 2018]

Der blev dengang også regnet på, hvilken effekt ændringen

ville have på kommunernes indtægter og udgifter til KMF i

2018.

De fleste kommuner kunne forvente at få højere betaling i

2018 sammenlignet med 2017. Det var sådan set også det,

der var det klare grundlag på det tidspunkt.

Modsat ville de også få en højere indtægt via de generelle

tilskud og udligning, som følge af ændringen. Kommunerne

er derfor under ét fuldt ud kompenseret og finansieret for den

ændring, der blev lavet i forbindelse med ØA18

Det vidste vi – og det er der sådan set heller ikke noget nyt i.

En række kommuner har så oplevet, at afregningen for 2018

er meget højere end forventet.

Og det er ikke kun alene aldersdifferentieringen. Det skyldes

en række andre ændringer, der er sket i 2018, som alle

præger betalingen for nogle af de enkelte kommuner.

Side 6

Det er blandt andet:

- en ændring i DRG-systemet, som afregningerne for

kommunal medfinansiering baseres på og

- så er det for to af regionerne at sundhedsplatformen i

Region Hovedstanden og Region Sjællandhar påvirket

aktiviteten i de to regioner.

Hvert af de punkter har formentlig haft en effekt, som har

givet en vis grad af indflydelse på de enkelte kommuners

afregning af den kommunale medfinansiering for 2018.

Det gør det også uoverskueligt for kommunerne at kunne

følge med i afregningen.

Det er jeg selvfølgelig, og vi som regering, nødt til at tage

alvorligt.

For det er selvsagt frustrerende for kommunerne, hvis de

ikke kan gennemskue deres regning for den kommunale

medfinansiering, men det er også en udfordring for det

samlede system.

Side 7

Derfor har jeg bedt om, at ministeriet i samarbejde med KL,

Danske Regioner, Finansministeriet og Økonomi- og

Indenrigsministeriet analyserer udviklingen i den

kommunale medfinansiering for 2018. Altså lave et reelt

analysearbejde om de problemer, som vi har set der er.

Målet er bl.a. at kunne forklare for hver enkelt kommune,

hvorfor deres udgifter er blevet højere eller lavere end hvad

vi forventede. Altså at få indsigt i de bagvedliggende tal.

De resultater skal drøftes med KL her til sommer.

***

[Den kommunale medfinansiering for 2019]

Man må så bare sige, at listen med ændringer ikke er helt

færdig endnu..

For her primo 2019 er der indført et moderniseret

Landspatientregister, det såkaldte LPR3. Den omlægning

skal sikre, at vi får bedre indsigt og også mere retvisende

indsigt i sundhedsvæsenets aktiviteter.

Det er en meget, meget vigtig ændring af mange årsager.

Den omlægning til LPR3 betyder også, at kommunerne ikke

har mulighed for at følge udviklingen i deres betaling i 2019

indtil det nye register er fuldt oppe at køre igen.

Side 8

Med andre ord – endnu et element, der påvirker

kommunerne og deres betaling for kommunal

medfinansiering.

Det er også baggrunden for at jeg og regeringen har besluttet

at fastfryse den kommunale medfinansiering i 2019, så

kommunerne har budgetsikkerhed i 2019.

Og samtidig skruer vi den forventede efterregulering i 2020

ned til et minimum. Så den sådan set også følger med den

fastfrysning, som vi har meldt ud, at vi laver her i 2019.

Som sagt, til sommer drøfter vi så resultaterne af den

analyse, vi har sat i gang, med KL.(ØA) Men allerede inden

da har vi så lavet en fastfrysning for 2019, så der er

budgetsikkerhed i kommunerne. Det handler jo sådan set om

at tage bestik, af de problemer der er og har været derude.

[Afslutning]

Så afslutningsvis vil jeg sige, at den kommunale

medfinansiering er et vigtigt element i, at kommunerne også

har fokus på forebyggelsesindsatsen, og også har fokus på

den tidlige indsats.

Side 9

Med sundhedsreformen lægger vi op til, at kommunerne skal

spille en endnu større rolle på sundhedsområdet end de gør i

dag. Derfor er det også nødvendigt for at undgå at vores

sygehuse oplever øget overbelægning og travlhed i takt med,

at der kommer flere ældre og flere patienter med kroniske

lidelser.

Så med sundhedsreformen skal vi understøtter kommunernes

arbejde med en kommunal kvalitetsplan og med nye,

moderne sundhedshuse, flere læge praksisser over hele

landet.

I de 21 sundhedsfællesskaber, som vi ønsker at etablere

sammen med Dansk Folkeparti, kommer kommunerne til at

side med om samme bord som sygehus og almen praksis.

Det vil give kommunerne en øget indsigt i både data og

derfor også bedre mulighed for at udvikle kommunale tilbud

til borgerne, og være med til at arbejde på at undgå nogle af

de indlæggelser, som vi gerne skal forebygge.

Men som sagt, vi har fastfrosset i 2019, og nu skal vi til

bunds i den analyse, hvor arbejdet allerede er i gang, og så

kommer vi til at drøfte resultaterne af analysen med KL til

sommer i forbindelse med de forhandlinger, vi har der.

Side 10