Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. april 2019
2019 - 1947
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 25. marts 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 729:
Kan ministeren bekræfte, at antallet af plejehjemsboliger er faldet med ca.
1.500 siden 2015?
Svar:
Jeg har bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bidrage til besvarelsen. De oply-
ser følgende:
”Danmarks
Statistik udgav den 22. marts 2018 et nyhedsbrev om, at antallet
af ældre- og plejeboliger er faldet siden 2016. I opgørelsen indgår både ældre-
og plejeboliger, som ifølge undersøgelsen var faldet med 1447 boliger i perioden
2016 til 2018.
Ældreboliger (fortrinsvis til ældre) er egnede for ældre og personer med handi-
cap, herunder ældre som er gangbesværede eller kørestolsbrugere. Boligerne
har ikke tilknyttet servicearealer og døgnbemanding og kan dermed ikke karak-
teriseres som plejeboliger.
Nedenstående tabel 1 viser antallet af ældre- og plejeboliger i perioden 2015-
2018. Af tabellen fremgår det, at der i perioden har været en stigning i antallet
af plejeboliger (fortrinsvis til ældre) og friplejeboliger samt et fald i antallet af
plejehjem og beskyttede boliger. Det samlede antal af plejeboliger er steget med
199 siden 2015. Forskydningen mellem boligtyperne hænger sammen med, at
de ældre plejehjem og botilbud udfases til fordel for nyere pleje- og friplejeboli-
ger.