Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2046505_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-04-2019
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPSGC
Sagsnr.: 1903171
Dok. nr.: 867559
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 709 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra (MFU) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål nr. 709:
”Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af udgiftsstigningen i Assens kommune
skyldes, at der ikke længere skelnes mellem ambulante og stationære patienter i
DRG-taksterne, samt i hvilken udstrækning kan andre faktorer forklare udgiftsstignin-
gen?”
Svar:
For mange ældre borgere bliver unødigt indlagt af fx en blærebetændelse eller mangel
på væske, fordi det ikke bliver opdaget i tide.
Den kommunale medfinansiering blev indført med kommunalreformen for at skabe et
yderligere fokus på den forebyggende indsats i kommunerne. Målet er, at flere lidel-
ser forebygges i det nære, så færre borgere unødigt møder sygehuset.
En differentiering af den kommunale medfinansiering var et konkret ønske fra KL, jf.
KL-udspillet ”Sammen om sundhed” fra 2015. Efter et udvalgsarbejde med inddra-
gelse af KL og Danske Regioner, blev den kommunale medfinansiering aldersdifferen-
tieret fra 2018 og frem, så betalingen varierer og afspejler de kommunale muligheder
for forebyggelse der, hvor de i forvejen har kontakt og fokus via sundheds- og hjem-
mepleje.
Der har været stor bevågenhed fra kommuner og regioner i 2018 og 2019 om effek-
ten og betydningen af denne aldersdifferentiering for de enkelte kommuner - ligesom
der også er interesse for effekten fra en omlægning af DRG-taksterne, som der også
har været i 2018.
Sundheds- og Ældreministeriet udarbejder derfor en opfølgende analyse af udviklin-
gen af den kommunale medfinansiering for 2018 i foråret 2019, herunder udviklingen
for Assens Kommune. Der henvises til vedlagte brev til KL og Danske Regioner, hvor
der fremgår følgende:
./.
” Sundheds- og Ældreministeriet ønsker at igangsætte en analyse af den kommunale
medfinansiering for 2018. Analysen foreslås udarbejdet i samarbejde med Økonomi-
og Indenrigsministeriet, Finansministeriet, Danske Regioner og KL i foråret 2019. Den
skal ses i lyset af, at aldersdifferentieringen nu har været indført i ét år, og at flere
kommuner har ønsket at få en forklaring på udviklingen af den kommunale medfinan-
siering for 2018.
1
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 708: MFU spm. om, hvor stor en del af stigningen fra 2017 til 2018 i udgifterne til kommunal i Assens kommunes skyldes de nye aldersdifferentierede takster, til ældreministeren
Analysen skal belyse udviklingen i udgifterne til den kommunale medfinansiering fra
2017 til 2018 for de enkelte kommuner, herunder berøre betydningen af en indført al-
dersdifferentiering og en ændring af DRG-systemet for 2018.”
Som det fremgår af brevet vil der i analysen bl.a. blive set på, hvad udsvingene i ud-
gifterne til kommunal medfinansiering for 2018 for de enkelte kommuner skyldes,
herunder set ift. et ændret DRG-system - at der ikke længere skelnes mellem ambu-
lante og stationære patienter. Ligeså vil der blive set på i hvilken udstrækning andre
faktorer kan forklare udsvingene.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg vil blive orienteret om analysens resultater
umiddelbart efter de foreligger.
Regeringen er opmærksom på de udfordringer, som flere kommuner har lige nu med
afregningen af den kommunale medfinansiering. Det er også derfor, at regeringen
har valgt at fastfryse den kommunale medfinansiering for 2019, så kommunerne har
budgetsikkerhed i 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Stephanie Gantzel Christiansen
Side 2
2