Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2042003_0001.png
Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
Doknr.
682610
Dato
08-04-2019
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 15. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 705 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 705:
”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i kommunernes udgifter
til ydel-
serne under servicelovens §§ 85 og 99 for personer med psykisk sygdom, for
årene 2007-2018”.
Svar:
Det er ikke muligt at opgøre udgifter alene til socialpædagogisk støtte (§ 85) til
personer med psykisk sygdom.
Fra 2012 til 2017 opgøres de kommunale udgifter til socialpædagogisk støtte (§
85) sammen med udgifterne til behandling efter § 102, jf. tabel 1. Denne opgø-
relse vedrører alle modtagere og dermed ikke kun personer med psykisk syg-
dom. Det vurderes, at hovedparten af udgifterne til socialpædagogisk støtte (§
85) og behandling (§ 102) omfatter udgifter til socialpædagogisk støtte, da an-
tallet af modtagere af behandling (§ 102) svarer til under 1 pct. af antallet af
modtagere af socialpædagogisk støtte (§ 85) i 2016.
I forhold til udgifter under § 99 i serviceloven bemærkes, at der i den kommu-
nale kontoplan sondres mellem udgifter til støtte- og kontaktpersonordning for
sindslidende og støtte- og kontaktperson for stof- og alkoholmisbrugere og
hjemløse, som begge gives efter servicelovens § 99. Personer med psykisk
sygdom vil formentligt kunne optræde i begge målgruppekategorier. I tabel 1
nedenfor fremgår udgifterne derfor for begge områder. Der eksisterer alene
regnskabstal for støtte- og kontaktperson for stof- og alkoholmisbrugere og
hjemløse fra regnskab 2008 og frem.
Det seneste regnskabsår er 2017. Det bemærkes, at kontoplanen er ændret,
således at det fra regnskab 2018 er muligt at opgøre udgifterne til socialpæda-
gogisk støtte til voksne med særlige behov alene (dvs. ekskl. udgifter til be-
handling efter § 102), og at udgifterne til socialpædagogisk støtte til voksne
med særlige behov opdeles efter tre overordnede målgrupper, hvor målgrup-
pen af personer med sindslidelse udgør den ene. Regnskab 2018 forventes of-
fentliggjort ultimo april 2019.
1
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 705: Spm. om udviklingen i kommunernes udgifter til ydelserne under servicelovens §§ 85 og 99 for personer med psykisk sygdom, for årene 2007-2018, til børne- og socialministeren
2042003_0002.png
Tabel 1
Kommunale udgifter til socialpædagogisk støtte (§ 85) og behandling (§ 102) og støtte- og kontakt-
person (§ 99), 2007-2017
Socialpædagogisk støtte
Regnskab
og behandling (§§ 85,
102)
Støtte- og kontaktperson
for sindslidende (§ 99)
Støtte- og kontaktperson
for stof- og alkoholmisbru-
gere og hjemløse (§ 99)
------------------------------------- Mio. kr. ---------------------------------------------
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
-
-
-
-
-
3.387
4.881
5.394
6.043
6.662
7.417
145
197
196
193
140
145
127
138
127
124
107
-
16
17
52
39
41
49
41
54
48
56
Note: ”-”
gruppering til kontering af udgift ikke oprettet.
Anm.: 2018-pl. Udgifter til socialpædagogisk støtte og behandling opgjort som funktion 5.32.33 gruppering 004 i
den kommunale kontoplan. Udgifter til støtte- og kontaktperson opgjort som hhv. funktion 5.38.53 gruppering 2
(sindslidende) og gruppering 5 (stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse). Udgifter opgjort som de samlede netto-
driftsudgifter (dranst 1). Der er ikke er foretaget en (skønsmæssig) afgrænsning fra ældreområdet, dvs. udgifter til
ældre, der modtager socialpædagogisk støtte og støtte- og kontaktperson indgår også. Ekskl. tjenestemandspen-
sioner og decentral ledelse og administration. Ekskl. refusion for særligt dyre enkeltsager og refusion for udgifter
til flygtninge. Der er ikke korrigeret for opgaveændringer i medfør af DUT.
Kilde: Danmarks Statistik (kommunernes regnskaber) samt egne beregninger.
Den markante stigning i udgiften til socialpædagogisk støtte og behandling skal
blandt andet ses på baggrund af den omlægning af botilbudsområdet, der er
sket de senere år. Omlægningen består i, at kommunerne, frem for at visitere
borgere til et botilbud efter serviceloven, renoverer eller opfører boliger til per-
soner med handicap mv. efter almenboligloven. Tilbuddene omtales blandt an-
det som botilbudslignende tilbud, hvor borgeren i et væsentligt omfang modta-
ger socialpædagogisk støtte.
Udviklingen afspejler sig således i faldende udgifter til botilbudsområdet. Fra
2012 til 2017 faldt kommunernes samlede udgifter til botilbudsområdet fra 13,5
mia. kr. til 11,6 mia. kr. Stigningen i udgifterne til socialpædagogisk støtte kan
derfor ikke betragtes isoleret.
Samlet set er kommunernes udgifter til socialpædagogisk støtte og botilbud
(netto) steget med knap 2,2 mia. kr. fra 2012 til 2017. Det er dog ikke alle kom-
muner, der har oplevet store udgiftsstigninger. Hertil kommer, at der er indikati-
oner på, at der er usikkerheder relateret til opgørelsen af udviklingen, idet man
i 2012 ændrede konteringen af socialpædagogisk støtte, jf. også Socialpolitiske
Redegørelse 2018.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2