SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvilken ret til inddragelse og støtte pårørende har eller bør have, hvis den syge ikke umiddelbart ønsker pårørendekontakt eller inddragelse under psykiatrisk behandling, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-03-2019

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPNFF

Sagsnr.: 1900378

Dok. nr.: 847818

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. januar 2019 stillet følgende spørgs-

mål 341 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål 341:

”Mener ministeren, at der i visse tilfælde kan være behov for at ændre den nuvæ-

rende lovgivning vedrørende adgang til medicinske og øvrige offentlige oplysninger

for pårørende til myndige, psykisk syge personer over 18 år, således at eksempelvis

en moder til en voksen skizofren datter kan få lettere adgang til patientjournaler

m.v., end tilfældet er i dag. Ministeren bedes endvidere skitsere, hvordan denne æn-

dring vil kunne gennemføres, uanset om ministeren finder behov for ændring i den

nuværende lovgivning ”

Svar:

En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under

udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsfor-

hold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. sundhedslovens §

40, stk. 1.

Udgangspunktet er, at videregivelse af helbredsoplysninger m.v. fra sundhedsperso-

ner til pårørende til en habil patient over 18 år, kræver patientens samtykke.

Det følger således af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedspersoner med patien-

tens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent

private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Der

gælder en række krav til samtykket, bl.a. skal det være frivilligt og skal til enhver tid

kunne kaldes tilbage.

Der gælder visse undtagelser fra dette udgangspunkt. For eksempel kan der være

fastsat regler i lovgivningen, der forpligter sundhedspersoner til at videregive oplys-

ninger. I særlige tilfælde vil en sundhedsperson desuden kunne videregive oplysnin-

ger uden patientens samtykke til pårørende efter en såkaldt værdispringsregel, jf.

sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Det fremgår heraf, at en sundhedsperson kan vide-

regive helbredsoplysninger m.v., hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget vare-

tagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sund-

hedspersonen eller andre.

Hensyn til ”andre” kan efter omstændighederne være hensynet til pårørende. Ved

vurderingen af, om disse hensyn kan berettige til videregivelse af i øvrigt tavsheds-

belagte oplysninger, må der foretages en afvejning i forhold til de hensyn, der be-

grunder tavshedspligten. Der skal foretages et konkret skøn, og de hensyn, der taler

for videregivelse, skal klart overstige hensynet til patientens ret til fortrolighed. I sær-

lige tilfælde vil en sundhedsperson kunne videregive oplysninger uden patientens

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvilken ret til inddragelse og støtte pårørende har eller bør have, hvis den syge ikke umiddelbart ønsker pårørendekontakt eller inddragelse under psykiatrisk behandling, til sundhedsministeren

samtykke til pårørende, efter den såkaldte værdispringsregel, jf. sundhedslovens §

43, stk. 2. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig for berettiget vareta-

gelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sund-

hedspersonen eller andre. Andre kan efter omstændighederne være pårørende. Ved

vurderingen af, om disse hensyn kan berettige til videregivelse af i øvrigt tavsheds-

belagte oplysninger, må der foretages en afvejning i forhold til de hensyn, der be-

grunder tavshedspligten. Der skal foretages et konkret skøn, og de hensyn, der taler

for videregivelse, skal klart overstige hensynet til patientens ønske om fortrolighed.

Som eksempel kan nævnes U 1996.1261 Ø, hvor Østre Landsret i en konkret sag ikke

fandt, at det var brud på tavshedspligten, at læger underrettede faren, hos hvem en

voksen datter boede, om, at datteren ønskede at blive udskrevet fra sygehuset og

havde fremsat selvmordstrusler. Det fremgår af dommen, at landsretten bl.a. udtalte,

at når sundhedspersoner skal udøve et skøn over, hvorvidt det er berettiget at tilside-

sætte tavshedspligten, bør der lægges vægt på, at selvmord kan være en voldsom be-

givenhed for omgivelserne.

Jeg kan desuden oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin patientjournal efter

sundhedslovens § 37. Retten til aktindsigt er en personlig ret for patienten, men pa-

tienten har mulighed for at bemyndige en anden, f.eks. en pårørende, til på sine

vegne at benytte adgangen til aktindsigt.

Jeg anerkender, at der er tale om en vanskelig problemstilling, men efter min opfat-

telse ligger løsningen umiddelbart ikke i at ændre på lovgivningen. Jeg mener, at de

gældende regler sikrer den rette balance mellem på den ene side patientens ret til

fortrolighed og selvbestemmelse og på den anden side muligheden for i helt særlige

tilfælde – hvis betingelserne i den såkaldte værdispringsregel er opfyldt – at kunne vi-

deregive helbredsoplysninger m.v. til pårørende uden patientens samtykke. Det be-

mærkes i den forbindelse, at en ændring vurderes at ville forudsætte ændring af

grundlæggende regler om selvbestemmelsesret, habilitet og samtykke.

./.

Jeg bemærker i øvrigt i den forbindelse, at de svenske regler på området, som beskre-

vet i svar på SUU alm. del – spørgsmål 340, svarer meget til de danske.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Nina Fjord Fromberg

Side 2