Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2041894_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-04-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPAGA
Sagsnr.: 1902868
Dok. nr.: 864201
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 686 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) og Julius Graakjær Grantzau
(ALT).
Spørgsmål nr. 686:
”Vil
ministeren i forbindelse med udrulningen af 5G-netværket redegøre for de viden-
skabelige evidenskriterier, som Sundhedsstyrelsen har benyttet ved udarbejdelsen af
Sundhedsstyrelsens udmeldinger vedrørende sundhedsmæssige aspekter ved ekspo-
nering for non-ioniserende elektromagnetisk stråling (NIEMS) fra trådløs teknologi
set i lyset af, at international forskning har vist skader ved NIEMS? Der henvises til:
https://emfscientist.org/index.php/emf-scientist-appeal.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har mit ministerium anmodet om et bidrag fra Sundhedssty-
relsen, som jeg kan henholde mig til.
Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
”Evidenskriterier
tager udgangspunkt i den måde hvorpå de videnskabelige undersø-
gelser af en given problemstilling er udarbejdet. I korthed hviler denne vurdering på
en række kriterier, der alle udspringer af undersøgelsen design og indhold. Inden for
undersøgelser af mennesker har følgende undersøgelsestyper den angivne priorite-
ring, når evidensniveauet bliver vurderet.
En grov, prioriteret opdeling af de forskellige typer undersøgelser er som følger:
1. Metaanalyser, hvor man sammenstiller data fra en række undersøgelser og rando-
miserede (lodtræknings undersøgelser) kontrollerede undersøgelser
2. Kontrollerede, ikke-randomiserede undersøgelser
–
her sammenligner man to grup-
per, men der er ikke foretaget en lodtrækning. Dertil kommer kohorteundersøgelser,
hvor man følger en gruppe af personer over tid, som ofte ikke har den sygdom man vil
undersøge.
3. Sammenligning af eksponeringer blandt en gruppe cases og raske kontroller, et så-
kaldt case-kontrol studie
4. Ekspertvurderinger blandt eksperter, deduktion fra mere grundlæggende viden
(f.eks. fysiologisk viden eller biokemiske forskningsresultater) og klinikerens egne erfa-
ringer med virkningen af forskellige behandlinger.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm. om redegørelse for de videnskabelige evidenskriterier, som Sundhedsstyrelsen har benyttet vedrørende sundhedsmæssige aspekter ved eksponering for non-ioniserende elektromagnetisk stråling (NIEMS) fra trådløs teknologi, til sundhedsministeren
Det skal tilføjes at andre forhold også gør sig gældende, såsom hvordan kontrolperso-
ner bliver udvalgt, hvordan eksponeringer bliver målt, hvordan det er sikret at de per-
soner som er patienter, rent faktisk har haft eller har sygdommen, - altså hvordan di-
agnosen er stillet, mv.
Der er desuden, som anført, brug for at sammenholde viden fra undersøgelser af
mennesker med undersøgelser af dyr og andre undersøgelser af cellers funktion ved
eksponering for en given agens, i dette tilfælde ikke-ioniserende elektromagnetisk
stråling eller elektromagnetisk felter.
Sundhedsstyrelsen foretager ikke selv studier, målinger eller forskning omhandlende
ikke-ioniserende stråling, men vi følger konstant udviklingen i tæt
samarbejde med de øvrige nordiske lande. Vi følger endvidere de anbefalinger,
der er sat i regi af WHO.
Der bliver i spørgsmålet henvist til en gruppe forskere, der har underskrevet
en erklæring om deres opfattelse af den mulige sundhedsrisiko ved udsættelse
for elektromagnetiske felter. Erklæringen må opfattes som et partsindlæg
i en debat, da den ikke kommer fra en offentligt etableret ekspertgruppe,
hverken nationalt eller internationalt.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Anja Gade Andersen
Side 2