SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform og bureaukratisering, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: 3-AFD

Sagsbeh.: SUMMPH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1902364

Dok. nr.: 833502

Dato: 15-03-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget, den 12. marts 2019 kl. 15:30-16:30]

[Spm. AP]

Ministeren bedes redegøre for, at sundhedsreformen, hvor man går fra ét

administrativt regionalt led (regioner med folkevalgte) til tre administrative

led (21 sundhedsfællesskaber, fem sundhedsforvaltninger med udpegede

bestyrelser og en national bestyrelse) er en afbureaukratisering?

[Spm. AQ]

Hvorfor vil regeringen ikke fremlægge konkrete beregninger for, hvordan

man med sundhedsreformen vil finde administrative besparelser på 350

mio. kr. om året, hvoraf kun de 80 mio. kr. årligt kan findes ved besparelser

på vederlag og partistøtte?

[Spm. AR]

Mener ministeren, at det er lødigt, at regeringen i sine beregninger af

provenuet ved administrative besparelser på sundhedsreformen kun

medregner besparelser på 80 mio. kr. årligt på vederlag og partistøtte uden

at medtage nye udgifter til honorarer til de mange nye bestyrelsesposter i

hhv. 21 sundhedsfællesskaber, sundhedsforvaltninger og den nationale

bestyrelse?

(Flemming Møller Mortensen og Astrid Krag (S))

[Indledning]

Tak til de to spørgere for spørgsmål AP, AQ og AR som jeg

vil svare på samlet. Spørgsmålene handler om de

besparelser, som følger af regeringens sundhedsreform.

Vi styrker nærheden og sammenhængen men også det

nationale ansvar og koordinering, når vi går fra tre til to

folkevalgte led.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform og bureaukratisering, til sundhedsministeren

[Administrative led i reformen]

Det er en afbureaukratisering. Så svaret på spørgsmål AP er

JA, der er tale om mindre administration.

Der frigøres direkte besparelser ved reformen på 1,5 mia. kr.,

som placeres i den nye Nærhedsfond.

Reformen indeholder to greb

–

en decentralisering og en

stærkere national retning for sundhedsvæsenet.

Vi vil styrke det nære sundhedsvæsen i kommunerne og

almen praksis og styrke samarbejdet mellem parterne. Det er

nødvendige tiltag for at ruste fremtidens sundhedsvæsen til

betydeligt flere ældre og mennesker med kroniske

sygdomme.

Vi vil samtidigt sætte en stærkere national retning for

sundhedsvæsenet. Det betyder, at de overordnede politiske

prioriteringer og retningen for sundhedsvæsenet fremover

skal fastlægges nationalt fra regeringen i samspil med

Folketinget.

Vi vil have, at patienterne oplever den samme høje kvalitet i

hele landet. Patientrettighederne skal efterleves på samme

måde. Og vi skal blive bedre til at skabe fælles løsninger og

lære af hinandens erfaringer.

Side 2

Vi styrker det nære sundhedsvæsen - og vi styrker en

stærkere national retning. Det betyder, at den offentlige

sektor bliver gjort enklere med kun to folkevalgte led.

Den nye organisering frigør dermed også direkte ressourcer

ved at nedlægge regionsrådene, og den reducerer

administration til de øvrige opgaver, som hidtil har været

placeret i regionerne.

Jeg vil gerne lige erindre jer om, hvordan strukturen er i dag.

Vi har det statslige niveau. Så har vi fem regioner med hver

deres regionsråd med 41 medlemmer, og hver deres

forskellige udvalg. Og så har vi 98 kommuner, med hver

deres kommunalbestyrelse og hver deres forskellige udvalg.

Men det er jo ikke nok med det.

Derudover har vi på det regionale niveau fem

sundhedskoordinationsudvalg med repræsentanter fra

regionsråd, kommunalbestyrelse og PLO

–

typisk 10-12

personer i hver region. Dette politisk sammensatte organ

suppleres i alle regioner med administrative styregrupper,

hvor medarbejdere fra region, kommuner samt PLO har

sæde.

Men det er jo ikke nok med det.

Side 3

Vi har også de fem Praksisplanudvalg, som består af

repræsentanter for de samme parter. Også typisk 10-12

personer.

Er vi så igennem? Nej.

Dertil kommer, at der i alle regioner er etableret

samarbejdsstrukturer

–

som hedder noget forskelligt på tværs

af regionerne, og som er forskellige i deres form og indhold.

Men typisk er de etableret i sygehusenes optageområder, og

involverer sygehus, kommuner og praktiserende læger. Hvis

vi tæller dem sammen, kommer vi nok også tæt på tallet 21.

Så i dag er der altså en kompleks struktur. Det synes

spørgerne at have glemt. Og det er en struktur, der ikke i

tilstrækkelig grad har skabt det gode og forpligtende samspil

mellem aktørerne og en ensartet og høj kvalitet på tværs.

Derfor er det vigtigt at forenkle strukturen, styrke det lokale

og nære og styrke det lokale samspil i nogle mere

formaliserede strukturer.

Det gør vi med de 21 sundhedsfællesskaber, som er en

formel ramme for samarbejdet mellem sygehuse, kommuner

og almen praksis

–

med netop vil bygge videre på det, der

fungerer godt og med ansvar for at sikre gode,

sammenhængende løsninger.

Side 4

Og så vil vi styrke det nationale og rammesættende, så vi får

en styrket national koordinering af sundhedsvæsenet, og den

samlede retning for udviklingen af sundhedsvæsenet i hele

landet bliver klarere.

[Beregningerne bag de administrative besparelser]

Så spørges der [i spørgsmål AQ] til, hvordan regeringen er

kommet frem til de administrative besparelser på 350 mio.

kr. årligt fra 2022. Dette har finansministeren også svaret på

ved tidligere samråd [den 7. februar 2019].

Regeringen har med udspillet til sundhedsreformen en klar

ambition om, at der skal bruges færre ressourcer på

administration, og at pengene skal bruges på sundhed. Der

synes altså at være en politisk uenighed om, hvordan

pengene bruges bedst.

Med reformen skabes grundlag for administrative

besparelser svarende til 350 mio. kr. årligt fra 2022.

De administrative besparelser svarer samlet til 1,5 mia. kr.

over perioden 2020 til 2025, som overføres til

Nærhedsfonden. De administrative besparelser finansierer

dermed ¼ af Nærhedsfonden, og de bliver dermed de facto

omprioriteret fra administration til nye sundhedshuse, flere

lægebiler med mere i det nære sundhedsvæsen.

Side 5

Herudover har regeringen en målsætning om løbende

administrative besparelser, som ikke indregnes i

Nærhedsfondens finansiering. Besparelserne er primært

forudsat realiseret dels gennem bortfald af udgifter tilknyttet

regionsrådene og besparelser på ikke-sundhedsopgaver.

Som følge af de nedlagte regionsråd vil der være direkte

besparelser grundet bortfald af udgifter i form af vederlag til

politikere, partistøtte samt valgafholdelse.

Udgifterne udgør ca. 80 mio. kr. årligt. Dette svarer til

omkring 340 mio. kr. i perioden 2021-2025.

Derudover forudsættes direkte besparelser realiseret på de

ikke-sundhedsopgaver, der i dag leveres i regionerne.

Regionerne løser i dag en række opgaver uden for

sundhedsområdet. Det drejer sig om opgaver inden for trafik,

miljø og kultur. Disse opgaver, som ikke hører naturligt

sammen med sundhed, flyttes til kommunerne og staten.

Enkelte opgaver vil også falde bort.

Det skal sikre en mere enkel, effektiv og sammenhængende

opgaveløsning. Besparelserne vil ske gennem en prioritering,

som blandt andet betyder, at der også er opgaver vedrørende

regional udvikling og erhverv, som bortfalder.

Side 6

Regionerne anvender i dag 2,5 mia. kr. hvert år på

administration af ikke-sundhedsopgaver.

Besparelserne på ikke-sundhedsopgaver udgør 270 mio. kr.

årligt. Dette svarer til 1,15 mia. kr. i perioden 2021-2025.

Den konkrete fordeling for ikke-sundhedsopgaverne

fastlægges i forbindelse med den konkrete

opgaveoverførelse. Miljøområdet med fokus på

jordforureninger friholdes, så indsatsen kan styrkes over for

de såkaldte generationsforureninger.

[Beregningerne bag besparelser tilknyttet regionsrådene]

Endelig spørges jeg til [i spørgsmål AR], om jeg synes, der

er tale om lødige beregninger. Det må jeg bekræfte, at jeg

gør.

Regeringen har med udspillet til en sundhedsreform en klar

ambition om, at der skal bruges færre penge på

administration og flere penge på sundhed. Det synes jeg

personligt, at de fleste burde kunne stå inde for, og det er

baggrunden for regeringens prioritering.

Side 7

Tak for ordet.

Side 8