Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: MEDINT 
Sagsbeh.: DEPRHH 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
 
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Samråd AW vedr. Spinraza og lægers frie ordinationsret. 12. marts 2019 kl. 14.30-15.30.
Samrådet er et lukket samråd.]
Samrådstale vedr. spm. AW om Spinraza og lægers frie
ordinationsret (lukket samråd)
[Samrådsspørgsmål AW lyder:
”Anerkender
ministeren, at de fremsendte dokumenter vedr.
behandling med Spinraza og ministerens brev til Danske
Regioner om individuel ordinering tydeligt viser, at den fri
ordinationsret, som læger og patienter er blevet stillet i
udsigt, ikke fungerer i praksis? Ministeren bedes endvidere
redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at det er den
behandlende læge, der sammen med patienten beslutter,
hvilken behandling, der skal iværksættes, sådan som det flere
gange er blevet lovet landets patienter? Der henvises til
SUU alm. del – bilag 213.”]
[Tale]
Tak til spørgeren for at stille samrådsspørgsmålet.
Det er en svær sag, der handler om svære beslutninger. Den
handler om prioritering, og om hvordan vi sikrer de danske
patienter den bedst mulige behandling, med de ressourcer, vi
har. Både nu og i fremtiden.
For prioritering er svært. Det er også grunden til, at vi fra
samlet politisk hold har opstillet de syv principper, der med
rimelighed skal balancere, når de svære beslutninger skal
træffes.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om behandling med Spinraza, til sundhedsministeren
 
***
Ansvaret for at prioritere og implementere de 7 principper
ligger som tidligere drøftet hos regionerne.
Og for at besvare spørgers indledende spørgsmål forventer
jeg utvetydigt, at regionerne overholder de 7 principper, der
er vedtaget i enighed her i Folketinget.
Det gælder også efterlevelsen af det 7. princip om lige
adgang til behandling, og det er min utvetydige forventning,
at det overholdes, som spørgeren indledningsvist spørger til.
***
Det er vigtigt at slå fast, at Medicinrådets anbefalinger er
vejledende og baserer sig på fageksperternes vurdering af
den tilgængelige dokumentation af et lægemiddels effekt –
og rådets vurdering af, om denne er rimelig i forhold til
prisen.
Men det skal selvfølgelig med udgangspunkt i en lægefaglig
begrundelse være muligt at afvige fra Medicinrådets
anbefaling. Dette fremgår også af regionernes vejledning, og
er blevet genbekræftet af Danske Regioner ved flere
lejligheder.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om behandling med Spinraza, til sundhedsministeren
 
Derfor er det også positivt, at regionerne har udarbejdet en
vejledning for, hvordan lægen skal agere, hvis han eller hun
finder anledning til at afvige fra Medicinrådets anbefaling.
Vejledningen er blevet sendt til regionernes
sundhedsdirektører den 3. april 2018.
Jeg opfordrede også Danske Regioner i mit brev af 9. april
2018 til at forbedre dialogen med lægerne, så der ingen tvivl
kan være om, at lægen i undtagelsessituationer fortsat har
mulighed for at afvige fra Medicinrådets anbefalinger.
Herudover ved jeg, at området siden foråret ved flere
lejligheder er blevet drøftet i regionernes
sundhedsdirektørkreds og regionernes tværregionale forum
for koordination af medicin.
Så regionerne har ledelsesmæssigt fokus på det.
Kigger vi på tallene er 3 af de 17 børn, der er i behandling
med Spinraza, uden for Medicinrådets anbefalinger. Man har
altså lægefagligt vurderet, at disse børn skulle have
behandlingen alligevel. Det er altså ikke taget i brug ud fra
anbefalingen om standardbehandling.
Jeg er derfor ikke enig med spørgeren i, at
undtagelsesmuligheden fra standardbehandlingen ikke
bruges.
***
Side 3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om behandling med Spinraza, til sundhedsministeren
 
Prioriteringsbeslutningen – og anbefalingen om, hvilken
medicin, der skal være standardbehandling – skal
selvfølgelig tage udgangspunkt i, om der er dokumenteret
effekt af behandlingen.
Det sker først og fremmest af hensyn til den enkelte patient.
Men også af respekt for alle andre patienter, så vi bruger
vores ressourcer bedst muligt.
Fagligheden skal være i højsædet og suppleres af en
uafhængig og åben vurdering af lægemidlet – og i et tempo
der gør, at Danmark fortsat skal være et af de lande, der
hurtigst ibrugtager nye lægemidler med dokumenteret
mereffekt.
Det er også derfor, at ét af de syv principper er at sikre mere
sundhed for pengene sådan, at der er et rimeligt forhold
mellem prisen på det nye lægemiddel og den merværdi,
lægemidlet vurderes at have.
***
Da Medicinrådet første gang afviste Spinraza til
standardbehandling skete det med udgangspunkt i, at der
ikke var tilstrækkelig dokumentation for effekten af
lægemidlet, samtidig med, at værdien af effekten ikke stod
mål med prisen.
Sagen med Spinraza har dog vist os, at Medicinrådet er klar
til at genbehandle ansøgninger, når der er ny dokumentation.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om behandling med Spinraza, til sundhedsministeren
 
Det skete for eksempel den 30. maj sidste år, hvor
Medicinrådet på baggrund af nye data besluttede at udvide
den protokollerede anbefaling af Spinraza til også at gælde
patienter med SMA type 2, når de opfylder en række
kriterier.
Og det er en glædelig nyhed, at der er dokumentation for
effekt hos en større patientgruppe, for det giver håb for
fremtidige behandlinger. Danske Regioner har oplyst mig, at
8 nye patienter er kommet i behandling på baggrund af den
udvidede anbefaling.
Jeg synes, det er vigtigt og kan selvfølgelig kun bakke op om
Medicinrådets initiativ til at indkalde eksperterne på området
til dialog om anbefalingen af Spinraza, når der kommer ny
data på området.
Det viser, at Medicinrådet lytter til fageksperterne og udfører
arbejdet seriøst. Og det giver regionerne et godt grundlag for
at prioritere og udvikle sygehusvæsenets tilbud.
***
I forhold til anden del af spørgsmålet, vil jeg gerne slå fast,
at det aldrig har været tilfældet, at patienten kan beslutte,
hvilken behandling der skal iværksættes.
Det er altid den behandlende læge, der i sidste ende beslutter,
hvilken behandling patienten skal tilbydes.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om behandling med Spinraza, til sundhedsministeren
 
Dette skal selvfølgelig ske i tæt dialog med patienten, som
skal give sit informerede samtykke til behandlingen. Det
betyder dog ikke, at patienten frit kan vælge en anden
behandlingsform end den, der tilbydes af den
behandlingsansvarlige læge.
Jeg synes egentlig også, det er vigtigt at huske på, at der er
rigtig mange gode årsager til, at vi i Danmark gør brug af
fælles behandlingsvejledninger, som vi gennem mange år har
haft tradition for at udarbejde i Danmark – også før
Medicinrådet blev oprettet.
Formålet med de fælles behandlingsvejledninger er blandt
andet overordnet at sikre en god og høj standard – at vi kan
tilbyde rationel, ensartet behandling til patienter over hele
Danmark. Og at sikre, at patienterne får mest muligt gavn af
sundhedsvæsenets ressourcer.
***
Med det in mente bliver jeg også nødt til endnu en gang at
slå fast, at det ikke kun er myndighederne, der har et ansvar
for, at innovative, men dyre lægemidler også når ud til
patienterne.
Når medicinalvirksomheder sætter ublu priser på nye
lægemidler – og endda baseret på et lille datagrundlag – så
ved
de, at de presser sundhedsvæsenets ressourcer.
Jeg er helt på linje med, at industrien driver
lægemiddeludviklingen, og at der skal være økonomisk rum,
der skal gøre det rentabelt for dem at tage den risiko, som
hører med til fortsat at kunne udvikle nye lægemidler.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om behandling med Spinraza, til sundhedsministeren
 
Ligesom der er en industrivinkel på det, er der også en
samfundsvinkel.
Så når virksomhederne ugenert beder om de her ublu priser,
skal vi have musklerne til at sige stop. Og så skal samfundet
også kunne sætte bremserne i og give industrien et modspil –
særligt i de tilfælde hvor den dokumenterede effekt er
begrænset.
Lige så vel må industrien tage ansvar for at kunne
dokumentere deres lægemidlers effekt, inden de sætter ekstra
nuller på prisskiltet, hvis de er seriøse i deres engagement
om, at patienterne skal få adgang til den nye medicin.
I den forbindelse synes jeg, at det er værd at bemærke, at der
endnu ikke, som ellers stillet i udsigt, er fremlagt nye data
for Spinrazas effekt på livkvalitet fra Biogens side. Det var
ellers en af de diskussioner, vi havde haft på sidste samråd.
***
At der er brug for forhandlingsredskaber og prioritering for
at sikre behandling til alle patienter, er ikke kun aktuelt for
os i Danmark. På tværs af Europa møder landene
udfordringer med nye dyre lægemidler.
Sagen om Spinraza volder udfordringer – Danmark er ikke
det eneste land, hvor virksomhedens prissætning gør det
uhyre vanskeligt, men det gælder i høj grad også andre lande
.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 677: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/3-19 om behandling med Spinraza, til sundhedsministeren
 
Fordi det ikke kun er en dansk udfordring, vil jeg fortsætte
med at holde fokus på at fremme forhandlingssamarbejde
med Norge, som vi har indgået en aftale om fælles indkøb af
lægemidler med, ligesom jeg også gerne ser, at vi knytter
bånd tættere med andre europæiske lande, der tilbyder et
behandlingsniveau, som minder om vores.
Her kan vi starte med eksempelvis horizon scanning med
Beneluxa-landene og se, om det kan være et springbræt til
endnu tættere frivilligt samarbejde.
***
Som jeg nævnte indledningsvist, har vi fra Folketingets side
givet regionerne et udgangspunkt for at kunne træffe
prioriteringsbeslutninger, selvom det kan sætte patienter,
pårørende, regioner og læger i svære situationer.
Men prioritering er og bliver vigtig for, at vi som offentligt
sundhedsvæsen kan forsvare, at vi bruger pengene, hvor de
gør mest muligt gavn for flest mulige patienter.
Dét er vigtigt for alle patienter. Og det er vigtigt, hvis vi vil
bevare ambitionen om at have et sundhedsvæsen i
verdensklasse.
Derfor mener jeg også, at vi som Folketing skal holde fast i
vores opbakning til de 7 principper og til Medicinrådets
arbejde.
Tak for ordet.
Side 8