Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-11-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 1808797
Dok. nr.: 735695
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
”Ministeren
bedes opgøre antallet og andelen af de praktiserende læger, som vil
være omfattet af den tjenestepligt, som Socialdemokratiet har foreslået, som har
børn.”
Svar:
Jeg har forstået Socialdemokratiets forslag sådan, at læger efter afslutning af den kli-
niske basisuddannelse og opnåelse af tilladelse til selvstændigt virke skal arbejde et
halvt år i almen praksis. På den baggrund forstår jeg spørgsmålet sådan, at der spør-
ges til antallet og andelen af læger, som har opnået tilladelse til selvstændigt virke,
der har børn.
Der foreligger ikke data for antallet og andelen af læger med tilladelse til selvstændigt
virke, der har børn. Det forudsætter en kobling af registre, som i øjeblikket ikke er
mulig at foretage.
Sundheds- og Ældreministeriet har mulighed for at oplyse aldersfordelingen for dansk
uddannede læger i året efter opnået autorisation, jf. tabel 1 nedenfor. Derudover kan
Sundheds- og Ældreministeriet via datatræk fra Danmarks Statistik oplyse om ande-
len af voksne, som er boende i en familie med børn, jf. tabel 2.
Disse tal kan bidrage til nogle overordnede betragtninger om antallet og alderen
blandt læger, som netop har opnået autorisation, og det typiske billede for andelen
af voksne boende i familier med børn, afhængigt af alderen, men siger ikke noget
præcist om antal og andel af yngre læger, som har børn.
Danmarks Statistiks tal siger ikke noget om antallet af voksne, som har børn, men an-
tallet af voksne, som er boende i familier med børn. Dvs. antallet af voksne med børn
undervurderes formentligt. For det andet er statistikken for den generelle befolkning,
som ikke nødvendigvis er repræsentativ for den del af befolkningen, som uddanner
sig til læge.
Der ses på lægers alder i året efter autorisation, da en lægestuderende bliver autori-
seret efter endt kandidatuddannelse og derefter kan påbegynde den kliniske basisud-
dannelse, som tager et år. På baggrund af den kliniske basisuddannelse kan lægen
søge om tilladelse til selvstændigt virke.
Blandt lægerne, som opnåede autorisation i perioden 2013-2015, er størstedelen af
lægerne mellem 29-30 år i året efter autorisationen. Mellem 21,6 og 25,6 pct. af læ-
gerne er 27-28 år og mellem 14,8 og 18,3 pct. af lægerne er 31-32 år.