SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 637: Spm. om, hvilke fordele og ulemper Sundhedsstyrelsen ser ved at oplyse kvinder med tæt brystvæv om, at deres vævstype gør det sværere at opdage kræftknuder med de nuværende screeningsmetoder, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 01-04-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPHBO

Sagsnr.: 1902404

Dok. nr.: 868172

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. marts 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 637 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 637:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke fordele og ulemper Sundhedsstyrelsen ser ved at

oplyse kvinder med tæt brystvæv om, at deres vævstype gør det sværere at opdage

kræftknuder med de nuværende screeningsmetoder? Vil ministeren i forlængelse

heraf redegør for, hvilken anbefaling Sundhedsstyrelsen i dag har på området?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen:

”Baggrund

Tilbud om brystkræftscreening blev vedtaget ved lov i 1999 og national udrulning af

programmet begyndte i 2007. Tilbud om brystkræftscreening er lovfæstet i sundheds-

lovens § 85.

Mammografiscreening nedsætter ikke risikoen for brystkræft, men kan afsløre kræft i

tidligere fase, før kvinden får symptomer, og før sygdommen har spredt sig. Derved

forøges sandsynligheden for at overleve sygdommen.

Alle screeningsprogrammer er tilrettelagt ud fra den eksisterende viden på området,

herunder at screeningens gavnlige effekter skal opveje ulemperne. De nuværende kli-

niske retningslinjer for mammografiscreeningen er udarbejdet af styregruppen for

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening. I lighed med Sundhedsstyrelsens

informationspjece fremgår det af den kliniske retningslinje, at mammografi ikke er en

perfekt test, og at et normalt screeningsresultat ikke garanterer, hverken at der ikke

er eller ikke vil opstå brystkræft. Alle kvinder anbefales derfor at henvende sig til egen

læge, såfremt de følger noget unormalt eller anderledes i brysterne. Samme anbefa-

ling fremgår af Sundhedsstyrelsens informationspjece om brystkræftscreening.

Det er i den kliniske retningslinje ikke særlige anbefalinger i forhold til screening af

kvinder med tæt brystvæv.

Om vurdering af og oplysninger om tæt brystvæv

På nuværende tidspunkt vurderes screeningsmammografier ikke systematisk for tæt-

hed af brystvæv. Ifølge nationale eksperter findes der heller ikke en veldefineret og sy-

stematisk metode for sådan en vurdering, som kan sikre ensartethed i vurderingerne.

Aktuelt evalueres screeningsmammografier i Region Hovedstaden i regi af en forsøgs-

protokol for at udvikle en automatiseret metode til at vurdere densitet og textur af

brystvæv. Hvis screeningsmammografier skal vurderes for tæthed af brystvæv, er der

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 637: Spm. om, hvilke fordele og ulemper Sundhedsstyrelsen ser ved at oplyse kvinder med tæt brystvæv om, at deres vævstype gør det sværere at opdage kræftknuder med de nuværende screeningsmetoder, til sundhedsministeren

således behov for mere viden på området, for en veldefineret model og metode, samt

forventeligt kompetenceudvikling.

Det er kendt, at det hos kvinder med tæt brystvæv er det sværere at opdage kræft-

knuder med de nuværende screeningsmetoder, hvilket også øger risikoen for et falsk

negativ resultat af screeningstesten (falsk tryghed). Hvis kvinder oplyses om tætheden

af deres brystvæv, vil de blive gjort opmærksomme på denne øgede risiko. Det kan

gøre disse kvinder mere opmærksomme på forandringer i deres bryster, og kan give

kvinderne grundlag for at opsøge deres læge og tage en snak om konsekvenserne af

tæt brystvæv, og hvilke symptomer der kan være på brystkræft. Alle kvinder, uanset

tæthed af brystvæv, anbefales straks at tage kontakt til egen læge ved sådanne symp-

tomer. Også selvom de lige er blevet screenet.

Oplysningen om at man har tæt brystvæv, og dermed er i øget risiko for at få bryst-

kræft, kan vække bekymring hos kvinden, og dette kan påvirke hendes psykiske vel-

være og dermed livskvaliteten. Særligt da der på nuværende tidspunkt ikke foreligger

tilstrækkelig forskningsbaseret viden om gavn af andre screeningsmodeller. Europa-

kommissionens initiativ for brystkræft (ECIBC) har vurderet evidensen af at anvende

andre screeningsmetoder til kvinder med tæt brystkræft (Automated breast ultra-

sound system (ABUS), Digital breast tomosynthesis (DBT), Hand-held ultrasound

(HHUS), og Magnetic resonance imaging (MRI)) uden entydigt at kunne anbefale

nogle af disse alternative screeningsmetoder. Således er screeningstilbuddet for bryst-

kræft på nuværende tidspunkt ens for alle kvinder. Man vil således forvente, at en del

af kvinderne med tæt brystvæv vil henvende sig til egen læge med henblik på hyppi-

gere vurdering.

Overordnet kan det siges, at der er mere brug for forskning på området, og at Sund-

hedsstyrelsen følger forskningen på området tæt.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Hjalte Borum

Side 2