SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/2-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform og psykiatri, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

0Sundheds- og Ældreministeriet0

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPMAS

Koordineret med:

Sagsnr.: 1901264

Dok. nr.: 829283

Dato: 04-03-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Samråd i SUU d. 27. februar 2019

Samråd AJ, AK og AL om psykiatriens rolle i

sundhedsreformen

Tak for spørgsmålene.

Jeg er blevet stillet en række spørgsmål om psykiatriens rolle

i sundhedsreformen, og det vil jeg meget gerne uddybe, for

lige præcis psykiatriske patienter forventer jeg får særlig

gavn af sundhedsreformens opgør med silotænkningen i

sundhedsvæsenet.

Første spørgsmål handler om at skabe sammenhæng i

indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, og hvordan

sundhedsreformen og psykiatrihandlingsplanen fra efteråret

2018 spiller sammen.

Med psykiatriplanen afsatte vi mere end 2,1 mia. kr. til 43

initiativer på tværs af en række ministerier og fastsatte en

række bindende mål for udviklingen i psykiatrien. Det var

blandt andet mål for reduktion af tvang, at færre børn og

unge mistrives og en række andre mål, der skal sikre, at flere

mennesker med psykiske lidelser fastholdes på

arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 27/2-19 om regeringens udspil om en ny sundhedsreform og psykiatri, til sundhedsministeren

Her styrkede vi både de regionale akutte udrykningsteams;

lavede nye intensive teams i børne- og ungdomspsykiatrien

der blandt andet skal sikre, at nogle af de børn og unge, som

udsættes for gentagen tvang, får tidligere hjælp fra

psykiatrien; og vi har fremsat et lovforslag om en større

anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner

–

og det er bare nogle af de initiativer fra psykiatriplanen med

fokus på det tværgående samarbejde.

Men vi står over for så massive udfordringer på det

psykiatriske område fremover, at der skal mere til.

Med sundhedsreformen vil vi strukturelt forbedre indsatsen,

og det gør vi blandt andet med de 21 nye

sundhedsfællesskaber, de nye sundhedshuse, og at der bliver

tænkt bedre på tværs af psykiatri og somatik.

Mennesker med psykiske lidelser har i den grad brug for, at

der bliver skabt nogen bedre strukturelle rammer for en

styrkelse af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde og

for en høj, ensartet kvalitet i hele landet.

For vi ser desværre stadig store regionale forskelle, fx når

det kommer til akutte genindlæggelser, hvor næsten hver

fjerde indlæggelse i psykiatrien i Midtjylland efterfølges af

en genindlæggelse inden for 30 dage. I Nordjylland er det

mindre end hver sjette indlæggelser, der fører til en

genindlæggelse.

Side 2

Psykiatrien er for mig at se et tydeligt eksempel på, at der er

behov for, at vi tager både et større nationalt ansvar for at

sikre en større ensartethed på tværs af landet, så det ikke er

postnummeret, der afgør, hvilken hjælp og behandling man

modtager.

Men også en styrkelse af det nære sundhedsvæsen i forhold

til den mangel på sammenhæng og koordination, som

desværre er kendetegnende for alt for mange psykiatriske

patienter.

Genindlæggelsestallene, som jeg lige nævnte, er et godt

eksempel. Vi hører nok alle sammen ved besøg ude i landet

og når vi taler med organisationer, eksempler på, at patienter

fra psykiatrien udskrives, uden at der er klare aftaler for,

hvad der skal ske videre. Den ene hånd ved ikke, hvad den

anden gør.

Her vil vi med sundhedsfællesskaberne sikre et langt større

lokalt samarbejde, så der bygges bro mellem psykiatrien,

kommunerne og de praktiserende læger.

De nye sundhedsfællesskaber er netop til gavn for patienter

som har mange forskellige aktører inde over deres

behandling

–

det er blandt andet de psykiatriske patienter og

kronikerne, der får allerstørst gavn af det samlede overblik,

man skal have i sundhedsfællesskaberne.

For psykiatrien skal tænkes integreret med somatikken.

Psykiatrien er en del af det samlede sundhedsvæsen på lige

fod med somatikken.

Side 3

Når vi taler om sammenhæng i indsatsen, så er det jo vigtigt

at holde sig for øje, hvad sundhedsreformen særligt

fokuserer på

–

nemlig det nære sundhedsvæsen, hvor vi skal

have styrket kompetencerne, og hvor vi med bindende

faglige standarder stiller flere krav til både kommunerne og

almen praksis.

Sygehusene skal i langt højere grad koordinere indsatsen

med medarbejdere uden for sygehusvæsenet og stå til rådig

for vejledning og rådgivning.

Det er i primærsektoren, blandt andet hos almen praksis og

kommunerne, at der skal ske de store ændringer. For

mennesker med psykiske lidelser kan det betyde, at de i

fremtiden kan få bedre og tidligere hjælp hos deres

praktiserende læge eller for eksempel i de nye sundhedshuse.

Og når vi taler børn og unge, så vil PPR være den naturlige

indgang for dem.

Ligesom sundhedsfællesskaberne vil få bedre mulighed for

at igangsætte projekter med fælles økonomi og fælles

ledelse, som vi blandt andet kender det fra Psykiatriens Hus

i Silkeborg, fordi vi fjerner barriererne for samarbejde.

For der er behov for et øget fokus på de mange danskere,

som har psykiske problemer, og derfor skal vi styrke de

tidlige indsatser fx i almen praksis. Det kan være, at der skal

være en psykolog eller en specialuddannet sygeplejerske

ansat hos den praktiserende læge til at hjælpe på et tidligere

tidspunkt, end det ofte sker i dag.

Side 4

Men det er jo ikke noget, der bare sker af sig selv. Derfor

skal en ny kvalitetsplan være med til at sætte faglige

standarder for almen praksis og kommunale

sundhedsopgaver.

I første omgang skal vi have styrket de sundhedsfaglige

kompetencer på de socialpsykiatriske tilbud, hvor blandt

andet Styrelsen for Patientsikkerhed på deres tilsynsbesøg i

2017 har kunnet konstatere, at der en række alvorlige brist i

patientsikkerheden på mange bosteder. Hele 28 pct. af

tilsynsbesøgene førte til et påbud. Styrelsen peger på, at det

særligt er medicin og medicinhåndtering, der hører til de

største patientsikkerhedsmæssige risikoområder.

Derfor skal Sundhedsstyrelsen som noget af det første også

udarbejde anbefalinger til den sundhedsfaglige indsats i

kommunernes socialpsykiatriske tilbud. Og derefter kommer

så de nye anbefalinger til en ændret opgavevaretagelse for

blandt andet angst og depression.

Den nye nærhedsfond på 6 mia. kr. skal bidrage til, at der er

tilstrækkeligt med sundhedspersonale og de rette

kompetencer til at leve op til krav til opgaveløsning og til de

nye kvalitetsstandarder i kvalitetsplanen, men også de nye

moderne sundhedshuse.

Jeg bliver også spurgt ind til, hvordan samarbejdet mellem

de forskellige aktører skal foregå i de kommuner, der ikke er

tilknyttet et sundhedsfællesskab, hvor der er en psykiatrisk

akutmodtagelse.

Side 5

Til det spørgsmål vil jeg gerne understege, at alle

sundhedsfællesskaber har psykiatriske tilbud. Psykiatrien er

integreret ind i alle sundhedsfællesskaber.

Det er derfor ikke anderledes, end det er i dag, hvor der

heller ikke ligger hverken psykiatriske eller somatiske

akutmodtagelser i hver kommune, men hvor borgerne i hver

enkelt kommune er tilknyttet et hospital, når de har behov

for akuthjælp.

Sundhedsfællesskaberne skal jo ikke bare være nye siloer,

men derimod gøre op med den silotænkning, som der kan

være tendens til i dag. De skal derfor også arbejde sammen

–

både inden for de nye sundhedsforvaltninger og på tværs af

sundhedsforvaltningerne.

I de tilfælde, hvor en borger bor i et sundhedsfællesskab,

hvor der ikke er et psykiatrisk sygehus/akutmodtagelse, så

skal sundhedsfællesskabet selvfølgelig inddrage det

psykiatriske sygehus, som borgeren behandles på.

Her har sundhedsforvaltningerne en vigtig rolle for at sikre

sammenhæng på tværs af sygehusene. Og det er også derfor

vi har lagt op til, at psykiatrien skal være repræsenteret i

både det faglige og politiske ledelsesniveau i de nye

sundhedsfællesskaber.

Angst og depression er to af de rigtig store sygdomsgrupper

for særligt voksne, og sygdomsbyrderapporten fra 2015 viser

da også, at der årligt er ca. 130.000 psykiatriske ambulante

hospitalsbesøg med depression som aktionsdiagnose og ca.

Side 6

120.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med angst

som aktionsdiagnose.

Hvert år koster angst og depression ikke bare den enkelte

borger mange udfordringer, men også samfundet mange mia.

kr. på grund af tabt produktion. Der er altså et rigtig stort

både menneskeligt, men også samfundspotentiale i at styrke

den tidlige indsats.

Sundhedsstyrelsen skønner, at 25 pct. af alle de planlagte

ambulante besøg for mennesker med lette og moderate

angsttilstande og depression med fordel kan varetages uden

for sygehusene gennem en styrket kommunal indsats og et

styrket tværfagligt samarbejde.

Det vil kræve et større fagligt arbejde at finde ud af, hvordan

man bedst kan inddrage psykologer, særligt uddannede

sygeplejersker i almen praksis eller i de nye sundhedshuse,

privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere, PPR og

andre i den tidlige indsats.

Side 7