Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-03-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1902194
Dok. nr.: 842541
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 627 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 627:
”
I svar på SUU alm. del
–
spørgsmål 212 (folketingsåret 2014-15, 2. samling) oplyste
daværende sundheds- og ældreminister, at et vævscenter, som ikke samtidigt er in-
volveret i behandling med assisteret reproduktion, vil kunne formidle donoræg-pro-
dukter mod betaling af et rimeligt vederlag. Kan ministeren bekræfte, at prisen for
donoræg-produkter hos de klinikker, der i dag har tilladelse til udtagning, opbevaring
og brug af donoræg er variabel, hvorved køberen af et donoræg-produkt gives et inci-
tament til at forholde sig til pris og kvalitet?
”
Svar:
Det er ikke tilladt for ægdonoren eller tredjemand, fx en fertilitetsklinik, at opnå en
økonomisk vinding i forhold til et donoræg, men udgifterne til tekniske foranstaltnin-
ger, der er nødvendige for håndteringen af et donoræg, kan fastsættes af fertilitets-
klinikkerne som et rimeligt vederlag. Ved tekniske foranstaltninger for håndtering af
et æg omfattes bl.a. smittemarkørsscreening, analyser, nedfrysning, og opbevaring af
ægget.
Jeg kan oplyse, at priserne for tekniske foranstaltninger kan variere afhængigt af en
række faktorer. For eksempel vil en privat fertilitetsklinik som udgangspunkt tage
mere i betaling, hvis parret/kvinden ønsker behandling med en kendt donor (ikke-
anonym donor).
Parret eller den enlige kvinde, der søger behandling på en privat fertilitetsklinik, vil på
den baggrund ikke have mulighed for at forholde sig til en særskilt pris for det enkelte
donoræg eller dets kvalitet. Det vil kun være muligt for parret/kvinden at tage stilling
til, om der ønskes æg fra en anonym eller ikke-anonym donor.
Det skal bemærkes, at en ægdonor, uanset donationsformen, skal forinden behand-
ling iværksættes risikovurderes på grundlag af relevant interview, undersøgelse og
testning efter vævslovens krav.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Emilie Norré Sørensen