Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-03-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPENS
Sagsnr.: 1902194
Dok. nr.: 842640
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 628 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 628:
”Hvordan
ser ministeren for sig, at de i dag eksisterende variable priser for donoræg-
produkt hos de klinikker, der har tilladelse til udtagning, opbevaring og brug af do-
noræg, vil udvikle sig, hvis § 12 i Lov om assisteret reproduktion ophæves og alle
vævscentre ligestilles, uanset om de er involveret i behandling med assisteret repro-
duktion eller ej? Er det ikke ministerens opfattelse, at flere leverandører af donoræg-
produkter, herunder af behandlingsklinikken uafhængige leverandører, vil give barn-
løse flere valgmuligheder?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at såfremt § 12 i lov om assisteret reproduktion m.v. skulle ophæves,
vil de principper, som fertilitetsklinikker i dag anvender til at fastsætte pris for be-
handling med donoræg skulle videreføres til andre vævscentre, herunder ægbanker.
Dette skal ske med henblik på at overholde bestemmelsen i sundhedslovens § 268 og
artikel 21 i Bioetikkonventionen.
En åbning for ægbanker vil i princippet kunne give barnløse flere muligheder i forhold
til valg af donor, men det er ikke ensbetydende med, at der vil være flere tilgængelig
æg for danske kvinder og par. En ægbank vil helt legitimt kunne distribuere og ek-
sportere deres donoræg til fertilitetsklinikker fra hele verdenen, som det ses med do-
norsæd i dag.
Ved at åbne op for oprettelse af ægbanker kan det ikke udelukkes, at der vil kunne
opstå en højere betaling for de tekniske foranstaltninger ved håndtering af et do-
noræg. Dette skal ses i lyset af, at ægbanker vil blive givet mulighed for at kræve et
rimeligt vederlag for fx opbevaringen og transporten af æggene, når der distribueres
til fertilitetsklinikkerne.
Der er selvfølgelig ikke muligt at vide, hvad en eventuel ægbank måtte vælge at op-
kræve som rimeligt vederlag pr. æg, og ministeriet kan derfor ikke vide, hvad opret-
telse af ægbanker i praksis vil få af økonomisk betydning for hhv. offentlige fertilitets-
klinikker og kvinder og par, der søger behandling i det private.
Ses der på prisudviklingen for donorsæd, har fertilitetsklinikkerne de seneste år be-
rettet om stigende priser for donorsæd, hvor der udvikles nye produkter med flere
oplysninger om sæddonoren. Det kan ikke udelukkes, at ægbanker vil kunne bruge
samme forretningsmodel som sædbankerne.