Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-03-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPHBO
Sagsnr.: 1902257
Dok. nr.: 855860
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 624 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 624:
”I
forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 19. februar vedr. behand-
ling af kræftpatienter uden for kræftpakkerne, jf. samrådsspørgsmål Y og Z bedes mi-
nisteren redegøre for udbyttet af de i kræftpakkerne afsatte midler til hurtig udred-
ning.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til udbyttet af de i kræftplanerne af-
satte midler til hurtig udredning.
Først og fremmest vil jeg bemærke, at jeg mener, at kræftpatienter skal udredes til
tiden. Hvis kræftsygdommen opdages tidligt og behandles hurtigt, forbedres patien-
tens mulighed for at overleve. Derfor er det væsentligt, at kræftpatienter tilbydes ud-
redning og behandling så tidligt som muligt.
Det fremgår af Finanslovsaftalen for 2017 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Libe-
ral Alliance og Det Konservative Folkeparti, at der er prioriteret et yderligere løft af
kræftområdet på cirka 1,5 mia. kr. fra 2017 til 2020. Heraf er 331 mio. kr. afsat i sats-
puljeaftalen for 2017 til 2020 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkepart,
Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti.
Løftet kommer ud over de allerede prioriterede midler fra finanslovsaftalen for 2017
på 170 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til bl.a. øget kapacitet i kræftudredningen. Der
bliver således samlet tilført 2,2 mia. kr. i perioden 2017 til 2020 til en styrket kræft-
indsats.
Status for Kræftplan IV 2018 viste, at alle initiativer er sat i gang, og at Danske Regio-
ner, KL og Sundhedsstyrelsens fortsat arbejder målrettet på at understøtte intentio-
ner, målsætninger og konkrete initiativer i Kræftplan IV.
Danske Regioner har 2017 meddelt Sundheds- og Ældreministeriet, at der i alle regio-
ner er indgået aftale om direkte henvisning fra almen praksis til følgende undersøgel-
ser: CT af thorax og CT/ultralyd af abdomen. Danske Regioner konstaterer, at der ge-
nerelt er øget aktivitet inden for den billeddiagnostiske udredning blandt andet som
følge af, at almen praksis har fået udvidet adgang til at rekvirere billeddiagnostiske
undersøgelser på hospitalerne.