Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2034125_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-03-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPHBO
Sagsnr.: 1902257
Dok. nr.: 855854
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 623 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 623:
”I
forlængelse af samråd i Sundheds- og Ældreudvalget den 19. februar vedr. behand-
ling af kræftpatienter uden for kræftpakkerne, jf. samrådsspørgsmål Y og Z bedes mi-
nisteren oplyse, hvor mange midler, der over de seneste 10 år er afsat til kræftbe-
handling.”
Svar:
Det er ikke muligt at udarbejde en udtømmende oversigt over de midler, der er tilført
kræftområdet de seneste 10 år. Midlerne, som er tilført via kræftplanerne, bliver lø-
bende suppleret af de generelle løft af sundhedsområdet, som bl.a. bliver udmøntet i
forbindelse med økonomiaftalerne. De generelle midler kan ligeledes blive prioriteret
anvendt til kræftområdet via den løbende prioritering inden for den regionale øko-
nomi.
De midler, der er tilført kræftområdet blandt andet via kræftplanerne (I-IV), er såle-
des en delmængde af de midler, der årligt tilføres regionerne. Det skal i den forbin-
delse også bemærkes, at kræftområdet ikke er et selvstændigt behandlingsområde.
Området indgår således i flere forskellige specialer og på flere forskellige afdelinger,
hvor kræftområdet således kun er en del af afdelingernes opgaver.
Kræftområdet kan således ikke ses isoleret fra den generelle udmøntning af midler til
regionerne.
Jeg kan oplyse, at der senest med Kræftplan IV i alt er blevet tilført samlet 2,2 mia. kr.
i perioden 2017 til 2020 til kræftområdet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Hjalte Borum