Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2028223_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2019
Enhed: 3-AFD
Sagsbeh.: DEPNEP
Sagsnr.: 1902238
Dok. nr.: 842271
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 619 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 619:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af SUU alm. del samråds-
spørgsmål AT-AV i Sundheds- og Ældreudvalget den 22. februar 2019 oplyse, hvordan
den udmeldte justering af sundhedsreformen, hvor en enkelte kommune kan vælge
at stå uden for sundhedsfællesskabet, er med til at øge den geografiske lighed?”
Svar:
I dag er der stor variation i kvaliteten af de kommunale sundhedstilbud, alt efter hvor
i landet man bor. Der er for eksempel stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at
forebygge indlæggelser. I Esbjerg Kommune er der 46 forebyggelige indlæggelser per
1000 ældre, mens der i Hvidovre Kommune er 83,4 forebyggelige indlæggelser per
1000 ældre.
Denne geografiske ulighed vil regeringen gøre op med ved at indføre en national
kvalitetsplan. Med kvalitetsplanen fastsættes der faglige standarder for de
kommunale sundhedsopgaver i en inddragende proces og med tæt opfølgning. Disse
kvalitetsstandarder er bindende, dvs. standarder, som alle kommuner skal leve op til.
Regeringen tror dog også på, at man i sundhedsfællesskaberne vil finde nye,
tværgående løsninger, som vil bidrage til mere kvalitet, nærhed og sammenhæng for
borgerne. Sundhedsfællesskaberne skal generelt tilstræbe konsensus, når der fx
træffes beslutninger om at sætte nye initiativer i gang. For at nye løsninger får lov til
at blive ført ud i livet, har det dog været et ønske fra medarbejdere og brugere i vores
sundhedsvæsen, at en enkel kommune ikke skal kunne blokere for en god løsning,
som de andre kommuner og aktører er enige om. Men det betyder ikke, at man som
kommune kan stå uden for et sundhedsfællesskab, eller at kommuner kan undlade at
leve op til kravene i kvalitetsplanen. De vil gælde for alle kommuner og vil sikre, at
der fremadrettet vil være mindre geografisk ulighed mellem kommunerne.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nicola Elisabeth Petersen