Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2031583_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-03-2019
Enhed: 3-AFD
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 1902512
Dok. nr.: 849577
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 617 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 617:
”Vil
ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af SUU alm. del samråds-
spørgsmål AT-AV i Sundheds- og Ældreudvalget d. 22. februar 2019 beskrive, hvad mi-
istere
e er ed ”politisk a dat” til de patie tfore i ger, so bliver valgt til at
skulle sidde i en af bestyrelserne for sundhedsforvaltningerne, som følger af sund-
hedsreformen?”
Svar:
Regeringen lægger med sundhedsreformen op til, at den til enhver tid siddende rege-
ring skal udpege medlemmerne til bestyrelserne for Sundhedsvæsen Danmark og de
fem sundhedsforvaltninger. Et af medlemmerne i hver bestyrelse udpeges på bag-
grund af forslag fra patientforeningerne. På den måde sikrer vi, at der bliver fokus på
patienternes erfaringer og perspektiv i bestyrelsernes arbejde.
Bestyrelsesmedlemmerne sidder på baggrund af et politisk mandat, som er udstukket
i den årlige udviklingsplan. Den årlige udviklingsplan fastsættes af den til enhver tid
siddende regering i samspil med Folketinget. Det gælder både for medlemmer, der
repræsenterer patientforeninger, samt de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det bety-
der, at bestyrelserne får nogle klare rammer for deres arbejde.
Medlemmerne af Sundhedsvæsen Danmarks bestyrelse bliver ansvarlige for koordi-
nation af tværgående opgaver, mens medlemmerne af sundhedsforvaltningernes be-
styrelser skal drive sygehusene. Bestyrelserne skal naturligvis være tilgængelig for di-
alog og for de gode inputs, der kommer fra patienter og borgere, så vi får et endnu
stærkere sundhedsvæsen end i dag.
De 21 sundhedsfælleskaber vil derudover blive det naturlige omdrejningspunkt for
borger- og patientinddragelse. Sundhedsfællesskaberne vil få til opgave regelmæssigt
at gennemføre lokaldemokratiske tiltag som bruger- og borgerhøringer, hvor alle bru-
gere og borgere får mulighed for at komme til orde ved dialogmøder, organiserede
fokusgrupper eller møder med inddragelse af patienter i enten selve sundhedsfælles-
skabet eller i den politiske overbygning.
Sundhedsfællesskaberne får også mulighed for at etablere egentlige brugerudvalg,
hvor medlemmerne selv skal have erfaringer som bruger eller pårørende, og gennem
møder med sundhedsfællesskabet kan give tilbagemelding og forslag til forbedringer
vedrørende sundhedsfællesskabets opgaver. På et mere organisatorisk niveau kan
der desuden løbende afholdes statusmøder med relevante foreninger og brugerorga-
nisationer om samarbejde og udviklingstiltag. Sundhedsfællesskabet vil herunder
overtage dialogen med patientinddragelsesudvalget.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 617: Spm. om, hvad ministeren mener med politisk mandat til de patientforeninger, som bliver valgt til at skulle sidde i en af bestyrelserne for sundhedsforvaltningerne, som følger af sundhedsreformen, til sundhedsministeren
Der vil således blive rig mulighed for at brugere og borgere gennem sundhedsfælles-
skaberne og i sundhedsforvaltningerne og Sundhedsvæsen Danmark kan formidle er-
faringer og synspunkter direkte til sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Der-
ved styrker regeringen bruger- og borgerinddragelsen i sundhedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jeannette Nybo
Side 2