Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-02-2019
Enhed: 3-AFD
Sagsbeh.: DEPJMS
Sagsnr.: 1901023
Dok. nr.: 822419
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 458 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S) og Flemming Møller Mortensen (S) ().
Spørgsmål nr. 458:
”Vil ministeren oplyse, hvad konsekvensen ved sundhedsreformen er, hvis kommu-
nerne ikke lever op til de bindende kvalitetsstandarder, som Sundhedsstyrelsen fast-
sætter? ”
Svar:
Med regeringens sundhedsreform foreslår vi en ny national kvalitetsplan for det
nære sundhedsvæsen, som skal sætte standarder for faglighed og kvalitet over hele
landet. De nye standarder skal også gøre op med, at kvaliteten af behandlingen i dag
nogen gange afhænger af postnummeret. Der er for eksempel stor forskel på, hvor
gode kommunerne er til at forebygge indlæggelser. I Esbjerg Kommune er der
46 forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre. Mens der i Hvidovre Kommune er 83,4
forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre.
Det er Sundhedsstyrelsen, der udarbejder standarderne, som vil være baseret på evi-
dens og bedste praksis. De relevante faglige selskaber, patientorganisationer og kom-
muner vil blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af standarderne. Standar-
derne kommer til at beskrive målgruppe, faglige indsatser, organisering, nødvendige
kompetencer osv. Endvidere opstilles der en ramme for opfølgning i forhold til moni-
torering og kvalitetssikring, hvor man vil kunne følge med i, hvordan kommunerne
implementerer og lever op til standarderne. Standarderne vil endvidere kunne indgå
som en del af grundlaget for Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn.
Derudover vil kommunerne inden for rammerne af sundhedsfællesskaberne kunne
samarbejde og lære af hinanden. Sundhedsfællesskaberne vil blive født med en
række opgaver, fx i forhold til at implementere den nye kvalitetsplan og skabe fælles
løsninger. Sundhedsfællesskaberne bliver den formelle ramme for at drøfte nye løs-
ninger lokalt – fx på tværs af kommuner, eller på tværs af sygehuse, kommuner og
praktiserende læger.
Med kvalitetsplanen stiller vi krav til kommunerne om en mere ensartet kvalitet på
tværs af landet – på baggrund af standarder til faglighed og kvalitet. Det forventer re-
geringen, at kommunerne kommer til at leve op til. Ligesom vi forventer, at de løser
alle andre typer af kommunale opgaver.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Janet Marie Samuel
1