SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/2-19 om hvordan borgernes ønsker tilgodeses, når de nye sundhedsfællesskaber i sundhedsreformen ikke har beslutningskompetence, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: 3-AFD

Sagsbeh.: DEPJMS/MPH

Koordineret med:

Sagsnr.: 1901737

Dok. nr.: 820450

Dato: 20-02-2019

Enhed: 3- AFD

Sagsbeh.: DEPJMS

Koordineret med:

Sagsnr.:1901081

Dok. nr.:820450

Dato: 04-02-2019

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget, den 22. februar 2019 kl. 9-10]

Svar på samrådsspørgsmål AT-AU-AV om

beslutningskompetencerne i sundhedsreformen

[Spm. AT]

Hvordan regeringens sundhedsreform styrker det lokale demokrati, når de

21 sundhedsfælleskaber ingen beslutningskompetence har, men kun har

indstillingsret til kommuner og sundhedsforvaltninger.

[Spm. AU]

Hvordan vil regeringen sikre, at en udpeget bestyrelse i

sundhedsforvaltningerne eller Sundhedsvæsen Danmark repræsenterer

borgernes ønsker, når der skal træffes beslutninger om at bevare små lokale

sygehuse, ambulancer eller akutbiler?

[Spm. AV]

Mener ministeren ligesom sin partifælle Søren Gade, at det er problematisk,

at borgerne med regeringens sundhedsreform ikke har nogen at gå i dialog

med eller stemme anderledes på, hvis de er utilfredse med en beslutning

truffet i bestyrelsen for sundhedsforvaltningen eller Sundhedsvæsen

Danmark?

[Indledning]

Tak for de tre spørgsmål om demokrati og beslutningskraft i

regeringens udspil til en sundhedsreform.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 22/2-19 om hvordan borgernes ønsker tilgodeses, når de nye sundhedsfællesskaber i sundhedsreformen ikke har beslutningskompetence, til sundhedsministeren

Regeringens udspil til en sundhedsreform handler om at

sætte patienten først og styrke nærhed, sammenhæng og

kvaliteten i vores sundhedsvæsen. Samtidig skal vi sikre en

demokratisk forankring af sundhedsvæsenet.

Men det bliver på en anden måde end i dag.

[Åbenhed og lydhørhed]

Demokrati og legitimitet er noget, som ligger denne regering

meget på siden. Men demokrati kommer i mange former, og

regeringen vil gerne have patienterne helt ind i hjertet af

driften af vores sundhedsvæsen.

Ja, siden lanceringen af udspillet har jeg faktisk sammen

med ministeren for offentlig innovation afholdt en lang

række møder med i alt 40 interessentgrupper.

På møderne var der en generelt positiv modtagelse af

udspillet. Men der var selvfølgelig også nogle forslag til

justeringer.

Nogle af dem har vi taget til os allerede nu, inden de

politiske forhandlingerne for alvor går i gang.

Side 2

Dem vil jeg komme ind på undervejs, når jeg nu mere

uddybende forklarer, hvordan vi med sundhedsreformen

lægger op til at styrke demokratiet lokalt og få mere

faglighed ind i den nationale styring af vores sygehuse og

vores sundhedsvæsen.

[Lokalt demokrati]

Ser vi først på det lokale niveau, vil regeringen indføre 21

sundhedsfællesskaber som en ny og forpligtende ramme for

samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner.

Sundhedsfællesskaberne bliver født med en række vigtige

opgaver. De skal blandt andet implementere den nye

kvalitetsplan, løbende følge udviklingen i nøgletallene og

udvikle samarbejdet mellem parterne, og være i dialog med

patientinddragelsesudvalget og borgerpaneler.

Vi lægger ikke op til, at sundhedsfællesskaberne har et

selvstændigt driftsansvar. Ansvaret for at levere de konkrete

indsatser vil fortsat være hægtet op på

sundhedsforvaltningerne, kommunerne og egen læge. Og det

er derfor også sundhedsforvaltningernes bestyrelse og

kommunalbestyrelserne, der træffer de endelige beslutninger

om fx at organisere indsatser på en anden måde.

Side 3

Til gengæld har Sundhedsfællesskaberne en indstillingsret til

sundhedsforvaltninger og kommunalbestyrelser. I min optik

er sundhedsfællesskaberne en klar styrkelse af

sammenhængen i vores sundhedsvæsen og en klar styrkelse

af det lokale demokrati. Her kommer de godt 2.400 valgte

kommunalpolitikere mere i spil på sundhedsområdet.

Med vores forslag kommer der også en politisk overbygning

på sundhedsfællesskaberne. En fast og lokalt forankret

struktur, hvor alle kommuner er repræsenteret ved

borgmester og sundhedsudvalgsformand.

Samtidig vil kommunerne blive repræsenteret i

sundhedsforvaltningernes bestyrelse. Det markerer også en

klar styrkelse af kommunernes rolle i sundhedsvæsenet, der

får indflydelse på det brede sundhedsområde.

Samlet bliver der tale om en markant styrkelse af det

kommunale niveau i forhold til, hvordan det ser ud i dag.

Og på baggrund af de mange interessentmøder, vi har haft,

har regeringen besluttet at åbne op for flere tiltag

For det første, at kommunerne sikres en endnu stærkere

repræsentation i den fremtidige beslutningsstruktur.

Side 4

For det andet, om vi lokalt kan lægge penge helt ned i maven

på sundhedsfællesskaberne, så der kommer skub i

udviklingen af gode lokale løsninger.

For det tredje ønsker vi at give sundhedsfællesskaberne

mulighed for lokalt at sammensætte det faglige niveau af

sundhedsfællesskaberne, hvis de ønsker en anden

sammensætning end den, vi har foreslået.

Og for det fjerde, at en enkelt kommune ikke skal kunne

blokere for en god løsning, som de andre kommuner og

aktører er enige om, men hvor en ny kvalitetsplan vil udgøre

et fagligt minimum.

Så når socialdemokraterne siger, at regeringen ikke styrker

det nære sundhedsvæsen og den lokale beslutningskraft med

sit udspil til en sundhedsreform, er det ikke rigtigt.

[Nationalt demokrati]

Nationalt vil den overordnede retning for sundhedsvæsenet

blive fastsat af den til enhver tid valgte regeringen i samspil

med Folketinget.

Og de overordnede prioriteringer på sundhedsområdet

lægges offentligt frem i en udviklingsplan til Sundhedsvæsen

Danmark og de fem nye sundhedsforvaltninger. Det er på

ingen måder udemokratisk.

Side 5

Det skal give større fokus på fælles løsninger og samarbejde,

så de gode løsninger spredes hurtigere til hele landet. Vi ser

desværre i dag at de gode løsninger ikke finder fodfæste over

hele landet hurtigt nok.

Desuden skal den til enhver tid siddende regering udpege

bestyrelsen for Sundhedsvæsen Danmark og bestyrelserne

for de fem sundhedsforvaltninger.

Vi har foreslået, at der i sundhedsforvaltningerne er et

medlem, som er udpeget efter indstilling fra kommunerne,

og ét medlem udpeget efter forslag fra patientforeningerne.

Det skal sikre en lokal forankring. Og med justeringerne

lægger vi op til, at den kommunale repræsentation skal være

stærkere.

Herudover skal der blandt andet være medlemmer med

stærke sundhedsfaglige og driftsledelsesmæssige

kompetencer, så der er en stærk faglighed i bestyrelserne.

Formændene for sundhedsforvaltningerne skal være fødte

medlemmer af Sundhedsvæsen Danmark. Det skal sikre

sammenhæng mellem de to niveauer og en lokal forankring

af arbejdet i de enkelte landsdele.

Der er altså mange indgange til, at borgernes ønsker bliver

hørt og fremmet i det nye sundhedslandskab, som

sundhedsreformen lægger op til.

Side 6

Og her må vi ikke glemme det stærke fokus, der er på

patientrettigheder, og på at man som patient skal kunne

forvente samme høje kvalitet i hele landet, uanset hvor man

bor.

[Afslutning]

Hvis det for alvor skal lykkes at skabe et mere

sammenhængende sundhedsvæsen, er det vigtigt i højere

grad at få borgernes og patienternes synspunkter og

erfaringer i spil.

Sundhedsfællesskaberne vil være det naturlige

omdrejningspunkt for en sådan inddragelse på både

individuelt og organisatorisk niveau.

Sundhedsfællesskaberne vil få til opgave at gennemføre

bruger- og borgerhøringer, hvor alle brugere og borgere får

mulighed for at komme til orde.

I den politiske overbygning for sundhedsfællesskaberne

indgår borgmestre og udvalgsformænd fra de deltagende

kommuner. Dette vil i sig selv sikre et lokaldemokratisk

perspektiv på beslutningerne i det nære sundhedsvæsen.

Side 7

Jeg mener altså, at regeringens sundhedsreform er et ryk væk

fra centralisering og et skridt hen mod et mere åbent og

demokratisk sundhedsvæsen.

Et sundhedsvæsen med dialog med brugerne – patienter og

pårørende og medarbejdere – og et sundhedsvæsen, hvor der

er større nærhed og sammenhæng og en højere kvalitet i hele

landet.

Side 8