SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvilke økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, der vil være forbundet ved at indføre minimumspriser på alkohol, til skatteministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

15. marts 2019

J.nr. 2019 - 1957

Til Folketinget

–

Sundheds- og Ældreudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 605 af 20. februar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).

Karsten Lauritzen

/ Kristina Astrup Blomquist

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvilke økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, der vil være forbundet ved at indføre minimumspriser på alkohol, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilke økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, der vil

være forbundet ved at indføre minimumspriser på alkohol, som man f.eks. har indført i

Skotland i forhold til sundhedsudgifter (f.eks. indlæggelser), børn og unges forbrug af al-

kohol og merindtægter i forhold til forhøjede afgifter.

Svar

Fra den 1. maj 2018 er der i Skotland indført minimumspriser på alkohol på 50 pence pr.

genstand svarende til 4,3 kr. Der er ikke tale om en forhøjelse af afgifterne på alkohol,

men derimod at detailhandlen ikke må sælge alkoholiske drikkevarer til forbrugerne til en

pris, som er lavere end den lovbestemte minimumspris.

Ved Skatteministeriets provenuvurderinger af ændringer i afgiften på alkoholiske drikke-

varer lægges en skønnet gennemsnitspris pr. liter for henholdsvis øl, vin og spiritus til

grund. Den gennemsnitlige pris på henholdsvis øl, vin og spiritus kan på den baggrund

beregnes til henholdsvis ca. 4,6 kr., 5,8 kr. og 5,4 kr. pr. genstand

. Der er en vis variation

i priserne på øl, vin og spiritus, og der sælges således discountprodukter til en pris, der er

væsentligt lavere end en minimumspris på 4,3 kr. inkl. afgift pr. genstand.

Indførelsen af minimumspriser på 4,3 kr. pr. genstand vurderes således at øge den gen-

nemsnitlige pris på alkoholiske drikkevarer. Skatteministeriet har imidlertid ikke et til-

strækkeligt grundlag vedrørende markedspriser og markedsandele i de forskellige prisseg-

menter mv. til at skønne over den gennemsnitlige prisstigning.

Indførelsen af minimumspriser på alkohol på 4,3 kr. pr. genstand skønnes at medføre et

mindreprovenu fra afgifter og moms. Det skyldes, at højere priser på henholdsvis øl, vin

og spiritus skønnes at reducere det afgiftspligtige salg i Danmark og øge grænsehandlen

med de respektive drikkevarer.

Ved Skatteministeriets provenuvurderinger af ændringer i afgiften på henholdsvis øl, vin

og spiritus forudsættes en priselasticitet på ca. -0,3, hvilket svarer til, at danskernes for-

brug af henholdsvis øl, vin og spiritus skønnes at falde med ca. 3 pct. ved en prisstigning

på 10 pct. Det må formodes, at såvel yngre som ældre danskere vil mindske forbruget af

alkohol ved en prisstigning.

Til eksempel kan der ses på effekterne, hvis det antages, at den gennemsnitlige pris på spi-

ritus stiger med 10 pct. En prisstigning med 10 pct. skønnes samlet at medføre et mindre-

provenu på ca. 170 mio. kr. (2019-niveau) som følge af færre afgifts- og momsindtægter

afledt af et mindre forbrug, øget dansk grænsehandel og mindsket udenlandsk grænsehan-

del i Danmark.

Der er taget udgangspunkt i gennemsnitlige literpriser som opgjort til

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018

justeret for de ved-

tagne afgiftsnedsættelser på øl og vin pr. 1. april 2019. Der er omregnet til pris pr. genstand med udgangspunkt i hen-

holdsvis øl med 4,6 pct. alkohol, vin med 12 pct. alkohol og spiritus med 40 pct. alkohol.

Side 2 af 3

Indførelsen af en minimumspris forventes at reducere de eksterne helbredsomkostninger

som følge af et lavere alkoholforbrug. De eksterne helbredsomkostninger består blandt

andet af øgede omkostninger i sundhedsvæsenet, som ikke bæres af forbrugeren selv, og

øgede udgifter til dagpenge mv. i forbindelse med sygdom. De eksterne helbredomkost-

ninger er skønnet til ca. 160 kr. (ekskl. moms) pr. liter ren alkohol i Skatteministeriets sa-

neringsrapport fra 2017

”Sanering

af punktafgifter - Bilagskapitel 2: Delanalyser”.

Ved det

ovennævnte beregningseksempel med en prisstigning på 10 pct. for spiritus skønnes de

eksterne helbredsomkostninger reduceret med ca. 25 mio. kr.

Hvis man ønsker at forhøje prisniveauet på alkoholiske drikkevarer, er det ud fra en sam-

fundsøkonomisk betragtning mere hensigtsmæssigt at anvende afgifter frem for lovbe-

stemte minimumspriser. Indførelse af minimumspriser indebærer de samme negative

konsekvenser for forbrugerne som afgiftsforhøjelser i form af højere forbrugerpriser. Af-

giftsforhøjelser vil imidlertid som udgangspunkt indebære et merprovenu for staten, mens

lovfastsatte minimumspriser vil indebære et mindreprovenu. Lovbestemte minimumspri-

ser vil desuden hæmme konkurrencen på markedet for alkoholiske drikkevarer og inde-

bære højere avancer til producenter og detailhandlen.

Indførelsen af minimumspriser vil således belaste forbrugerne og samtidigt indebære et

mindreprovenu for staten. Hvis dette mindreprovenu skal finansieres via skatte- og af-

giftsforhøjelser, vil dette også belaste forbrugere og virksomheder. Regeringen arbejder

generelt for at lempe skatter og afgifter, der skal gøre det billigere og nemmere for forbru-

gere og virksomheder. Regeringen kan derfor ikke støtte forslag om afgiftsforhøjelser el-

ler indførelse af lovbestemte minimumspriser.

Side 3 af 3