Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2031514_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-03-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1902021
Dok. nr.: 849397
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20-02-2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 604 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).
Spørgsmål nr. 604:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke konsekvenser både økonomiske og sundhedsmæs-
sige, der vil være forbundet med at give den praktiserende læge henvisningsret til
psykolog uden brugerbetaling ifm. lettere depression og angst.
Svar:
Efter henvisning fra almen praktiserende læge ydes der ifølge bekendtgørelse om til-
skud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper et til-
skud på 60 pct. af psykologens honorar til nærmere bestemte henvisningsgrupper.
Heriblandt ydes der tilskud til personer, der er fyldt 18 år og lider af let til moderat
depression og til personer mellem 18-38 år, der lider af let til moderat angst. Det skal
dog bemærkes, at regeringen sammen med satspuljepartierne med satspuljeaftalen
på sundhedsområdet for 2019-2022 er blevet enige om at fjerne den øvre alders-
grænse på 38 år for tilskud til psykologbehandling af let til moderat angst. Således
skal personer over 38 år fra 1. juli 2019 ligesom andre voksne kunne modtage tilskud
til psykologbehandling af let til moderat angst.
Derudover skal det bemærkes, at der den 1. juli 2018 trådte en 3,5-årig forsøgsord-
ning i kraft med vederlagsfri psykologbehandling til unge mellem 18-20 år, der lider af
let til moderat depression eller let til moderat angst. Med satspuljeaftalen på sund-
hedsområdet for 2019-2022 er regeringen sammen med satspuljepartierne desuden
blevet enige om at udvide forsøgsordningen til også at omfatte 21-årige fra den 1. juli
2019. Forsøgsordningen evalueres bl.a. med henblik på de økonomiske konsekvenser
af ordningen, og denne forventes færdig ultimo 2019.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er estimeret på baggrund af at fjerne den nuværende
egenbetaling på 40 pct. af psykologens honorar for behandling af let til moderat de-
pression og angst.
Udgifterne til at fjerne egenbetaling på 40 pct. til psykologbehandling af depression
og angst for alle over 18 år skønnes at udgøre omkring 110 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Hertil
kommer udgifter til en forventelig forøgelse i efterspørgslen. I lyset heraf er der tale
om et underkantsskøn.
Det skal understreges, at estimaterne er meget usikre, da der ikke er taget højde for
afledte effekter fx indikationsskred eller en øget efterspørgsel på psykologbehand-
ling, som må forventes, når et tilbud gøres gratis frem for en egenbetaling på 40 pct.
Det skal desuden bemærkes, at en eventuel underfinansiering af en ordning med gra-
tis psykologbehandling vil medføre øget ventetid for patienterne.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 604: Spm. om, hvilke konsekvenser både økonomiske og sundhedsmæssige, der vil være forbundet med at give den praktiserende læge henvisningsret til psykolog uden brugerbetaling ifm. lettere depression og angst, til sundhedsministeren
2031514_0002.png
Tabel 1
Udgifter til nuværende ordning for 2017, 2019-priser
Fjernelse af egenbetaling for depression og angst ved nuværende ordning (1)
Fjernelse af forventet egenbetaling for tilskud til psykologbehandling af angst for personer
over 37 år (2)
90
20
i alt
110
Adm.: 1) Der er taget udgangspunkt i data for 2017. 2) jf. satspuljeaftalen for 2019-2022 blev aldersloftet for
tilskud til psykologbehandling af angst fjernet, således at personer over 37 år fremadrettet kan få tilskud til psy-
kologbehandling af angst. I aftalen blev der afsat 30 mio. kr. til initiativet, som er den forventede forøgelse i ud-
gifterne til det offentlige tilskud ved udvidelsen, hvorfor de forventede udgifter til egenbetaling udgør 20 mio.
kr..
Kilde: Danske Regioner samt egne beregninger
Sundhedsmæssige konsekvenser
Det kan oplyses, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens Evaluering og perspektivering
af tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte per-
songrupper fra 2015, at der er evidens for at anvende psykoterapi som behandling af
både depression og angst. Således må der forventes positive sundhedsmæssige kon-
sekvenser af, at personer, der lider af enten depression eller angst, bliver behandlet
med psykoterapi hos en psykolog.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sofie Dencker
Side 2