Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-03-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCALP
Sagsnr.: 1901933
Dok. nr.: 847681
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 595 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 595:
”Vil
ministeren oplyse, hvad kriterierne er for
”tilfredsstillende danskkundskaber” for
en udenlandsk læge?”
Svar:
Udenlandske læger skal have sproglig færdighed til at udøve virksomhed med den au-
torisationslovens § 17 forudsatte omhu og samvittighedsfuldhed. Omhu og samvittig-
hedsfuldhed er en retlig standard, hvilket vil sige, at patientbehandlingen skal leve op
til den til enhver tid værende almindeligt anerkendte faglige standard.
Enhver læge skal - uanset herkomst - kunne tilrettelægge patientbehandlingen på en
måde, hvor der kommunikeres klart, tydeligt og forståeligt, så der bl.a. kan indhentes
et fornødent samtykke fra patienten til den behandling, som ønskes iværksat. Det
forudsætter, at patienten forstår den information om behandlingen, som lægen har
ansvaret for at give. Samtidig skal lægen sikre, at lægen opfanger, hvad patienten si-
ger, og spørge ind, hvis patienten ikke klart og tydeligt formår at udtrykke sig, så der
kan optages relevant anamnese mv.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at det er vanskeligt at pege på en prøve,
der i sig selv sikrer det fornødne sproglige niveau af såvel skriftligt (skrive og læse)
samt mundtligt (tale og lytte). Det vil derfor altid være en individuel vurdering i for-
bindelse med den konkrete ansættelse af en læge, herunder særligt ved ansættelse
af en udenlandsk uddannet læge med et andet modersmål end dansk.
Styrelsen for Patientsikkerhed peger
–
som pejlemærke for vurderingen
–
på de kom-
petencer, der indgår i målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse for så vidt an-
går kommunikation. Som led i den kliniske basisuddannelse skal bl.a. følgende kom-
petencer vedrørende kommunikation og samarbejde med kolleger og andre samar-
bejdspartnere godkendes:
1)
2)
3)
4)
foretage klar og tilstrækkelig journalføring
fremlægge problemstilling / patientcase til diskussion
konferere patientbehandling med kollega
–
evt. telefonisk
anvende kort præcist sprog ved konference med lægekolleger
Der kan endvidere som pejlemærke henvises til de kommunikative kompetencer,
som en færdiguddannet speciallæge skal besidde. Dette er bl.a. beskrevet på side 22